ting for personligt

brevkassespørgsmål

ting for personligt

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 1 dag siden

Hej jeg tror jeg tager mine ting for personligt. når folk jeg ikke kender siger noget til mig får jeg det dårligt jeg begynder og ryste og jeg forstår ikke hvorfor det altid er mig der skal siges noget til. Jeg tænker os fx. hvis nogle har slettet mig på facebook hader de mig jeg tænker virkelig meget over det og begynder at ryste og blive helt rød i hoved.. jeg synes det er træls jeg får det så dårlig over det Og det er rigtig Meget! jeg har brug for hjælp til det. fordi jeg kan godt selv se det og jeg kan bare ikke sige noget tilbage til folk det er virkelig svært Jeg er ellers en glad dreng og snakker godt med dem fra min klasse jeg bliver ikke rigtigt mobbet i min skole men nogle gange kan jeg føles jeg bliver holdt udenfor ang. det uden for skolen .og jeg vil have at alle skal have det godt. Jeg føler jeg gør noget forkert og alle hader mig. og de vil af med mig. Så træls jeg har det sådan jeg skal på efter skole her i 10ne jeg håber virkelig det vil hjælpe mig med at lade være med at tænke over hvad andre tænker om mig og jeg kunne tackle det bedre med folk siger noget grimt til mig Men det er vel godt jeg ved jeg har et problem og jeg vil gøre mig for at få det løst men jeg sidder og næsten altid ved min computer og er ikke så tit samme med nogle så det er jo på en måde klart jeg er socialt bagefter på den måde håber i har nogle råd eller i kan hjælpe mig For jeg har det virkelig Dårligt det kan os være det gøre mig mere stærk være gang det sker men har det som om det gør mig mere dårlig.

Svar: 

Hej med dig

Når jeg læser det du skriver, kan jeg godt fornemme at det styrer meget for dig, hvad andre tænker om dig. Jeg kan godt forstille mig at det kan svært, når du bliver så påvirket af det. Jeg vil gerne prøve at komme med nogle råd til, hvad du kan gøre.

Først vil jeg gerne sige, at det er godt du er opmærksom på dig selv, når du mærker at du ikke har det så godt. Det virker som om du har mange negative tanker om dig selv, når du føler at alle hader dig og du begynder at ryste og blive rød i hovedet når nogen har slettet dig på facebook. Når man har sådan nogle tanker om sig selv, så kan det godt være svært bare selv at stoppe dem igen, så derfor tænker jeg, at det kunne være godt hvis du fik noget professionel hjælp.

Hvis du gerne vil på efterskole i 10. klasse, tror jeg det kunne være rigtig godt, hvis du begynder at arbejde med nogle af de alle de negative tanker du har om dig selv, inden du starter. Hvis du får noget hjælp til det allerede nu, tror jeg du vil få en meget bedre start på efterskolen.

Når du sidder meget hjemme ved din computer, tror jeg også det med til, at du er lidt bagud socialt. Men jeg tænker også, at grunden til at du nok sidder meget ved din computer er, at du er bange for hvad andre tænker om dig. Hvis du var mere ligeglad med hvad andre tænkte, er jeg også ret sikker på, at du vil være mere social.

Så jeg synes det vigtigste er, at du begynder at arbejde med de tanker du om dig selv. Som det første synes jeg du skal prøve at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Når man har et svært, er det altid godt at få snakket med nogle voksne om det, så de kan hjælpe og støtte dig. Hvis du kan have svært ved at snakke med dem om det, kan du også prøve at snakke med lærer du har et godt forhold til eller selv opsøge en skolepsykolog.

Jeg håber du har mod på at fortælle en anden voksen, hvilke tanker du går med. Når du har det sådan, som du beskriver, ville det være godt hvis du kan få hjælp, så du kan komme til til få det bedre med dig selv. Hvis du får mere tro på dig selv, tror jeg også du vil få et meget bedre efterskoleophold.

De bedste hilsner Sine

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program