undervisning i følelser omkring selvmord og problemer... Lær at læse folk omkring dig!

brevkassespørgsmål

undervisning i følelser omkring selvmord og problemer... Lær at læse folk omkring dig!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 7 måneder siden

Hej brevkasse, ville gerne skrive min kommune, man kunne ikke finde den... Men i alt fald, som altid, tak for jeres skønne brevkasse og nu til mine tanker...

Det er egentlig ikke et problem som gør mig noget i min hverdag, men på den anden side fylder den helt vildt meget og det gør det i manges hverdag. Jeg sad og så en reklame for et par minutter siden for en-af-os(god reklame nu vi lige er ved det), hvor der sidder 4 drenge i et omklædningsrum og snakker, og så kigger to drenge på hinanden og så filmer de hans bluse hvorpå der står "Jeg har det ikke godt", de to drenge bliver ved med at kigge på hinanden og så filmer de på den andens bluse hvorpå der står "Det ved jeg godt", så filmer de tilbage til den første, hvor der nu står "Alt er blevet sort... Hvad skal jeg gøre?!" og så står der "Snak med mig" til sidst på den andens bluse! Syntes virkelig det var en god reklame, især fordi jeg selv har stået i noget lignende et par gange(altså som "Det ved jeg godt" blusen), og har set mange(hvor jeg ikke kendte til problemet) hvor de har kigget sådan på hinanden, men ham med "Det ved jeg godt" blusen, han kiggede væk fra det efter at have sagt at han godt vidste det... Jeg kan bare ikke forstå det... jeg vil rigtig gerne have budskabet ind i undervisningen, ind i folkeskolen, ind i gymnasiet, ind på handelsskolerne, ind i uddannelserne, ind på efterskoler, overalt i blandt unge vil jeg gerne have mere fokus på mobning, selvmord, følelser og hjælp generalt. Har selv stået som veninde til et par som har lavet selvmordsforsøg, hvilket er fucking(undskyld grimt sprog) hårdt at stå ved, man føler ikke at det er ens skyld, men man føler(hvis man står med min hjerne i alt fald) at man kan hjælpe meget mere end man gør, men det eneste man kan er at være der... F.eks. den der reklame ramte mig rigtig hårdt, men det var også fordi jeg har stået ved nogle i samme situation, altså folk som har råbt om hjælp til mange før mig, men er blevet ignoreret, hvilket har gjordt det værre.... Nårh, men vil rigtig gerne høre hvad i har og sige til den her sag, hvordan ser i på det og hvad syntes i selv(jeg ved godt der er meget fokus, men man har brug for mere!) :) Mange knus herfra!

Svar: 

Hej med dig..

Hvor er det nogle spændende og kanon vigtige tanker du har gjort dig. Jeg synes du har fat i noget helt rigtigt..:)

Og ved du hvad.. jeg mener faktisk, at man i skolen skal have et fag der hedder "Livsfag". Og som skal handle om hvordan man sætter ord på de ting der fylder inden i og hvordan man kommer i gang med sådan en samtale som tit kan være ret svær. Det skulle også handle om hvordan man lytter og hjælper andre mennesker på den bedste måde.

Jeg tror nemlig en af de vigtigste årsager til at vi mennesker kan have det rigtig svært sommetider er, at vi ikke har lært at sætte ord på det eller vise andre at vi gerne vil lytte og hjælpe. Så du kan godt høre, at jeg er meget enig med dig.

Jeg er ikke sikker på, om undervisningsministeriet vil sætte det på skoleskemaet, men jeg ved at der er mange klasser, der sammen med deres lærer bruger tid til at snakke om det sociale i klassen og hvor man også snakker om hvordan alle kan have det bedst muligt i klassen. Så en ide for dig, kunne være at begynde snakken i din klasse og med jeres lærer - måske kunne det brede sig til hele din skole?

Men tak for dine tanker og det kunne også være en ide for dig at dele det med andre unge her i Cyberhus. Måske i debatten her, fordi det kunne jo være spændende at høre om der er andre unge der også synes det kunne være en god ide.:)

kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program