Hej. Jeg er en dreng på 16 år, som er meget bange for at jeg er ved at miste min bedste ven. Vi er nået til et "dødt punkt" i vores venskab, hvor vi simpelthen er ved at miste interessen for hinanden, eller min bedste ven er ved at miste sin for mig. Og det gør mig utroligt nedtrykt når jeg ser ham vælge mine andre venner frem for mig, og jeg sidder alene tilbage i frikvarterene, når han ikke engang ser på mig, og giver tegn til at de går som han altid har gjort. Vi har kendt hinanden i over 2 år snart, og jeg synes bare at det er meget kort tid at miste lysten til at være sammen med en som han kan tale med alt om. Han har ellers hjulpet mig med så meget igennem de 2 år, og jeg har altid takket ham og givet ham noget igen, så det kan umuligt være noget på det område som kan gøre at han er så afvisende over for mig. Vi laver selvfølgelig sjov med hinanden, og en gang imellem, så kan vi komme til at krydse hinandens grænser ved et uheld. Tilsammen er vi omkring 4-5 venner der samles i frikvarterene og snakker sammen. Og for det meste er det altid mig der bliver lavet sjov med, og for det meste ender det altid med at jeg bliver halvsur, og vender hovedet den anden vej. Måske er det det at jeg ikke kan tage noget sjov, og han ser mig som kedelig. Men det er bare sådan en lille ting. Jeg ved at han er en god ven, og han ikke ville droppe mig for sådan en lille bagatel, siden at han altid undskylder. Kan vi virkelig være ved at vokse fra hinanden? Og til sommer skal vi muligvis på vært sit gymnasie, og så bliver det endnu værre :( Hvordan skal jeg holde fast i ham uden at blive for klæbende?