Hej med dig

Det lyder som om, at der er mange ting, der fylder meget hos dig og har gjort det i en længere periode. Jeg synes derfor, at det er rigtig fint, at du skriver herind, da det tit hjælper at dele sine tanker med en anden. 

Du skriver i dit brev, hvordan du kan forbedre den måde du tænker om dine forældre og venner på, hvilket kan være svært at svare på, men jeg vil prøve at skrive lidt om hvad jeg tænker om din situation. Først og fremmest gør det mig rigtig ondt at høre at din mor har været meget syg og at du har et anspændt forhold til din far. Jeg forstår godt, at det hele godt kan være svært nogle gange.

Du skriver, at dit forhold til dine forældre især ændrede sig da din mor fik kræft. Når et menneske der står en meget nær pludselig bliver alvorligt syg, kan man reagere på vidt forskellige måder. Man kan fx blive helt vildt ked af det eller gå i chok, eller føle sig tom inden i. Hvis man har nogle ubehagelige følelser kan det nogle gange være en lettere løsning, at tage afstand fra hvordan man har det indeni, eller afstand fra virkeligheden. Det lyder lidt som om du har haft det sådan i forbindelse med din mors sygdom, og du skal vide at det er helt naturligt at reagere sådan, og lige pludselig have det som om at man slet ikke kan føle eller mærke noget. Så du må virkelig ikke føle dig forkert eller mærkelig bare fordi du ikke følte noget, det er blot en måde at reagere på. En anden måde kan være at begynde at dulme sorgen med alkohol, og det er selvfølgelig en løsning som er ubehagelig for personens omgivelser, ligesom det er tilfældet med din far. Jeg kan godt forstå, at du bebrejder ham for den løsning, men du må huske at han også er et uperfekt menneske, der fejler ligesom alle os andre. Dertil skal det siges, at det selvfølgelig slet ikke er okay, at du føler, at du lever i frygt for ham. 

På det du skriver, kan jeg høre at du har svært ved at have tillid til folk, og bliver påvirket af at der er nogle der rører ved dine ting og blander sig i hvad du laver. Det er meget naturligt at man i hårde perioder har brug for ekstra meget tryghed og støtte, som fx da din mor blev syg, også selvom du følte at du ingenting mærkede. Men det lyder som om, at du i den periode ikke har haft nogen at støtte dig op af, da din far begyndte at drikke. Hvis man en gang oplever, at ens nærmeste pludselig ikke er der på samme måde som tidligere, kan det føles som et tillidsbrud. Når man engang har oplevet svigt, eller der er utryghed forbundet med at være sammen med ens allernærmeste, kan det være svært derefter at få tillid til både familie og venner igen, og man kan have lyst til at leve i sin egen lille trygge boble, hvor man har det godt så længe ingen blander sig. Det er naturligt at man kan have det sådan, men man kan også øve sig i, at skabe tillid til folk igen.

Måske det kan hjælpe dig at prøve at tænke din situation omvendt. Når du fx har svært ved at stole på dine forældre eller en af dine bedste venner, kan du prøve at tænke på, situationen i et omvendt perspektiv, hvor det fx er din ven der har brug for at kunne stole på dig. Ville han kunne det? Ville din familie og venner kunne have tillid til at du fx kunne holde på en vigtig hemmelighed? Det tror jeg du vil svare ja til. Fordi selvfølgelig vil din bedste ven kunne stole på dig hvis han har brug for det? På den måde kan vi mennesker nogle gange have en tendens til at tænke det værste om hinanden, især hvis vi som du har været udsat for nogle ubehagelige oplevelser med fx vores mor eller far. Men tit og ofte, vil vi alle sammen samme vej og hvis man selv giver ud af sig selv, får man ofte også igen på en positiv måde. Nogle gange kan det også være sundt at prøve at sætte sig i andres sted, fx ved at tage enten din fars eller mors perspektiv. TIt ser vi verden kun ud fra eget perspektiv, selvom den samme situation kan se helt anderledes ud med et andet menneskes øjne. 

Du skal bare vide at jeg godt forstår at det er en svær situation du er i. Nogle gange tror jeg også det hjælper at snakke med nogle om hvordan man faktisk går og har det, hvorfor man bliver hurtigt sur eller føler sig krænket når nogle rører ved ens ting. Kunne det fx være helt utænkeligt at tage en snak med din far eller mor og fortælle hvordan du egentligt går og har det? Det kan være så hårdt at bære på alt for meget selv og det hjælper så tit at snakke med nogle der kender en godt. 

Derudover skal du vide at du altid er velkommen til at skrive i vores 1 til 1 chat, hvor der altid sidder en rådgiver klar til at hjælpe og lytte på det du har lyst til at få vendt. Der er et link til chatten her. 

Jeg håber at du snart får det bedre og ønsker dig alt det bedste. 

Mange hilsner fra 

Annika