Til Helle
brevkassespørgsmål
Til Helle
Jeg skrev herind i december, og fik svar fra Helle. Jeg fik lige lyst til at skrive, hvordan det går efter jeg fik svar om hendes råd. Min titel hedder "Hjælp" og jeg skrev eller fik svar den 08-12-2011. Du spørger om min far og hvordan jeg mistede kontakten. Det var hans skyld - ubevidst i starten, men vi gjorde ham opmærksom på det til sidst, og han gjorde ikke noget ved det... Jeg kan desværre ikke genetablere min kontakt til ham. Da du sagde jeg skulle opsøge en psykolog, tog jeg rådet meget til mig, også fordi, jeg så det var den bedste løsning. Jeg ville først gøre det efter nytår, hvor jeg ville starte på en "frisk" med arbejdet, så jeg kunne se om det gik ned eller op ad bakken. Desværre skulle jeg have begyndt til psykolog før. Jeg kom til en "akut-læge" (det hedder noget andet, kan ikke huske ordet for det) lige før juleferien, pga. den høje depression og stresset - det er et virkelig dårlig mix. Der fandt min mor også ud af det... Jeg fik nogen piller, gik til en special psykolog, hvor man så også indså at jeg havde anoreksi. En mild én. Lige inden nytår, så man ikke så meget stress i mig mere, og man synes jeg var helet en smule. Alt gik bedre - også psykisk for mig... Indtil for en-to uge/r siden, gik jeg til psykolog én gang om ugen, og jeg skar ikke i mig selv, var ikke på piller eller noget. Så der var jeg rigtig glad! Så for de/n uge/r siden skete der noget ikke så godt med min bror, hvor vi måske skal sende ham væk og det gjorde mig meget ustabil. Jeg skar igen i mig selv, piller, spiste ikke noget, det hele om igen... Jeg sagde så noget til min mor, for jeg kunne ikke holde det ud. Vi tog til lægen og nu skal jeg til psykologen 2-3 gange om ugen, er på piller, har et madskema til min anoreksi, som bliver fuldt godt og grundigt. Jeg fører dagbog hver dag og har lettet op om mit hjerte, bla. ved at snakke med nogen om det. Jeg føler selv at det går fremad og er glad for at jeg skrev til Cyberhus og fik dit svar tilbage. For måske ville det aldrig have endt på den rigtig bane. Jeg har stadig mange ar, en kasse med min process, ALT, men når jeg bliver voksen vil jeg smile af det og være glad for det gik den vej...hvis det fortsætter. :-))) Jeg har dumme ting at kæmpe med, men jeg er stærk... Tak for svaret, Helle. I alle gør det godt ved at hjælpe!
Svar:
Kære Dig,
Hvor er det dejligt at høre du kunne bruge mit råd – og især dejligt at høre, at du nu får hjælp og at du føler det går fremadJ Jeg synes nu at du skal give dig selv den største tak! – det er dig der har taget den afgørende beslutning om, at NU skulle der gøres noget ved det hele, da du skrev hertil – og det er dig der har haft modet til at opsøge en psykolog ,og til at fortælle din mor hvordan du havde det. Det er absolut ikke lette ting du har gjort – og jeg synes det er vildt sejt gået!
Du fortæller at du pludselig blev ustabil, da du fandt ud af at i måske skal sende din bror væk – og det kan jeg godt forstå! Det må være rigtig svært, og der er ikke noget at sige til at du sikkert både blev chokeret og ked af det. Hvor er det godt gået, at du fortalte din mor om hvordan du havde det – endda midt i den svære situation. Det viser igen hvor stærk du er, og jeg er helt sikker på at det nok skal gå den rigtige vej for dig.
Du skriver at du har nogle ar og en kasse med din proces. Og ja, det har du – men ned i den kasse med din proces kan du også begynde at putte positive ting i: som at du går til psykolog og får bearbejdet dine oplevelser, at du tager dine piller og at du følger dit madskema godt og grundigt. Og det er bestemt ikke små ting. Jeg tror du har helt ret i, at du som voksen vil kunne smile og være glad for, at det gik den vej – og ikke mindst vil du kunne være stolt af dig selv og den måde du tog kampen op på.
Til sidst vil jeg lige sige at det lyder som en rigtig god ide at føre dagbog hver dag og få lettet sit hjerte! Det er en idè som vil kunne bruges som et godt råd til andre børn og unge der har det svært. Så tak for detJ
Alt det bedste til dig,
Mange tanker fra Helle.
Relateret indhold
Jeg har brug for hjælp
Hej. Jeg brænder inde med nogle problemer, som jeg meget gerne vil dele. Jeg er en kvinde, der er lidt i vildrede. Jeg prøver at leve en god tilværelse, men nogle gange kan det godt blive svært. Jeg har en psykisk lidelse og har af og til været ramt af angst. I den senere tid er jeg også begyndt...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Jeg er så træt af folk
jeg er så træ af af folk lyver og siger noget til en pædegod at jeg har lovet noget nå jeg ikke har lovet noget han siger at jeg har lovet at være sammen med ham i weekwnd og så ringer han pædegod og siger at jeg ikke kan være det bekend at over holde den artalle som jeg ikke ved hvad...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Er det okay?
Hej! Her for 3 år siden forlod min mor mig, for at flytte sammen med sin nye mand! og da det skete, mistede jeg kontakten med hende, da hun udtalte sig til min andre søskende at hun ikke ville snakke med mig mere da jeg altid far været (Fars-pige) Men her på det sidste, hvor man ser at mine...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
