Ved ikke hvad jeg skal gøre....

brevkassespørgsmål

Ved ikke hvad jeg skal gøre....

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Jeg har været forelsket i denne her dreng i over et år nu. Han er populær og jeg er en af de mærkelig(hvilket jeg er glad for:) Jeg ved at han på et tidspunkt har været forelsket i mig. Jeg ved bare ikke hvornår... Jeg ved også at han synes jeg er pæn og sådan. Han er også mega sød når vi er alene og sådan men sammen med de andre ignorrer han mig bare. Han driller også de andre piger og der gik rygter om at han kunne lide en anden. Får et år siden talte vi ret meget sammen. Men så fik han en kæreste, lige pludselig. Så jeg ved ikke hvad jeg skal gøøre. Kan jeg stole på ham? Hvordan finder jeg ud af om han kan lide mig? P.S. Alle tror at jeg hader ham... :S Forvirret!

Svar: 

Kære forvirrede,

Jeg kan da egentlig godt forstå at du er forvirret! Det lyder også ret forvirrende at han er mega sød når i er alene, men ignorerer dig når der er andre.

Jeg kan godt forstå det ikke er til at finde ud om han kan lide dig eller hvad. Men i hvert fald er det jo et godt tegn, at du ved at han har været forelsket i dig tidligere, og at han synes du er pæn! Nu ved jeg jo ikke hvordan han er som person, men hvis han er mega sød når i er alene sammen, og ignorerer dig når der er andre, kan det så være fordi han er genert, og ikke tør vise sine følelser overfor dig? Eller kan det være at han også er forvirret? Du skriver at alle tror du hader ham... Kan det være at han også tror du hader ham?

Du skriver at han lige pludselig fik en kæreste. Du har ikke skrevet om han stadig har hende, men hvis han har, så må du jo nok indstille dig på at det er hende han er forelsket i. Hvis ikke, så synes jeg da at du skal gøre et forsøg 

Du lyder til at være en modig pige, der tør at stå ved hvem du er - og er glad for at være en af de mærkelige, og det synes jeg er cool! Kan du evt. spørge ham når i ses, eller på sms/ chat om i skal lave noget sammen en dag? Det kunne evt. være en tur i biografen, en tur i skoven, spise en is i det gode vejr... Et eller andet hvor i kan have en hyggelig dag, og hvor du kan finde ud af om han virker til at kunne lide dig. Eller du kan også bare tage en snak med ham, og fortælle ham hvordan du har det.

Jeg håber du kan bruge nogle af mine råd, og at du snart finder ud af om han kan lide dig. Hvis du har brug for flere råd, eller bare for at snakke lidt mere om det hele, er du meget velkommen til at logge på vores chatrådgivning.

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program