Kære du,  

Hvor er det flot at du har taget mod til dig og skrevet ind til brevkassen. Du er stærk! Det lyder til, at du har været igennem mange barske ting i dit liv og at du har stået meget selv med det hele. Det er ikke i orden. Du har fortjent at få hjælp til at få det bedre og finde ud af at livet kan være godt! Du skriver, at du ikke magter mere og det kan jeg sagtens forstå! Når man har været igennem det du har været igennem, så tror jeg alle ville have lyst til at give op. Du skal vide, at det ER muligt at komme ud af det mørke, som du beskriver, og få det bedre.

Først og fremmest vil jeg gøre det helt klart at det der sker hjemme hos dig ikke er i orden og det er aldrig din skyld, det skal du vide! Din far må ikke behandle dig sådan som han gør og generelt lyder det til, at du er under stort pres derhjemme. Jeg håber du føler dig hørt og set i mit svar, for det har du fortjent!  

I forhold til det du fortæller med din familie, så lyder det rigtig hårdt hele tiden at skulle kunne klare sig selv og aldrig at måtte fejle. Hvis der er noget vi mennesker har brug for, så er det andre mennesker. Andre mennesker til at hjælpe os og støtte os. Det gør os ikke til dårligere mennesker eller hjælpeløse på nogen måde. ALLE har brug for andre mennesker for at kunne have det godt. Derfor gør det mig ondt at høre at I i jeres familie ikke kan støtte hinanden, men derimod skal klare jer selv. Det lyder også til, at dine forældre har store krav til dig, som lægger et kæmpe pres på dine skuldre. Det er absolut ikke nemt at skulle klare. Når jeg læser dit brev kommer jeg til at tænke på om der mon er nogle i din omgangskreds, som du ville kunne snakke med. Det kan være en veninde, en lærer eller en anden som du er tryg ved. Selvom det ikke redder dig ud af din situation, så kan alene det at få snakket med andre mennesker om det du oplever og skal leve op til føre til en lettelse indeni. Når man går med det hele alene indeni, så har man kun sig selv til at bære rundt på det hele. Det kan være vigtigt at få snakket med nogle om det, så de kan støtte en. Det lyder som sagt ikke til at du kan finde denne støtte derhjemme og derfor tænkte jeg på om du ville kunne finde den et andet sted?

Det gør mig ked af det at høre at din far behandler dig sådan. Sådan er der ingen der skal behandles! Jeg synes du er så sej at du fortæller om det i dit brev. Det er et vigtigt første skridt på vej til at komme ud af det. Jeg kan godt forstå det er det der går dig mest på. Det har stået på rigtig mange år og det lyder til at ske rigtig ofte. Det din far gør er ulovligt. Det kan lyde voldsomt, men jeg synes det er vigtigt, at du ved det. Det gør du måske allerede. Man kan godt have det ambivalent med ens forældre når man har sådan et forhold som du har med din far og din familie generelt. Måske er det også noget du kan genkende? Det gør det endnu sværere at vide hvad man skal gøre i sådan en situation, fordi man kan være bange for hvilke konsekvenser det har hvis man siger det til nogen. Jeg synes du skal huske på dig selv i denne her situation. Tænk på hvad du har brug for! Jeg hører et helt klart håb om at få dit liv tilbage og det har du også fortjent!

Det er et meget, meget flot første skridt du har taget ved at skrive herind! Det er noget af det sværeste at fortælle andre om det der gør mest ondt indeni, men det er så vigtigt at man gør det, så man ikke står helt alene med alle tankerne, oplevelserne og følelserne. Du er så sej og stærk og jeg tager virkelig hatten af for at dit mod! Du skal vide, at du altid er velkommen her på cyberhus - både i brevkassen og i chatten. Vi vil gerne hjælpe dig med at komme ud af alt det her og få et nyt og bedre liv. Jeg ved godt, at det er skræmmende og kan virke helt umuligt, men det er muligt at komme ud af det. Så hvis du har lyst til at snakke om alt det der fylder i dig eller vide mere om hvordan du kan komme ud af det, så er du som sagt velkommen til at kontakte 1-1chatten, hvor du kan snakke helt anonymt med en voksen rådgiver. Du finder chatten her.
Jeg vil også fortælle dig, at hvis du finder mod til at fortælle det til en voksen du er tryg ved (fx. en lærer, en moster, en venindes forældre), så kan de også hjælpe dig med at komme ud af det, der sker hjemme ved jer og mellem dig og din far. De har nemlig pligt til at reagere på det du fortæller dem. Måske kunne det hjælpe dig at have en veninde ved din side, men jeg synes du skal fortælle det til en voksen og ikke en veninde, både for din egen og for hendes skyld. Det er en stor, tung hemmelighed du sidder med og det kan være svært at holde den hvis man ikke er voksen. Det kan være en skræmmende tanke og mange kan være bange for hvad der skal ske med dem selv og deres familie hvis man fortæller det til en. Det kan jeg sagtens forstå hvis du også har det sådan. Jeg hører dog i dit brev også et råb om hjælp og et stort ønske om at komme ud af mørket.

Du har fortjent et bedre liv, hvor folk behandler dig ordentligt og med respekt. Du er sej!

De allervarmeste hilsner,

Astrid