Kære du,

Jeg kan godt forstå du synes det er svært at føle at ingen kan forstå hvordan du har det, og at de ikke viser forståelse for hvad ADHD er og hvad det indebærer. Det er aldrig nemt at føle sig ignoreret eller misforstået, som det lyder til at du føler dig af dine veninder. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det er svært for dig at snakke om din ADHD. De færreste mennesker snakker fuldstændigt åbent og frit om det, der er svært for dem og som de er kede af. Jeg vil dog sige til dig, at du intet har at skamme dig over eller føle dig forkert over. Du er som du er, og det er HELT okay. Alle mennesker har et eller andet, som de synes er svært eller som gør at noget er svært at gøre eller håndtere.

Jeg synes det er rigtig godt at høre, at du respekterer dine veninder når de fortæller om de problemer de har. Som sagt har alle mennesker noget, som de synes er svært. Det skal der være plads til. Jeg kan dog sagtens forstå du bliver ked af, at de ikke forstår dig og respekterer de problemer du snakker med dem om. Du har også fortjent respekt og forståelse, ligesom dine veninder har. Jeg håber ikke det skræmmer dig fra at snakke om det som er svært, for det er rigtig vigtigt at få snakket med nogle om det, som går en på og som gør en ked af det. Jeg ved godt at det er svært, og det lyder til at det ikke er så ofte du gør det, men jeg synes det er godt at høre, at du alligevel engang imellem gør! Du er sej! 
Jeg kan godt forstå hvis du synes det er svært at skulle åbne op for nogle du ikke føler lytter og forstår. Husk at du også kan snakke med andre om de problemer du oplever. I den forbindelse skal du vide, at du altid kan snakke med os her i Cyberhus om det, der fylder indeni. Du kan for eksempel chatte med en voksen rådgiver på 1-1chatten. Du finder chatten her.

Det kan være svært at sætte sig ind i hvordan andre har det, hvis ikke man rigtig ved hvad det drejer sig om. Når du spørger, om dine veninder mon ved hvad ADHD er, så er det faktisk ikke sikkert at de ved noget om det. Jeg kan godt forstå at du kan være bekymret for hvad de mon tænker om det, fordi det aldrig er rart ikke at vide hvordan andre vil reagere, men faktisk tror jeg at du vil opleve større forståelse fra dem hvis de ved mere om hvad ADHD er. Når de siger at du er doven, kan det nemlig måske være fordi de ikke forstår hvad det at have ADHD betyder for blandt andet ens opmærksomhed og koncentration. Måske hvis de vidste det, ville de bedre kunne hjælpe og støtte dig? Jeg tænker der er flere muligheder for at de kan få større forståelse:

1) Hvis dine veninder er nogle fra din klasse, kunne du måske snakke med din lærer om at I kunne snakke lidt om ADHD i klassen, så forståelsen kunne blive større hos alle dine klassekammerater. Hvis du tænker det kunne være bedre, kan du spørge dine forældre om de vil hjælpe dig med arrangere det, så din lærer forstår hvorfor det er vigtigt for dig? Der findes mange unge mennesker som har ADHD eller lignende vanskeligheder, hvorfor jeg tænker det uanset hvad kunne være godt at snakke om det i skolen.

2) Du kunne også prøve at snakke med dine veninder om hvordan du har det når de siger du er doven eller ikke kan forstå hvorfor du reagerer som du gør. Jeg ved godt at det er svært, og du skriver selv at det er noget du har rigtig svært ved, men jeg tror det ville hjælpe hvis de vidste hvordan du har det. Måske kunne du fortælle dem om hvordan det er at have ADHD, og samtidig kigge på følgende hjemmesider sammen med dem? Den ene er fra ADHD foreningen og den anden er fra psykiatrifonden. Det forslag kræver dog at du selv er klar på at snakke åbent og ærligt om din ADHD og svare på de spørgsmål de eventuelt har.

I forhold til dine tanker omkring at droppe dine veninder, så kan jeg godt sætte mig ind i hvorfor du tænker det kunne være en løsning. Jeg tror dog ikke du vil blive gladere af den grund eller at det vil løse noget. Da jeg læste at du overvejede dette, kom jeg til at tænke på, om det mon kunne være fordi du før har oplevet dig misforstået og ikke respekteret af dine venner og veninder, og derfor får du de følelser og dårlige minder igen når det er den måde du oplever dine nuværende veninder også reagerer på? Jeg ved jo ikke om det er sådan du oplever det, men jeg håber du vil give dine veninder en chance til og rigtig få snakket med dem om hvordan det påvirker dig at de virker ligeglade og uforstående.

Jeg håber alt det bedste for dig, at du kan bruge mine forslag, og at dine veninder får større forståelse for dig og de problemer du snakker med dem om! Det fortjener du!

De bedste hilsner,

Astrid