Tilstedeværelse

brevkassespørgsmål

Tilstedeværelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 5 år 2 uger siden

Kære Cyberhus!

Jeg ved godt, at jeg ikke ligefrem er teenager mere, men jeg ved ikke rigtigt hvor jeg ellers kan finde råd, så jeg prøver alligevel at skrive til Jer! J

Jeg er en pige på 20, som har en kæreste på 28. Ja, der er en smule aldersforskel, men alderen gør slet ingenting for os. Min kæreste er MEGET ung af sind og måske endda for meget? Problemet er nemlig, at vi lige nu snakker om, at jeg skal flytte hjem til ham. Jeg har mulighed for at flytte hjem til ham når som helst, og han siger, at han meget gerne vil have, at jeg flytter ind snart. Men jeg er kommet meget i tvivl. Han tilbringer nemlig utrolig meget, og mere og mere tid på at spille computer.

Vi er begge to ”gamere” og jeg elsker også computerspil, men han bruger ofte et helt døgn i det samme spil, han glemmer at spise og han sover ikke fordi han bliver så opslugt af spillene. Det er oftest en form for ”role play” spil, altså hvor man er en person eller et væsen i en anden verden, fx World of Warcraft, Ark, GTA osv. Men han spiller altså konstant. Når han skal op om morgenen og på arbejde kl. 8, har han ofte kun sovet i 3 timer, fordi han går i seng alt for sent. I weekenden spiller han stort set hele tiden og sover også kun et par timer. Og hvad er det, jeg har imod det? Ja, det har faktisk været svært for mig selv at indse, hvorfor det går mig så meget på, for jeg vil ikke kræve mere af hans tilstedeværelse, end han selv har lyst til at give mig.

For det første tror jeg ikke det er en særlig sund måde at leve på, hverken psykisk eller fysisk for ham. Det fysiske siger sig selv. Det er jo ikke sundt at sidde så meget foran en skærm, og det er ikke sundt at sove så lidt, og så er det selvfølgelig heller ikke sundt at ”glemme” at spise. Men jeg tror heller ikke det er sundt at isolere sig fra verden på den måde, som han gør. Han har selv fortalt mig, at han ser spillene som en flugt fra virkeligheden, men jeg er jo også en del af hans virkelighed, en del af hans liv. Hvorfor vil han flygte fra mig? Jeg har snakket med ham om det mange gange. Jeg har fortalt ham, hvordan jeg har det med det, og jeg har sagt, at jeg savner ham sindssygt meget. Jeg har sagt, at jeg synes vi snakker for lidt sammen og oplever for lidt sammen.

Vi startede med at være venner, før vi blev kærester, og dengang var alt bare nemmere. Han spillede ikke ligeså meget computer, og vi kunne have lange samtaler, pjatte og joke og have det sjovt, uden at vi sad foran en computer heeeele tiden. Han siger selv, at han er blevet afhængig af spil, men han har ikke lyst til at få hjælp med det, fordi han ved med sig selv, at han ikke er villig til forandring hvad angår hans spillevaner. Jeg har selv været afhængig af alkohol i en kort periode af mit liv, og jeg ved at forandring kræver vilje. Hvis man ikke er villig, er man ikke klar til forandring. Vilje er det første skridt.

Jeg vil så gerne hjælpe ham, og jeg har givet udtryk for det. Jeg vil gerne vide, hvordan han har det, støtte ham, være der for ham, men han siger han har det fint, og at det ikke er et problem for ham, at han spiller så meget, som han gør. Han betyder så meget for mig. Jeg savner min kæreste, jeg savner min bedste ven, jeg savner ham sindssygt… Jeg har sagt alt det her til ham mange gange før. Han har virket forstående. Jeg har også nogle gange sagt, at jeg ikke længere har lyst til at være sammen med ham, hvis ikke han kommer lidt mere ud af sin computerverden og mere ud i den virkelige verden. Jeg er ikke bare en avatar i hans spil. Jeg er en rigtig person, jeg er hans kæreste og jeg savner hans tilstedeværelse i den virkelige verden.

Han siger nogle gange til mig, at han lover at ændre det, at han lover at give mig mere opmærksomhed fremover. Men når han siger det på den måde, får jeg virkelig dårlig samvittighed, for jeg vil ikke være den der irriterende kæreste, som kræver opmærksomhed og som prøver at bestemme over ham, og sådan kan det nemt komme til at blive misforstået, når jeg overhovedet tillader mig at blande mig i, hvor meget han spiller. Jeg vil gerne have, at han bliver ved med at spille computer, for jeg ved selv hvor sjovt det er, jeg gør det jo også selv. Jeg har intet imod det faktum, at han spiller. Det er HELT okay. Men 24 timer i døgnet? Det tror jeg ikke jeg kan leve med. Jeg ser ham jo aldrig mere. Lige nu er vi egentligt bare kærester ”på papiret” så at sige. For vi snakker jo aldrig rigtigt sammen. Det er især virkelig svært for mig, når jeg er ked af det eller er påvirket af nogle af verdens store problemer, som jeg har behov for at snakke om, for da var han der altid for mig, da vi bare var venner. Vi var rigtig gode til at snakke, ikke bare om det der foregår omkring os, men også store samfundsmæssige spørgsmål, og det var noget af det, jeg virkelig faldt for. Vi havde de bedste samtaler om alverdens emner. Nu vil han hellere spille computer end at snakke med mig om det, der går mig på. Han er ikke længere nogen støtte når jeg er nede, og jeg kan ligeså godt lade som om jeg er glad, selv når jeg er ved at knække sammen indeni, for han viser ikke interesse i at trøste mig. Når han siger, at han nok skal være der mere for mig, går der måske nogle gange lige et par dage, hvor vi er sammen uden computerspil, hvis jeg er heldig, men derefter går det i sig selv igen, og han er tilbage foran skærmen 24/7.

Jeg tror ikke på, at han vil ændre det, for så havde han nok gjort det. Jeg tror heller ikke han vil såre mig, og det er nok også derfor han nogle gange lover at ændre det, hvor han andre gange ærligt fortæller mig, at han ikke er villig til at ændre det. Det er forvirrende… Jeg har ikke lyst til at flytte sammen med ham som det ser ud nu, men det er virkelig svært for mig at beslutte mig, for jeg elsker ham jo stadig. Jeg synes selv jeg har gjort hvad jeg kan, for at prøve at få min kæreste tilbage. Skal jeg virkelig gøre det forbi? Hvordan? Han er min første kæreste, og jeg kan virkelig ikke forestille mig at miste ham. På den anden side føler jeg allerede jeg har mistet ham en del.

Håber I vil hjælpe. Ellers var det rart lige at få lettet hjertet. J

Mvh. V.I.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg forstår, at du føler dig magtesløs og frustreret, fordi din kæreste spiller meget computer og du føler, at det er hele hans liv, hvor du burde have en større betydning.

Du spørger, om du skal gøre det forbi med ham pga. alt hans spilleri og hvordan du ville skulle kunne det. Det kan jeg desværre ikke svare på, men jeg kan forsøge at hjælpe dig med at finde ud af det. For det første kan jeg høre, at du elsker ham virkelig meget og er bange for at miste ham. Problemet er jeres forhold, hvor han spiller hele tiden og ikke giver dig nok opmærksomhed. Du skriver, at du selv har svært ved at se, hvorfor det går dig på, fordi du ikke vil kræve mere af ham end han selv vil give dig. Jeg synes, det er helt i orden, at det går dig på og jeg kan godt forstå, at det gør.
I et forhold er det vigtigt, at man er der for hinanden, når der er brug for det. Du skriver, at du ligeså godt kan lade som om, du er glad, selvom du ikke er, fordi han ikke viser nogen interesse. Det er ikke i orden og sådan skal et forhold ikke være. I et forhold skal man støtte hinanden og være hinandens glæde, men det lyder ikke som om, han giver dig glæde og som om han støtter dig. Hvis dette forhold skal fortsætte på en god måde skal han indse dette, for ellers vil forholdet kun gøre dig ked af det.
Jeg kan forstå, at du har forsøgt flere gange at gøre noget, men at der ikke sker noget. For at der kan ske en ændring kan det være nødvendigt, at han indser, at i ikke kan fortsætte på den her måde. Nu hvor i står til at skulle flytte ind sammen, synes jeg, det kunne være en mulighed for at vise ham, hvor meget det betyder for dig. Du skriver, at du allerede er i tvivl om, om du skal flytte ind. Du kan forsøge at fortælle ham, at du ikke vil bo med ham, hvis der ikke sker nogle ændringer. Så kan du være tålmodig og se, om der sker en ændring og om det holder og så kan i begynde at tale om at bo sammen igen, hvis han viser forbedringer. Jeg kan forstå, at du allerede mange gange har forsøgt at ændre det, men at det ikke nytter noget. Derfor kan du vise ham, at hvis der ikke sker noget, kommer der til at være konsekvenser. Man skal ikke være i et forhold, hvor man ikke er lykkelig og du kan forklare ham, at det gør dig ulykkelig, at han spiller så meget. Måske kan du sige, at du vil forlade ham, hvis der ikke sker noget. Du skriver, at du har sagt dette før, men du kan prøve at vise ham det og tage dine ting og gå din vej. Jeg ved, at dette lyder meget hårdt og du holder meget af ham. Det kan også være, at han ikke ændrer sig og det kan også hjælpe dig med, om du skal slå op med ham.

 Jeg kan forstå på dit brev, at du ikke kun bekymrer dig om dig selv og dine følelser, men også om hans helbred psykisk og fysisk. Du spørger, hvorfor han vil flygte fra dig. Du sammenligner også hans spillevaner med afhængighed af alkohol. Det kan jeg godt forstå og med de ting du skriver, hvor han sidder oppe hele natten, glemmer at spise osv. kan tyde på, at det er en afhængighed. Derfor tror jeg ikke, at der er tale om, at han vil flygte fra dig, men derimod at han ikke kan lade være. Han siger selv, at det er en flugt fra virkeligheden, men jeg tror, at det har udviklet sig til en afhængighed. Spil er ofte nemmere, fordi der ikke er mennesker og følelser, der skal håndteres. I jeres virkelighed lige nu er du ked af det og det vil han af vane forsøge at undgå ved at gemme sig fra det. Derfor er det også vigtigt at vise ham, at han ikke kan gemme sig fra problemerne, men at han bliver nødt til at tackle dem i virkeligheden. Det kan du vise ved at gå ud af den fysiske dør, så problemet bliver noget han kan føle på og ikke "bare" trusler og følelser. Du kan også forsøge at inddrage andre i problemerne og vise, at der rent faktisk er et problem. Fx hans familie eller venner, så det bliver sværere for ham at flygte fra det. Her er det vigtigt at vise ham, at det handler om at få ham til at få det bedre og at i er der for ham. Der kan selvfølgelig også altid være risikoen for at han lukker mere af og ikke vil snakke om det. 

Det kan være utrolig svært at forklare en med en afhængighed, hvor meget det betyder for en selv. Derfor kan jeg også anbefale dig at skrive et brev til ham. Et brev, hvor du kan forklare, at du elsker ham, men som det er lige nu, gør jeres forhold dig ikke lykkelig. Du kan forsøge, at vise ham, at du er der for ham, men at det ikke kan fortsætte med at være som det er lige nu. Det vigtige ved disse ting er at han ikke føler det som et angreb, men som en hjælp, fordi du vil hvad der er bedst for ham og for dig selv. Med hans spilafhængighed er det også vigtigt, at han ved, at der er noget andet godt uden for spilleverdenen. Det kan være rigtig dejligt og afslappende at spille og du nævner også selv, at du synes det er sjovt. Derfor kan det være en rigtig fin ting. Problemet ligger i at det kommer til at være en afhængighed og styre hans liv. For at han kan se, at der er andre dejlige ting i livet kan i forsøge at opleve noget andet, hvor det ikke som sådan lige er muligt at komme til at spille. Det kan være at tage på en ferie. Jeg kan næsten forstå på dit brev, at det som det er lige nu ville være umuligt at få ham med på den ide, men ændringer tager tid. Hvis du giver ham tid, hvor han kan se, at han kan miste noget, hvis han ikke stopper sin afhængighed, vil han måske med tiden være med på det. 

Du skriver, at du savner din kæreste og din bedste ven. At han ikke er den samme, når han spiller. Du skal vide, at i et forhold handler det ikke kun om at tænke på den anden person, men også på hvordan man selv har det. Hvis du beslutter dig for at forlade ham, er det ikke forkert af dig. Du kan også forklare ham, at du altid vil være der til at støtte ham, men så længe det fortsætter, som det er nu, så bliver det kun som venner. For at han kan komme ud af det her, vil han have brug for støtte og det kræver også, at han selv indser, at det er bedst for ham. Så kan i måske se på, hvordan det går og senere finde ud af, om I skal være et par igen. 

Du skal vide, at selvom det hele kan virke lidt frustrerende lige nu, vil det ikke være sådan for evigt. Der er måder at komme ud af sådan et forhold på. Spørgsmålet er om det skal være med eller uden ham. Det kan selvfølgelig tage tid og det vil være hårdt, men jeg er sikker på, at det er noget at kæmpe for. Du skal ikke blive ved med at have det på den her måde. Du er stadig ung og jeg kan forstå, at du også er bevidst om og klar til, at der skal ske en forskel. Det er første skridt på vejen og ellers vil mit råd være at føle på dig selv, hvad der er rigtigt for dig at gøre. At lytte til sig selv kan være sværere end man lige tror, men det er den vej, jeg vil råde dig til at tage for, at du kan blive glad igen. Hvis det ikke skal være i dette forhold, skal der nok komme en anden og slå benene væk under dig. 

Jeg håber, at du kunne bruge mine råd. 

Med venlig hilsen Signe. 

 

 

 

 

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program