Veninde ser døde mennesker - vil hjælpe, hvordan?

brevkassespørgsmål

Veninde ser døde mennesker - vil hjælpe, hvordan?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 3 måneder siden

Hej cyberhus
Jeg sidder med to problemer.

nummer 1.
I 6 klasse fik jeg mig en rigtig god veninde som gik i 5. Vi havde de samme interresser og vi endte faktisk med at blive bedsteveninder.
Hun var en meget genert pige der absolut ikke turde lave ballade som f.eks pjække fra en time eller en skoledag eller sige lærene imod.. 
I slutningen af klasseåret, flyttede hun længere ind i byen da hendes mor blev skilt med hendes papfar og hun skiftede skole.
Vi skrev sammen, men af en eller anden grund begyndte vi nærmest og miste kontakten og vi så hinanden sjældent.. jeg har ikke set hende siden hun flyttede.
Vi har stadig kontakten meget lidt, jeg kan til en hver en tid skrive til hende om vi ikke skal aftale en dag - så vores tidligere tætknyttede bånd betyder stadigvæk noget for os begge.
I syvende klasse for min tidl. bedsteveninde begyndte der og ske forandringer - hun begyndte og klæde sig mørkt, og gå med øjnskygge og eyeliner rundt om hele øjnene, lidt en slags emo-goth stil og det har fået hendes klasse til og tage afstand til hende, dog er jeg ret sikker på hun ikke er spor forandret i opførsel.
Min veninde går i klasse med hende så jeg spørger tit hvordan det går med hende og den slags.
Min tidl. bedsteveninde er begyndt på og cutte og hun ser også døde mennesker på hendes værelse - og det satte et klik i mig.
Jeg fik en følelse af at jeg bare SKAL hjælpe hende.. det må jo virkelig være alvorlig når man ser døde mennsker.
Hun går heller ikke i skole mere - det har hun ikke gjort i flere måneder og lærene på hendes skole er også informeret om noget som vi ikke ved.
Hun får vidst hjælp, men hendes forældre er ikke typen der støtter hende eller trøster hende så hun lever rimlig frit og har frie tøjler..
Jeg vil rigtig gerne hjælpe, men hvordan kan jeg hjælpe hende bedst muligt?
jeg har tænkt på at 'skræmme' de her 'døde mennesker' væk. men hvad nu hvis jeg bare gør det værre af det?
Jeg kan mærke at hun mangler en form for  støtte og nogen og græde ved og jeg vil gerne være der for hende.
Jeg har prøvet og forklare min mor hvad der sker i hendes hovede men mine forældre er meget kritiske for psygiske syge mennesker og ser dem bare nogle 'løgnagtige, opmærksomhedskrævende og dovne mennesker' og det er jeg ked af, så det med at tage hende med hjem til mig går ikke.. Min mor har simpelthen forbudt hende og komme hjem til mig efter hun sagde at hun ikke ville sove hjemme hos fordi vi fik fed mad og hun var på slankekur - og det er jo rigtigt nok det hun sagde, men min mor blev vel fornærmet for livet... har prøvet og tale om det, men hun vil absolut ikke..
jeg vil rigtig gerne sove hos min tidl. bedsteveninde og støtte hende og være der for hende, for hvem ved så kan det være jeg får hende på andre tanker end alle de problemer i hverdagen? Den støtte kan betyde en del! Det med kørsel bliver vel et problem for mine forældre vil ikke støtte mig i dette og vil faktisk gerne have at jeg ikke er sammen med hende mere, de har ikke sagt det direkte men de har sagt at det bliver mit eget problem hvis jeg skal være sammen med hende.

Nummer 2.
Jeg har været til læge og fået konstanteret depression uden mine forældre ved det, jeg vil gerne fortælle dem det og jeg har det også sort på hvidt, men som sagt tidligere har de en del imod psygiske syge og jeg er bange for ikke at kunne få den støtte som jeg har brug for og måske blive skældt ud i stedet for at opføre mig som et 'dumt opmærksomhedskrævende teenager barn'  what to do?

Svar: 

Hej med dig.

Det er rigtig fint, at du skriver herind med dine tanker, for det lyder som om, at der er en masse, der fylder for dig. En masse, som du ikke skal gå med selv, men som du har behov for at få hjælp til at klare. Som du selv har gjort, vil jeg også dele mit svar op i to, så det bliver mest overskueligt for dig.

1)
Jeg vil starte med at rose dig for, at du er bekymret for din veninde. Det lyder som om, du er en virkelig god pige, som tænker på andre, og som ønsker at hjælpe af et godt hjerte. Jeg kan godt forstå, du brænder for at støtte din veninde, og at du har gjort dig mange tanker om, hvordan du kan gøre det bedst muligt. Jeg synes, det er utrolig sejt af dig, at du har spurgt dine forældre til råds, men hvor er det ærgerligt, at de har reageret, som de har gjort. Det lyder ikke som om, dine forældre helt har forståelse for, hvordan nogle mennesker kan have det utrolig svært, og derfor har de nok ikke svare dig ordentligt på, hvordan du kan hjælpe din veninde. Det er godt, at du har forsøgt at tale med dem om det, men det er ikke nemt, når de har et så lukket syn på mennesker. Derfor synes jeg, du skal snakke med nogle andre voksne om det. Det er vigtigt, at nogle voksne får af vide, hvor svært din veninde har det, så de kan hjælpe hende bedst muligt. Hvis du har mod på det, synes jeg, du skal prøve at se, om du kan komme i tanker om en rar voksen, der både kender dig og veninden. Ved at fortælle denne voksne om din bekymring gør du dit allerbedste for at hjælpe din veninde. Selvom du gerne vil gøre alverdens ting selv for at hjælpe, så skal du vide, at jeg tror, der er behov for, at din veninde kommer i behandling, så hun kan få det bedre. Måden, hvorpå du kan hjælpe hende, er ved at blive ved med at holde kontakt og vise hende, at du er der, hvis hun har brug for dig. At fortælle hvad du ved til en voksen og bede denne om at gøre noget er en stor hjælp, så hvis du kan få dig selv til det, vil det være rigtig fint.
Din venindes situation lyder meget alvorlig, og jeg tror virkelig, hun har brug for professionel hjælp. Du må derfor ikke føle, at det er dit ansvar at hjælpe. Det bedste, du kan gøre, er at vise hende, at du stadig holder af hende som veninde.

2)
Det lyder meget hårdt, at du lider af en depression, som dine forældre ikke kender til. Jeg forstår godt, du ikke har lyst til at fortælle dem om det, fordi du kender deres holdning til sådan nogle ting. På den anden side synes jeg også, det er vigtigt, at dine forældre ved præcis, hvordan du har det. Det får mig til at tænke på, om du måske kan snakke med din læge om, at dine forældre ikke kender til det, og at du ikke tør fortælle dem det. Du kan bede din læge om hjælp til, hvordan du får dine forældre til at forstå, at det ikke er for sjov, og at du også har brug for støtte og hjælp. Nu ved jeg ikke, om du er i behandling for din depression, men hvis du ikke er, synes jeg, du skal høre din læge, hvordan du kan komme det. Jeg tænker, det kan være en god idé at få kontakt til en psykolog, som både kan hjælpe dig med din depression og dit svære forhold til dine forældre.
Inden du tager kontakt til din læge og evt. en psykolog, vil jeg foreslå dig at tage en snak med en rådgiver fra LMS. Hos LMS har de særligt forstand på situationer som den, din veninde er havnet i, og som du selv står i, og de vil derfor kunne rådgive dig i den rigtige retning. Du kan tage en chat med dem og se på deres side her.

Jeg håber meget, du og din veninde kan få nogle voksnes hjælp til igen at få det godt. Det fortjener I begge.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program