Vil det ikke mere

brevkassespørgsmål

Vil det ikke mere

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej. Mit problem er at jeg har en rigtig god veninde, men jeg har i lang tid følt at vi er vokset fra hinanden, min veninde er næsten 1 år ældre end mig, men hun vil stadig lege med heste legetøj. Jeg føler ikke at jeg kan snakke med hende om noget længere. Hun efterlignere næsten alt hvad jeg gør eller siger. Jeg gider ikke at være sammen med hende længere men jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til hende uden at jeg gør hende ked af det?, nogle af mine andre venner syntes at jeg skal sige at, jeg vil koncentrere mig om mine lektier, og andre venner og ikke kun hende. Hvad skal jeg sige til hende?

Svar: 

Kære du.

Normal
0

21

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Dit problem med din veninde er du ikke ene om. Det er naturligt, at man kan vokse fra hinanden som venner, fx hvis man får nye interesser eller andre venner. Det hører med til livet.

Det kan være svært at sige tingene ligeud til sine venner/veninder, hvis man ved, at sandheden vil såre dem. Nogle gange er man bare nødt til at gøre de svære ting, for at situationen kan forandres til det bedre fremover.

Jeg ser dig som en betænksom og fornuftig pige, som gerne vil gøre det rigtige overfor din veninde og dig selv. Du står i et dilemma, som du gerne vil have hjælp til at løse: Hvordan får du sagt til din veninde, at du ikke har lyst til at være sammen med hende mere uden at du gør hende ked af det?

Du skriver, at hun er en rigtig god veninde. Måske behøver I ikke cutte forbindelsen helt, men kan ses engang imellem, når I begge har lyst?

Det, at hun efterligner, hvad du gør og siger, ser jeg som et tegn på, at hun ser op til dig og meget gerne vil være sammen med dig.  Spørgsmålet er så, om I vil kunne finde ud af at være sammen på en måde fremover, som tilgodeser jer begge?

Hvis du ønsker at cutte forbindelsen helt med hende og ikke se hende mere, skal du sige sandheden til hende – på en nænsom måde, så hun forstår, at det ikke er fordi, hun ikke er god nok, men derimod fordi du hellere vil koncentrere dig lidt mere om dine lektier fx og også gerne vil have mere tid til dine andre venner, fritidsinteresser osv.

Hvis du synes , det er for svært at sige det ligeud til hende med det samme, kan du måske i en periode hjælpe dig selv lidt ved at sørge for at have travlt med noget andet (lektier, andre venner o.lign.), så du simpelthen ikke har tid til at være sammen med hende, når hun vil være sammen med dig. Sådan kan du øve dig lidt på at sige fra overfor hende, inden du vælger at fortælle hende det mere direkte.

På denne måde vænner hun sig også til ikke at være sammen med dig så ofte. Herefter bør du fortælle hende sandheden så skånsomt som muligt. Du kan ikke undgå, at hun bliver ked af det, men sandheden gør nogle gange ondt. Løgnen er til gengæld værre. Du skal kunne se dig selv i øjnene bagefter og det gør du bedst ved at have været ærlig overfor hende fra starten. Hun vil komme over det med tiden.

Du kunne måske sige noget i retning af: ”….. Jeg har ikke rigtigt tid til at ses med dig så meget længere. Jeg vil gerne koncentrere mig lidt mere om mine lektier og min skole. Jeg har også nogle andre venner, jeg gerne vil være noget mere sammen med”. Du kan altså sige, at du har brug for at være dig selv, fordi du gerne vil koncentrere dig om andre ting.

En anden måde at sige det til hende på kunne være, at du fortæller hende, at du ikke længere synes om at lege med hestelegetøj. At du gerne vil kunne tale med hende om andre ting, men ikke rigtig føler, at I kan tale så godt sammen længere. Så kan det jo være, at hun selv kan se, at der må forandring til. Hvis ikke, må du fortælle hende, at du synes, I er vokset fra hinanden og du gerne vil være sammen med nogle andre venner nu.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke fremover.

Hilsen Linda

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program