t. igen.......

brevkassespørgsmål

t. igen.......

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 15 år 2 måneder siden

det du skriver er jo hvor jeg skal gå til en vosken er du så sikker på at han/hun ville høre på mig?? jeg ville blive mener ked vis det er at min mor får det af vide fordi har det dårligt nok med at jeg har skrivet til jer men vis ikke jeg skrev tror jeg ikke jeg ville live mer det kan godt vær det lyder langt ude og det det jeg siger det er ikke sikkert at der er nogen der ville forstå det...... men jeg råber 100 gange tak for i ser mig....

Svar: 

Hej igen

Godt du skriver igen, hvis du ikke helt føler dig sikker på det sidste jeg skrev..

Ja, jeg mener faktisk det er vigtigt, at du får fat i en voksen..Det gør jeg fordi det kan være rigtig svært at gå rundt med svære tanker og følelser alene, og det kan være næsten umuligt at gøre noget ved det alene.

Jeg tror, at vi alle har brug for støtte og hjælp fra et andet menneske sommetider. Det er en del af livet og derfor helt normalt. Alligevel er der rigtig mange der går rundt og er bange for om den voksne som man siger det til vil forstå og hjælpe. Sådan har du det også lige nu og jeg tror det er fordi du ikke er vant til at fortælle andre mennesker om dine inderste følelser.

Derfor har du heller ikke oplevet at andre mennesker gerne vil lytte og hjælpe. Men det vil de godt..

Måske er det også derfor, at du føler du skal passe på din mor. Eller at du ikke vil fortælle det til din mor?

Du spørger om jeg kan være sikker på at den voksen du snakker med vil høre på dig. Hvis du vælger en voksen som er vant til at snakke med børn og unge, så tror jeg det helt sikkert.

Derfor bliver mit råd det samme som tidligere, nemlig at tage fat i din lærer, læge eller en anden voksen som du synes er sød og stoler på.

Du skal prøve noget nyt, nemlig det at åbne op over for en voksen og derfor er det okay det er svært for dig. Prøv at starte med at sige til den voksen, at det er første gang og at du synes det er svært. På den måde kan den voksne bedre hjælpe dig og sikre at det bliver i et tempo som passer dig.

Som jeg har foreslået dig tidligere, så er chatten en rigtig god mulighed for dig til at øve dig og få sat flere ord på det over for en voksen. Du kan være anonym og derfor er det måske lidt lettere for dig..

Vebnlig hilsen

Erroll

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program