Tør ikke.

brevkassespørgsmål

Tør ikke.

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

Hej cyberhus! Okay, jeg går med en masse tanker... Som jeg har brug for at få lidt hjælp til. Jeg har en sød, fuldstændig fantastisk kæreste. Jeg er 14, og han er så 15. Vi går på samme skole, og ser hinanden hverdag. Vi har et godt forhold til hinanden og har det godt sammen. Vi har været sammen i et halvt år, og han betyder rigtig meget for mig. Han har haft sex med en anden pige før vi kom sammen, så han har altså prøvet det. Jeg er dog stadig jomfru. Jeg har det ekstremt dårligt med mig selv, hvilket han godt ved. Jeg har cuttet, og haft en del psykolog timer. Min kæreste har dog aldrig fået lov till at se mine ar, som er på mine inder lår. De er ikke så store og lange. Men jeg skammer mig stadig over dem. Jeg synes jeg har fede lår, en alt for stor bagdel og er alt for tyk på maven. Jeg hader min krop og alt ved den. Hvilket gør det utrolig svært.. Her fortiden har det ikke været så godt. Jeg har været helt vildt nede. De her 'dårlige' tider har stået på i ca. 3 måneder.. Det var jo hårdt for ham at se mig ked af det, så jeg blev nød til at fortælle ham hvad der foregik. Jeg har i længe haft det dårligt med mig selv, men ikke så meget som nu. I starten af vores forhold, godt og vel en månede inde i det.. Var han meget sådan, han sagde det ikke direkte.. men lagde meget op til at vi skulle 'hygge' Han prøvede tit og knappe min BH op, stikke hans hånd i mine bukser, eller tage min hånd over i hans. Jeg var meget afvisende og var ikke med på det. Jeg blev faktisk ret ked af det. Jeg fortalte så, at jeg ikke var klart til det endnu.. og at jeg ikke ville have det gik for hurtigt. Og det var han så indforstået med. Men nu har vi så været sammen i lidt over 6 måneder. Og jeg har en virkelig stor trang til det. Jeg har bare lyst til at se hans nøgne krop... rører ved ham. Når vi ligger og kysser, har jeg bare sådan lyst til at have sex med ham. Virkelig. Jeg ved, at det er ham jeg gerne vil gøre det med. Jeg elsker ham rigtig meget. Men når jeg så endelig er tændt... Så står jeg fuldstændig af. Jeg kan ikke have hvis han begynder at tage på mig eller noget. Jeg får et så dårligt. Jeg kan ikke have at han rører på alt mit fedt. Han har ikke set mig uden tøj på, fordi jeg hader min krop. Jeg har også to forskellige kønslæber, den ene er lang og går udenfor skeden og den anden er kort og lille. Det er så mega retarderet. Jeg hader dem. Føler mig som en vanskabning. Har bare lyst til at hive dem af. Hvorfor kan de ikke bare være ens? det ser jo totalt latterligt ud. Jeg tør ikke vise dem for ham. Overhovedet ikke. Så teoretisk set, behøvede jeg jo ikke at fjerne mit tøj, for at have sex med ham. Og vi kunne jo godt begyndte at 'hygge' så kunne han bare stikke hånden i mine bukser hvis det var så let. Så jeg kunne få min trang lettet eller hvad man siger. Men det kan jeg bare ikke. Jeg kan ikke have tanken om at han skal røre ved dem. Og sikkert tænke alt muligt klamt. Ligesom jeg selv gør. Jeg græder når jeg ser på mig selv og den måde jeg ser ud. Hvilket nok vil gøre, at i vil mene jeg ikke er klar til at have sex. Jeg ville bare ønske jeg var tynd, havde nogle lige lange kønslæber. And done. Så havde jeg ikke noget at være flov over. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Fordi... nu er vi ligesom nået til der. Hvor jeg bare vil ha ham. Men jeg kan ikke. På grund af jeg er så mega grim. Hvis jeg ikke selv kan lide min krop, hvordan skal han så kunne? Jeg er mega lost.. og totalt tudefærdig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.

Svar: 

Kære du

Dejligt at du har en kæreste, som du er rigtig glad for. Det virker også som om han er meget forstående overfor dig og det må betyde meget.

Det lyder som om du har mange negative tanker om dig selv, og når de fylder så meget hos dig, så kan jeg godt forstille mig at det kan være svært for dig, hvad du skal gøre, især når du så gerne vil have sex med din kæreste. Du har skrevet mange ting i dit brev og jeg vil gerne dele nogle af mine tanker med dig, ud fra det du har skrevet.

Kroppen
Du skriver at du bliver rigtig ked af det når du kigger på sig selv og at du derfor har svært ved at vise dig selv overfor din kæreste. Når du har det så svært med dig selv, så tænker jeg det er fordi du har dårligt selvværd. Når man har dårligt selvværd har man svært ved at elske sig selv og synes man er noget værd. Når du er fyldt af så mange tanker omkring din krop, så kan det godt være svært at overskue alle de negative tanker og det er derfor det kan føles mere overskueligt at skærer i sig selv.  Jeg forstiller mig at det er nemmere for dig at overskue den fysiske smerte frem for den du har indeni, så derfor cutter du. 

Når man er teenager som du, så tænker man også endnu mere over hvordan man ser ud. Du har også svært ved at tro at din kæreste kan lide den, når du ikke selv kan. Jeg kan godt forstå, hvis du kan tænke sådan, for det kan måske være svært for dig at forstå, at han tænker anderledes om dig end du selv gør. Men jeg er ret sikker på at han vil synes du er dejlig og smuk. Han har været hos dig længe nu og han har valgt dig, som den du er nu og ikke den som du gerne vil være i fremtiden. Jeg er sikker på at han er hos dig, fordi han kan lide dig lige præcis som du er nu.

Sex
Når du skal til at have sex med din kæreste og du så mærker at du ikke rigtig bliver tændt, så tænker jeg, at det har noget at gøre med, at du ikke slapper af. Hvis du er bange for, hvad han tænker om din krop og du selv er flov over den, så er det svært at blive tændt og slappe af i det. Når man skal have sex skal man kunne slappe af og nyde at være sammen med sin partner, uden at tænke på alle mulige andre ting. Jeg tænker at når du har så mange negative tanker om dig, så kan du ikke rigtig slippe dem, når i skal til at have sex. Det betyder at du ikke rigtig kan blive tændt.

Jeg tror også at din kæreste vil kunne lide din krop som den er. Jeg tror heller ikke han overhovedet vil lægge mærke til hvordan dine kønslæber ser ud. Han er sammen med dig fordi kan kan lide dig og han synes helt sikkert du har en dejlig krop.

Hvad så nu?
Du skriver at du rigtig gerne vil have sex med din kæreste. Det kan jeg godt forstå du vil, når du er så glad for ham. Men der er nogle ting der forhindrer dig i det. Det lyder som om at det med dine kønslæber fylder meget for mig og så det med din krop generelt.

Til det med størrelsen på dine kønslæber vil jeg gerne sige, at det er meget normalt at de har forskellig størrelse. Kønsløber er meget forskellige fra pige til pige, ligesom at bryster også kan have forskellige størrelser. Når du er teenager er du også stadig  udvikling, så derfor kan størrelse godt nå at ændrer sig.

Når du har det så svært med din krop, så tænker jeg at det kunne være godt hvis du måske fik flere psykologtimer. Måske vil det hjælpe dig til at få et bedre forhold til din krop. Ellers handler det også om at du prøve accepterer at alle piger ser forskellige ud. Din krop er i udvikling nu, så derfor sker der også rigtig mange forandringer. Du ser ud og er på en bestemt måde og det er det der gør, at du er en helt unik pige.

Kærlig hilsen Sine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program