Kære dig

Jeg kan godt forstå, at du oplever det som rigtig hårdt både at gå med mange negative tanker og tvivle på dig selv. Især når man ikke vil tænke de tanker og egentlig bare gerne vil være glad, hvorfor kan man så ikke det? Det kan være rigtig svært, når vi får nogen tanker, som vi ikke vil have. Hvad gør man så? Skal man "bare" prøve at tænke positivt? Hvad hvis man oplever, at ens tanker bare kører i ring? Måske du også oplever det sådan?

Jeg tror, at der er mange, der kender til det, du står i. At der i perioder i ens liv, hvor de negative tanker fylder mere, og hvor man oplever ikke at være ligeså glad, som man var engang. Man kan stadigvæk grine og være glad, men det er bare som om, at det ikke helt er det samme som før - ligesom du også beskriver. Det kan der være mange grunde til. Nogen gange sker der noget i vores omgivelser, der påvirker vores humør og tanker. Andre gange er det måske svært at sætte en finger på, hvad det lige er, der gør, at man har det sådan - og nogen gange er der måske slet ikke nogen grund til det. Du nævner ikke, at der er noget i dine omgivelser, der kunne være grund til dine negative tanker, som f.eks. problemer med din kæreste eller andet. Og det kan være frustrerende at opleve, at man måske ikke ved, hvorfor man har det, som man har det. Måske du også oplever det sådan?

Jeg tror, at mange kender til følelsen af at tvivle på sig selv og være bange for at starte med noget nyt. Jeg kan godt forstå, at du stiller dig selv de spørgsmål. Kan jeg mon finde ud af det? Hvad hvis jeg ikke kan lide at være der? Det tænker jeg er helt naturlige tanker, når man starter et nyt sted. Du skriver, at de negative tanker afholder dig fra mange muligheder. Vi kan (desværre) ikke altid styre, hvad vi tænker, men vi kan styre, hvordan vi handler på vores tanker. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at du siger til dig selv, at du har lyst til det her og at du gør det - det skal de negative tanker eller frygten ikke begrænse dig i. Og så tro på at du kan! Jeg ved, at det er lettere sagt end gjort, og noget der kræver tid. Men jeg er sikker på, at jo flere gange, du finder ud af, at du rent faktisk kan, jo bedre og nemmere bliver det fremover. 

Jeg tænker, at der er nogen helt konkrete redskaber, som du kan prøve at bruge, når de negative tanker kommer. Du kan f.eks. prøve at flytte fokus på noget af det gode, der er i dit liv. F.eks. en succesoplevelse, din kæreste eller familie? Men jeg tænker også, at det er en fin balance mellem at turde være i det svære, men samtidig også nogen gange aktivt vælge at flytte fokus væk fra det negative og hen på det positive. Eller i hvert fald nuancere sine tanker. F.eks. kan man måske få tanken "Jeg er altid ked af det og tænker negative tanker", så kan man måske i stedet prøve at sige til sig selv "Lige nu er jeg ked af det og tænker negative tanker, men jeg har før haft det godt, og jeg vil få det godt igen". Hvis tankerne kører i ring, kan det også være en strategi at prøve at aflede tankerne f.eks. ved at flytte sig fysisk eller lave noget andet. F.eks. at gå en tur eller sætte en film på. 

Du skriver ikke, om du har snakket med nogen om det, men jeg tænker, at det vil være rigtig godt at snakke med nogen, du har tillid til. F.eks. din kæreste, en forælder eller en god veninde. Man siger at "delt sorg er halv sorg, og delt glæde er dobbelt glæde" - det tror jeg er rigtigt. Jeg tror, at du vil opleve, at ved at dele dine tanker med en anden, vil de fylde mindre for dig. Din kæreste kan formentlig også godt mærke, at du er ked af det og ikke er helt dig selv, og jo mere du fortæller ham om, hvordan han har det, jo bedre er chancen også for, at han kan forstå dig og støtte dig. 

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar - ellers er du meget velkommen til at skrive igen, eller skrive med en af vores rådgivere i 1-1 chatten. 

De bedste hilsener,
Pernille