Venskab og kærlighed

brevkassespørgsmål

Venskab og kærlighed

brevkassespørgsmål af
Anonym
Oprettet 15 år 11 måneder siden

Jeg har lige mødt en fantastisk pige og vi har opbygget et dejligt venskab. Vi har meget tilfælles og snakker rigtigt godt sammen. Problemet er bare at jeg tror at jeg er blevet forelsket i hende. Når jeg siger tror er det fordi jeg ikke er sikker på om det bare er fordi at jeg ikke har været sammen med en pige i flere år. Jeg holder virkelig af hende og vil ikke miste hende. Men jeg er bange for at hvis jeg fortæller hende hvad jeg føler cutter hun mig af. Hun har haft nogle dårlige forhold med svigt og utroskab og stoler derfor ikke på mange. Jeg vil ikke bryde hendes tillid til mig. Skal jeg springe ud i det og fortælle hende alt eller skal jeg bare være hendes ven og støtte hende nu hvor hun har det hårdt?
 

Svar: 

Hej

Det er altid dejligt at møde nye søde mennesker, især når man bliver rigtig gode venner, og det lyder til i er blevet.

Jeg kan forstå at din veninde har været i nogle dårlige forhold og går igennem en hård periode
lige nu. Hun har nok derfor mest af alt bare brug for en god ven, en der er der for hende, og det lyder det til at du er.

Du skriver at du tror at du er forelsket i din veninde og er i tvivl om du skal sige det til hende. Hvis du ikke er helt sikker på at du virkelig er forelsket, er det en god ide at vente og se om dine følelser bliver
stærkere eller om det bare er en kort forelskelse.

Hvis dine følelser varer ved, så prøv at mærke efter hvordan hun har det. Hvis du så mærker, at hun også har stærke følelser for dig, kan du fortælle hende om dine følelser.

Iindtil da så fortsæt med at være en god ven, en hun kan stole på, så kan det være med tiden at du er lige præcis den søde fyr hun har brug for.

Kærlig hilsen
Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program