Tyveri

brevkassespørgsmål

Tyveri

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hej brevkasse.

her for lidt tid siden, var mig og min veninde i Bilka. Vi fik så den her skøre ide om at stjæle noget slik. men da vi gik ud fra kassen kom der en mand hen og tog fat i os, og sagde at vi skulle følge med hen på kontoret. Da vi havde lagt slikket op på bordet og de havde skrevet hvad vi hed og hvad vi havde taget, skulle politiet ringe til vores forældre. Men jeg gav dem ikke mit fars rigtige nummer... Jeg gav mit brors nummer og han er 18. han sagde så at han ikke kunne komme til "mødet" den sammen dag. Så da de sociale myndigheder kom og vi havde haft det her "møde" skulle jeg give min fars navn, og min adresse. Mit spørgsmål er så om min far kommer til at vide noget om alt det her? Jeg tror snart at jeg selv siger det, da jeg har det rigtig skidt med at jeg løj. Men kommer der til at ske noget frem over? jeg er kun fjorten, hvilket resulterede i at jeg ikke fik en bøde eller en plet. 

Håber i svare snart. 

Knus fra anonym.

Svar: 

Kære du
Din far kommer til at finde ud af det på et eller andet tidspunkt. Enten gennem de sociale myndigheder eller gennem din bror for eksempel. Hvis du føler at din far først bør høre det fra dig, så er det en god ide hvis du selv tog en snak med din far om det og fortalte ham det hele. Det vil både lette dig og din situation også får han lov at høre historien fra din side istedet for myndighederne og din bror som kan se anderledes på det end du gør og evt. mangle de informationer som du ikke har givet videre til hverken politiet, de sociale myndigheder eller for den sags skyld din bror. 

Det er normalt at man nogle gange som teenager går hen og gør nogle lidt dumme ting som man fortryder. Det betyder ikke at man er decideret dum men at man nogle gange som teenager kan gør nogle ting som man ikke lige have gennemtænkt inden man handlede og derefter ender med at fortryde det for groft. Det er vigtigt at du tager det med dig og på den måde lære af det da det selvfølgelig ikke er en god ting at gør. Held og lykke.

Venlig hilsen
Lima

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program