Vil bare være glad

brevkassespørgsmål

Vil bare være glad

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus.

Jeg skriver til jer fordi jeg simpelthen står en situation hvor jeg ingen kontrol har. Jeg er nu 16 år gammel, og har de sidste 5-6 år haft store problemer med min mor og stedfar.

Jeg er blevet slået med diverse køkkenredskaber, truet med kniv, pisket med ledninger, knytnæver, osv. Blå mærker, ridser, sår, og ar er noget min krop har været udsat for alt for mange gange.

Volden er udført af både min mor og stedfar, dog mest min mor. Det har været utroligt hårdt for mig psykisk.

Jeg er blevet kørt ned på, truet med at blive slået i hjel og en masse lignende ting af min mor. Jeg er af anden etnisk baggrund, og iflg. min familie er sådan nogle ting 'normale' og 'acceptable'. Lige nu sidder jeg med et blåt øje og dunkende hovedpine, efter et skænderi. De mange gange jeg har haft brug for at 'flygte' har jeg været hos min moster, nogle gange op til flere uger.

Hun har været stor hjælp og støtte for mig, men hun valgte sidste år at flytte til Malmø og har nu startet sin egen familie. Vi er desværre blevet 'uvenner' og har derfor ikke megen kontankt længere.

I Maj blev jeg smidt ud hjemmefra af min mor.  jeg kom og hentede min ting, men min papfar beordrede at jeg skulle blive, jeg følte mig på ingen måde hjemme, i mit hjem. (Min mor og stedfar har desuden fået to små børn, som jeg ikke føler mig knyttet til) Jeg følte og føler mig stadig ikke som en del af familien og det har min mor bekræftet, ved at fortæller mig at jeg splitter familien og kun er en belastning Jeg tog alligvel mine ting og tog over på mit arbejde, hvor jeg arbejdede sort. Min chef var meget venlig, og tilbød mig at bo hos ham og hans kone så længe jeg ville.

et par gange kunne han godt finde på at tage mig med på en køretur i hans bil om aftenen, uden hans kone vidste det, og spørge mig om alle mulige ubehagelige spørgsmål, som "er du liderlig", "hvad tænder du på", "kan du lide sex?" og så kunne han finde på at røre mig. Da jeg var bange for at han ville skade mig, eller voldtage mig, flyttede jeg straks ud, og flygtede hjem til min veninde. Der boede jeg så i 2 uger, og følte mig tryg og glad. Jeg tog til kommunen for at se om der var nogen løsning (det skal lige siges at mine forældre ikke kontaktede mig i al den tid jeg var væk) og de gjorde ikke meget, jeg blev dog henvist til sygehuset da jeg var i en svær depression og tidligere har haft selvmordstanker. Sygehuset bekræftede depressionen og tog mig hen til kommunen igen, hvor kommunens svar var "i skal snakke om det" jeg blev dog tilbudt efterskole ophold, men det takkede jeg nej til, da jeg har det svært socialt, og ikke har det godt med at omgås for mange mennesker. Jeg spurgte om jeg kunne få en ungdomsbolig, for dem kan man få som 16 årig. Men selvom jeg er 16 synes de jeg er for ung. Det mener jeg ellers bestemt ikke jeg er, og det mener jeg er svært for dem at udtale sig om, efter at have haft én samtale med mig.

Jeg er den ældste i en søskendeflok på 4, jeg har tre jobs og god løn, går på en gymnasiel uddannelse, og har en kæreste på 22 år, basale ting som at vaske tøj, og lave mad har altid været noget jeg har gjort selv, desuden betaler jeg ALT selv, skoleting, tøj, diverse aktiviteter, mobilregning osv selv. Jeg undgår helst at være hjemme, spiser måske hjemme 1-2 gange om ugen. Jeg vil rigtig gerne have min egen lejlighed/ungdomsbolig/værelse/rum. Bare et sted jeg RENT FAKTISK VIL KOMME HJEM TIL. uden problemer, stress og for mange tanker. Jeg forstår elvfølgelig det er hårdt at bo selv, men jeg er på ingen måde i tvivl om jeg kan klare det. Kommunen, har bare givet mig en 'ungekontakt' som er en person du kan snakke med om dine problemer, for at komme ud med dem. De har også snakket med mine forældre, men føler ikke jeg bliver taget seriøst på nogen måder. De her problemer er så store, at en 'lille snak' ikke hjælper. Jeg skal bare væk, og det skal være hurtigst muligt. Kan dette lade sig gøre, og HVAD SKAL JEG GØRE?

Svar: 

Hej med dig...

Hvor er det uretfærdigt, at du skal gå alt det igennem og hvor er du alligevel så stærk, at du både skriver ind og også siger "fadnme nej, det er ikke godt nok det her og det skal være bedre". Jeg håber meget at mine tanker og ideer kan gøre en forskel for dig. Jeg vil i hvert gøre alt hvad jeg kan, fordi du fortjener en voksen der tager dig seriøst og lytter til dig, dine tanker og ideer. Og det vil jeg.

Først vil jeg lige fortælle, at alle de forfærdelige ting din mor, hendes kæreste, men også din tidligere chef har gjort ved dig, både er hamrende ulovlige, de er IKKE normale og de er IKKE acceptable. Det er vold, misbrug og det man kalder misrøgt. Og det skal du ikke finde dig i og ikke blive udsat for mere.

Så jeg er helt enig med dig, at du ikke skal bo hjemme og at der skal findes en bedre løsning.

Som jeg forstår dig, så bor du stadig ved din veninde og det er jo nok heller ikke en holdbar løsning. Og som du skriver, så tænker du selv, at en ungdomsbolig, værelse eller et andet sted hvor du kan klare dig selv, ville være en god løsning.

Jeg kan godt forstå du sagde nej til efterskole, fordi det er nok ikke det du har brug for nu. Stærk iøvrigt, at du kan mærke det og siger fra.

Jeg synes det er positivt, at du har fået en voksen kontaktperson, selvom du ikke lige føler det hjælper noget med de "små" snakke. Men det kan være et sted at starte og det fortæller mig i hvert fald, at kommunen er klar over din situation, og det er godt.

Jeg kan ikke fortælle dig, om en egen lejlighed ville være det rigtige for dig, for det kender jeg dig ikke godt nok til. Men du virker meget afklaret og ærlig omkring din egen situation, oplevelser og følelser, og hvis du kan mærke der skal noget andet til, så er det vigtigt du undersøger mulighederne. Men det kan være svært at gøre alene, og du kan nemt føle dig som den lille i forhold til forældre, kommune og kontaktpersonen.

Jeg har 3 forslag, som jeg synes alle er vigtige du prøver af:

1. Bisidderordningen hos Børns Vilkår

Det er et gratis tilbud til unge, som har brug for en voksen støtte, når de for eksempel skal snakke med kommunen. Det er på en måde din egen advokat, en som taler din sag og sørger for at dine rettigheder bliver overholdt. Og ud fra det du fortæller her, kunne det godt være en god ide. Alle børn og unge under 18 år, har krav på en tryg og velfungerende ramme at leve i, og det virker det ikke til at din er lige nu.

Prøv lige at ringe eller skrive til dem og få en snak med dem. brug bare det du har skrevet til mig, for det siger det hele meget klart og så kan I snakke der fra. Måske kunne det føre til, at der sker noget som føles mere rigtigt for dig.

2. Din kontaktperson

Jeg ved godt du ikke lige nu føler du kan bruge den her person, men jeg har arbejdet med en del af de her kontaktpersoner og de fleste er hamrende dygtige. De er vant til at snakke om meget personlige ting og når de forstår dig, er de også i stand til at hjælpe dig. Både med snakken, som jeg tror du har brug for efter alle de ting du har været igennem, men også hvis kontaktpersonen mener, at der skal ske noget bedre på boligsiden, så er det den direkte vej til kommunen, kan man sige.

Så jeg synes du skal give det en chance, men det kræver at du er ærlig og for fortalt tingene som de er og åben for at snakke med personen, ellers kan der ikke komme noget godt ud af det.

3. Det sidste forslag er at kigge forbi chatten her i Cyberhus, fordi det giver dig en mulighed for at få snakket med en voksen, anonymt, men hvor I måske kan komme nærmere nogle flere muligheder, fordi rådgiveren kan spørge lidt ind til forskellige ting og du kan forklare lidt mere.

Så kære du... du viser enorm styrke ved at tage ansvar for dit liv og vil lave noget om, så du får det bedre. Jeg tager hatten af i respekt for dig... godt gået

Og jeg håber mit svar kunne give dig noget og at tingene vil lykkes for dig.
Kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program