Udnytter og skriver med andre - skal jeg blive hos ham?

brevkassespørgsmål

Udnytter og skriver med andre - skal jeg blive hos ham?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej, jeg har lidt brug for hjælp omkring en dreng, jeg har kunnet lide i cirka 3 år nu.. Jeg opfatter det hele som et slags eventyr. Det hele startede i 4. klasse, vi fik en ny dreng i klassen. Ham, som blev min eneste ene. Man kan vel sige, det var kærlighed ved første blik. Der gik et helt år, hvor vi bare var de bedste venner, og kom igennem en masse sammen. I 5. klassse spurgte han så endelig, om vi skulle komme sammen, og det var bare det bedste år. Men da vi så kom i 6. klasse, begyndte han pludselig at flirte med de andre piger, og interessere sig mere for dem. Det skar virkelig indeni, men jeg var bare den stille søde pige, som ikke rigtig sagde så meget til sådan nogle ting, så jeg lod bare som ingenting. Jeg begyndte kun at ville være sammen med ham, ja jeg droppede alle pige veninderne, og det er noget, jeg fortryder rigtig meget idag. Men jeg ville bare så gerne have, han kunne lide mig. Jeg kunne aldrig falde i søvn om natten, for jeg græd mig selv i søvn, og havde for det meste sorte rander under øjnene, som selvfølgelig også blev kommenteret af ham. Jeg følte mig dum og grim, fordi han ikke kunne lide mig, og veninderne følte pludselig jeg ikke havde tid til dem mere, og det resulterede i, at jeg aldrig blev inviteret til deres små hygge og film aftner, som jo også blev holdt med drengene fra klassen, inkl. min kæreste. jeg fik altid ondt i maven, når jeg fandt ud af, at han havde været til sådan noget uden mig, men jeg klarede mig igennem et halvt år. Så i påskeferien sidste år skulle han og hans håndboldhold til noget stævne, der skulle vare 5 dage. jeg fik virkelig mavepine, fordi jeg vidste det betød, at han ville møde piger. selvom jeg vidste, det bedste nok var at slå op, så kunne jeg ikke. Jeg kom igennem de 5 dage, selvom jeg husker dem MEGET lange. min veninde der også havde været med til stævnet, fortalte mig nogle dage efter, at han havde scoret 8 pigers numre. Det gjorde, at jeg fik meget mere søvnbesvær, og det var virkelig svært at komme igennem. Nå, men så i maj sidste år skulle vores klasse til Bornholm, og selvom det var en klassetur, var det kun mig og ham jeg tænkte på, for endelig en tur væk fra de piger, han skrev med, som sikkert boede 10 min. fra vores by. Dagene gik, og jeg kom tættere på ham. men jeg tror, han fandt ud af, at han kunne udnytte min forelskelse i ham. En dag, da vi var alene i det hus, hvor jeg boede med 4 andre piger, gik mig og ham ind på det værelse, vi havde, og snakkede. jeg kan huske at han tog mine hænder og førte dem ned til sit skridt, og ragede også på mig, og gjorde ting, som jeg vidste overskred mine grænser fuldstændig. Men jeg ville ikke sige noget til ham, jeg elskede ham jo, og hvis det var måden at han kunne elske mig på, så var det det, jeg måtte gøre. Jeg ville gøre alt for at han glemte de dumme tøser, han skrev med. Da vi så kom hjem igen, virkede han pludselig mere interesseret i mig, og jeg fik al den opmærksomhed, jeg havde savnet så inderligt. Men jeg begyndte at få det dårligere, for inderst inde vidste jeg jo godt, det ikke var mig, der var spændende, men min krop... Sådan har det fortsat i et år. Vi har dog slået op, og kommet sammen igen.. og ja, sådan bliver det ved. Nu er det så bare fordi, at en af de piger han skrev med, tror jeg virkelig godt han kan lide. Fx, hver gang hun er i nærheden (når vi er til noget halløj med vores skole møder hendes, eller lign.) glemmer han mig fuldstændigt, og fjoller rundt med sine venner for at få hendes opmærksomhed. og så så jeg engang hans sms'er (ved godt det er lidt forbudt) men der kaldte han hende ting som søde, smukke og skrev hjerter osv. (Jeg tror så bare ikke hans følelser er gengældt fra hende) Men jeg vil bare lige sige, at jeg nu går i 7. klasse, kan godt sove om natten og har fået mine søde veninder igen. Spørgsmålene er så bare, om han overhovedet er alt det slid værd? Selv efter de 2 år vi har været kærester, så elsker jeg ham stadig, også selvom jeg har den følelse af, at han udnytter mig, men han kan bare være en af de sødeste drenge, og sige de sødeste ting osv.. Men skal jeg komme videre, og glemme ham? og hvis ja, hvordan kommer jeg så videre når jeg ser ham hver eneste dag, og sikkert kommer til at hører om hans nye kæreste hver dag? (jeg frygter nemlig at han får en) UNDSKYLD, jeg har skrevet så meget, jeg føler bare ikke, det her er noget, jeg kan fortælle til nogen, og få et ordentligt svar på, så jeg håber virkelig jeg kan få hjælp.

Svar: 

Hej du.

Jeg synes, det er helt fint, du skriver langt. Dit problem er jo temmelig kompliceret, og jeg tror altså, de fleste af kan genkende noget af det, du fortæller.

Jeg ville sådan ønske, jeg kunne skrive noget vildt smart, der bare lige kunne løse problemet for dig, men det er jo ikke så nemt.

Som udgangspunkt vil jeg svare dig, at

"et kæresteforhold, der gør dig ked af det og giver dig søvnløse nætter skal du IKKE kæmpe for at holde liv i".

Det kan være en meget god ledetråd, når man har et forhold til nogen - uanset om det er som kærester eller veninder eller noget andet - at spørge sig selv: får jeg det BEDRE eller DÅRLIGERE ved at være i det her?

Og som du beskriver det, sidder du fast i en ond cirkel, hvor du kommer til at bruge al din energi på at "gætte", om han kan li´ dig eller ej, og hvor hele dit selvværd afhænger af hans opførsel hver eneste dag.

UHA, hvor er der mange, der kender det! Men det bliver det jo hverken bedre eller sundere af!

Hvis en kæreste over længere tid gør dig mere ked af det end glad - så er det bedst at lægge det bag dig og komme videre.

MEN jeg spekulerer på, om han overhovedet VED, at han gør dig så ked af det.

Har du forklaret ham, at det sårer dig, at han skriver med andre piger? Det er ikke fair af dig, at du "lader ham gøre dig så ked af det", hvis han reelt ikke har haft chancen for at vælge - om han vil blive ved - og dermed såre dig - eller holde op!

Det er sørme ikke nemt, det her! Heller ikke for voksne i parforhold. Men den eneste virkelig brugbare vej frem, er altså at melde klart ud til hinanden.

Hvis du fortæller ham, at du føler dig utryg og ked af det, når han scorer andre pigers tlf numre og skriver med dem og "fjoller rundt" for at få en andens opmærksomhed - og han så vælger at FORTSÆTTE med det.... ja, så er han jo bare en idiot, som du ikke skal spilde din tid på. Men...... du kan ikke forlange, at han skal gætte sig til det, hvis du ikke selv har givet udtryk for, hvor ulykkelig du bliver.

Det er godt at høre, at du har fået kontakten med dine veninder igen. Hvis de også kender ham, tror du så ikke, de kunne komme med et godt råd her? Måske kan de udefra se mere klart, end du kan, når du elsker ham.

Hvad sex angår, mener jeg, at det er DIG, der lader ham "overskride dine grænser" uden at sige fra. Det er umuligt på forhånd at mærke, hvor langt man har lyst til at gå i en situation, men i samme sekund, man mærker, at DET HER har jeg ikke lyst til, bliver man nødt til selv at tage ansvar og sige fra.
Det er ikke fair at gøre HAM til et dumt svin, der bruger DIN krop udover hvad du selv vil - når han ikke får at vide, hvor dine grænser er.

Det er en lidt mærkelig sammenligning, men forestil dig en veninde, som du giver en stor knuser, hver gang I mødes - og som så pludselig efter fire år kommer og fortæller dig, at hun hader dig, fordi du igen og igen har overkredet hendes grænse for kropskontakt.      Ville du ikke føle dig meget uretfærdigt behandlet?

Jeg forstår i den grad godt, at det kan være meget meget svært at give slip på en fyr, man er forelsket i, men jeg mener det er det eneste rigtige at gøre hvis forholdet gør dig ked af det.

Det er så let at miste sin selvrespekt ved ikke at lytte til sig selv og bare gøre hvad andre har lyst til. Det er noget af det mest ødelæggende, man kan gøre! 
Hold fast i dig selv og de ting du har lyst til. Jeg har ikke set et eneste tilfælde på, at fyren kom til at synes bedre om pigen, ved at hun droppede alt andet og bare indrettede sig på ham og hans behov. Tvært imod tror jeg et godt forhold kræver at begge parter hver for sig er glade for at man kan have noget godt sammen. 

Hvor vil jeg ønske for dig, at du får fat på følelsen af at være noget værd i dig selv - uanset hvordan han - og andre fyre - opfører sig. OG at du selv har retten - og pligten - til at bestemme, hvad du vil være med til!

Håber, du får styrken til at gøre, hvad der er bedst for dig!

Mange hilsener  Lotte

 

 

 

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program