Hej med dig.

Jeg forstår godt, du synes, det er en vanskelig situation at stå i. Det er aldrig nemt at få så stærke følelser for en, som er umulig at få - enten fordi, personen er meget ældre, har en anden eller er en autoritet for en (fx en lærer, en træner, en pædagog eller andet). Følelsen af at være forelsket kan fylde enormt meget, selvom man måske godt ved, det aldrig kan gå fra forelskelse til kærlighed. Jeg vil forsøge at hjælpe dig bedst muligt på vej med mit svar.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at det må være specielt for dig, at du for første gang oplever denne form for forelskelse, og at det ikke bare er tiltrækning, som du før har oplevet. Stort set alle unge kommer på et tidspunkt til at opleve deres første rigtige forelskelse netop, som du gør: som en meget stærk fascination, der er svær at slippe. Jeg kan godt forstå, du går med tanker om, om du skal sige det til hende. Det er aldrig nemt at fortælle sådan nogle ting, fordi det er et meget følsomt emne, der betyder meget for dig.
Når du overvejer, om du vil sige det til hende, synes jeg, du skal spørge dig selv, hvad du vil få ud af at sige det til hende. Er det blot fordi, du gerne vil have, hun skal vide det? Håber du, hun reagerer på en bestemt måde? Jeg synes, det er vigtigt, du gør dig overvejelser omkring fordele og ulemper ved at sige det. Du må huske på, at hun skal være din lærer i noget tid endnu, og måske vil jeres forhold til hinanden blive ændret, hvis du fortæller hende det. Omvendt kan jeg også godt forstå, hvis du synes, det er svært at gå med de store følelser uden at få dem fortalt til hende, som er hovedpersonen i dem.
Hvis du vælger at fortælle hende det, synes jeg, det er vigtigt, at du fortæller hende om det som det problem, du synes, det er. Ud fra dit brev er det tydeligt, at forelskelsen er svær for dig og gør dig meget ked af det. Som lærer har hun et ansvar for at hjælpe dig, når du har det svært, så måske kan hun også hjælpe dig med, hvad du kan gøre for at komme videre? Det kan måske også være en idé for dig at snakke med studievejlederen eller skolepsykologen om det. Disse personer har tavshedspligt og er vant til at rådgive eleverne i svære situationer som den, du står i. Hvis du vælger at sige det til en af disse personer, er det vigtigt, du er ærlig og fortæller lige så meget, som du gør til os. På den måde vil de nemlig bedst muligt kunne hjælpe dig.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du har tænkt over, hvad det er ved netop hende, som er så specielt. Måske kan det være en hjælp for dig at sætte dig ned og skrive ned, hvad der gør hende til noget særligt. Ved at blive klar over det, kan det være, du fremover kan bruge det til at finde ud af, hvad det er for en type pige, du godt kan lide. Jeg ved, du føler, der ikke er nogen som hende, og det er der selvfølgelig heller ikke, men måske er hun en bestemt type, som du fremover kan begynde at lede efter.

Jeg vil gerne rose dig rigtig meget for, at du har prøvet at nævne det for dine venner. Jeg tror, dine venner har reageret, som de har gjort, fordi de ikke kan forestille sig situationen. Hvis du har en ven, du virkelig stoler på, kan du måske prøve at fortælle det til ham. Hvis han er en rigtig god ven, kan han måske hjælpe dig videre eller i det mindste lytte til dig. Du skal også vide, at du er velkommen i chatten på Cyberhus, hvis du har brug for en snak.

Selvom det ikke føles sådan, kan jeg forsikre dig om, at selv de største forelskelser kan være kortvarige. Det er aldrig til at sige, hvad der gør, at man pludselig mister interessen for en, man har været helt vild med, men det sker for de fleste, hvis de finder ud af, at det ikke er muligt at gøre noget ved det. Måske sker det, når hun ikke længere er din lærer, når du møder en ny, spændende pige, eller når du får dig en ny hobby, som fanger din interesse.

Jeg håber meget, du kan bruge mit svar og ønsker dig alt det bedste.

Kh. Matilde