Jeg bløder ud af min klitoris, men hvorfor?
Jeg bløder ud af min klitoris, men hvorfor?
Jeg har under min menstruation blødt ud af min klitoris, men jeg ved ikke hvorfor, og hvad jeg kan gøre for at stoppe det. Kan du hjælpe med nogle råd?
Hej med dig.
Menstruationsblod skal kun komme ud af skeden, og ikke fra klitoris. Kan det være en rift, eller noget af blodet fra skeden der er kommet op på klitoris fra bindet? Hvis det er menstruationsblod der løber ud fra klitoris, så synes jeg du skal blive undersøgt hos din læge. Der er normalt ikke fordbindelse mellem livmoderen, hvor menstruationsblodet kommer fra, og klitoris, så blodet skal ikke kunne komme ud den vej. Det kan godt være, at din læge henviser dig til gynækolog. Du skal ikke være nervøs for at blive undersøgt, for det er læger meget vandt til, og det er ikke unormalt for os. Det vigtigste er at fortælle det som det er, for så har lægen meget bedre mulighed for at hjælpe dig på den rigtige måde.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Hilsen fra Lea