Hej cyberhus :) jeg har skrevet herind før for over en måned siden ang. depression, fordi jeg har haft det rigtig skidt (bl.a. pga. min ekskæreste, som jeg slog op med i sommers og pga. stress over lige at være startet i gym). Nå, men problemet er, at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal stille op med mig selv mere. Jeg har gået til læge for at finde ud af, om der er noget fysisk i vejen med mig - det er der ikke. Ellers kunne det jo godt være det, der gør mig ked af det.. Jeg har været til skolepsykolog, det var overhovedet ikke en succes. Jeg ved ikke længere hvad der er i vejen med mig, eller om der er noget i vejen med mig - om det hele bare er i mit hovede? Men er det ikke også et problem? Jeg er bare ked af det, direkte ulykkelig og fuldstændig tom indeni.. Jeg er begyndt at trække mig ind i mig selv i skolen, jeg kan bare ikke rigtig klare noget mere. Jeg tror bestemt ikke jeg har en depression, for jeg har jo også nogle ganske få gode dage, hvor jeg er glad. Men jeg føler ikke, at jeg kommer nogen vegne. Jeg bliver ved med at tænke tilbage på hele mit liv og jeg føler, at jeg spilder min tid. Jeg fungerer aldrig helt godt socialt, har det aldrig helt godt med mig selv.. og jo mere bevidst jeg er blevet om det her det seneste halve års tid, jo værre får jeg det psyisk. Jeg har svært ved at være i kontakt med mine egne følelser når jeg er sammen med andre - sådan har jeg altid haft det. Kan ikke rigtig føle mig rigtig glad, kan ikke rigtig blive rigtig vred, eller på nogen måde få nogle "oprigtige" følelser og reagere umiddelbart. Føler mig klemt inde hele tiden.. Jeg kan ikke rigtig formulere hvordan jeg har det, men er ved at blive desperat. Vil ikke spilde mit liv på at være ked af det og utilfreds med mit liv.. Har faktisk mest lyst til at tage en rygsæk med de vigtigste ting og rejse langt, langt, langt væk til et sted, hvor ingen kender mig og så droppe alt der hedder uddannelse og forpligtelser.