At være objekt?

brevkassespørgsmål

At være objekt?

Hej. Jeg har tænkt ret meget over nogle ting på det seneste, i forhold til hvordan jeg ser mig selv... Mit selvværd er ret dårligt og jeg har mange symptomer på generaliseret angst osv., hvilket jeg også har snakket med min læge om. Jeg føler mig ofte splittet som person når jeg er i sociale situationer, da jeg konstant kan høre min egen stemme og se mig selv ude fra, jeg kan slet ikke slappe af og være autentisk - være mig selv. Jeg er nået frem til den konklusion, at jeg nærmest ser mig selv som et "objekt", og at det formentligt er det, der er skylden i mit dårlige selvværd. Alt hvad jeg gør og siger, hver eneste lille bevægelse eller ord, er fuldstændig påtaget og tilpasset modtageren. Jeg tænker, at det til dels også bunder i opdragelsen som pige, hvor man som pige får ros for at være sød og pæn, mens man som dreng får ros for de ting, man gør, og hvor man bliver opildnet til aktivt at tage del i verden, hvilket sociologiske studier viser... Men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få vendt mig eget selvbillede, så jeg kan blive aktør i stedet for objekt i mine egne omgivelser? Hvor de ting, jeg gør og siger, udgår fra mig, og hvor jeg reagerer på ting omkring mig, i stedet for at reagere på, hvordan jeg forventer, at andre vil reagere på mig? Hele min person føles splittet. Jeg har tænkt meget over, at det også kommer til udtryk i sex, hvor jeg har mere mig selv i fokus og hvordan jeg lyder og hvad jeg gør, fremfor hvad jeg har lyst til og hvad jeg selv kan lide for min egen skyld, hvis det giver mening? Jeg ser mig selv som objektet, og ser hellere indpakningen end substansen, som det vigtige. Det er vigtigere, hvordan jeg gør og opfører mig, end hvad indholdet for mig er i det. Jeg håber alt dette giver mening... Jeg vil bare så gerne opleve verden fra mig selv, i stedet for at opleve verden igennem mig selv, som jeg opleves af mine omgivelser... Så det er ensrettet, og ikke en masse indviklede tråde, hvor jeg aldrig hviler i mig selv, fordi jeg hele tiden er så selvbevidst. Kan I give nogle gode råd?

Svar:

Kære du

Tak for dit brev til brevkassen – du spørger om det hele giver mening, og det vil jeg skynde mig at sige, at det gør det. Jeg har indtrykket af at du er en meget eftertænksom og intelligent pige.

Jeg synes du beskriver dine oplevelser af dig selv rigtig godt, og jeg kan sagtens forstå, at når du har oplevelsen af at se dig selv udefra – som et objekt, at så bliver det svært bare at være sig selv, fordi man tænker for meget over det hele og alt man gør. Og jeg tror også du har ret i at det påvirker dit selvværd.

Du spørger efter nogle råd til at du kan få vendt dit selvbillede, og blive aktør i stedet for objekt i dit liv.

Mit bedste råd er, at jeg synes du skal bruge noget tid helt for dig selv, hvor du får tænkt over og skrevet ned hvem DU er, hvad DU står for, hvilke værdier DU har, hvad DU gerne vil med DIT liv. Det tager måske noget tid, for det er nogle store spørgsmål. Men at kende sig selv på disse områder, gør det nemmere at agere efter dem i hverdagen, og gør at du hurtigere ville kunne ”mærke dig selv”, hvor dine grænser går og hvad du har lyst til. At vide disse ting om sig selv, gør at man måske tør hvile mere i sig selv, og slipper selvbevidstheden engang imellem, fordi man ”stoler” på sig selv.

Du siger du har været til læge og talt om de her ting, og det synes jeg er rigtig godt. Jeg tænker nemlig at den læge måske kunne støtte dig i din udvikling, og evt. hjælpe dig med at finde en passende psykolog. Jeg tror nemlig også nogle samtaler med en psykolog ville kunne hjælpe dig på rette spor, og ville kunne hjælpe dit selvværd, så du bliver bedre til at følge dine ønsker, behov osv. samt slippe selvbevidstheden engang imellem.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og vil overveje mine råd. Jeg synes du fortjener en hverdag, hvor du tør følge og mærke dig selv som subjekt og ikke som objekt.

De bedste hilsner

Heidi