Såret og skåret.
Såret og skåret.
Jeg cutter tit, fordi. For 2 år siden, havede jeg en kæmpe vennekreds. Jeg var fantastisk venner med dem alle, Men der var en jeg holde virkelig meget af, en der hedder Jonas. til sagen, vi skulle holde fest en dag, og vi alle mødte op. De fleste i hvertfald. vi drak ikke særlig meget. Pluslig tager jonas mig i armen, og siger jeg skal gå med ude for. Fordi vi skulle snakke. Jeg går selføgelig med, hvad kan der ske? Han fortæller mig så noget utroligt.. Ham og min kæreste har været mig utro, med hinanden. efterfølgene kommer vi oppe og skendes. og råber af hinanden. Efter vi har skendes i der omkring 10 minutter, råber han " HOLD SÅ KÆFT " Og slår bevidst og direkte efter mit hovde, og rammer min kæbe. Jeg ryger der efter på hospitalet med en mulig brækket kæbe, da jeg røg ned i asfalten med hovdet nedad. Syge plejerskerne spørger mig så, "hvad er der dog sket" og kigger mig dybt inde i øjene. Jonas stod ved siden af sengen. Da festen har ringet til ambulancen..jeg siger så direkte til hende, " Jonas sagde at jeg faldt, fordi jeg havede drukket" jonas svare efter følgene det sandt.
Vi fandt ud af noget. og det meste blev godt. Pånær..Jeg kan tilgive jonas for han reaktion med at han blev aggrasiv. Men jeg kan ikke tilgive min x. Og ham for at ha været mig utro. vold er tilgiveligt, men ikke kæreste sår? Siden har jeg cuttet, kun begrund af den ting.
Kære du
Det lyder som en svær oplevelse du har været ude for. Når man som dig oplever at blive såret og løjet for af både ens kæreste og ven så sætter det dybe spor. Det kan være svært at have tillid til og stole på dem igen og måske endda også andre. For tænk hvis det skete igen.
Der er mange måder at tackle at man er ked af det, såret og måske også vred. Der er nogle der vender vreden udad og bliver meget tydelige omkring det de føler og så er der nogle der vender vreden indad. Det her med at skade sig selv er på flere måder en indadvendt reaktion, fordi du gør dig selv ondt. Ved at skade sig selv flytter man samtidig sin indre smerte til en ydre og det kan føles rart at have kontrol over det der sker modsat sorgen indeni. Men det der sker med selvskade er at man lige pludselig ikke kan kontrollere det fordi man bliver lidt afhængig af smerten og så er det svært at stoppe. Samtidig ændrer selvskade ikke de følelser man har som gør ondt, de flytter bare dit fokus, så du ikke kan mærke dem. Men de er der stadig, inde under den fysiske smerte.
Jeg kan godt forstå at du har haft brug for at reagere på en eller anden måde efter denne oplevelse. Det er en hård oplevelse og slet ikke noget man nogensinde ønsker at opleve. Men jeg synes du skal prøve at se om du kan få din smerte ud på en anden måde end gennem cutting. Har du nogen du kan snakke med? Det kan være en af dine forældre, en lærer eller måske en anden ven? Det er svært at indrømme at man er ked af det og især at man skader sig selv, men de følelser du går rundt med er ikke nogen du skal have for dig selv. Nogle gange er det vigtigt at tale om det der er svært, så andre kan hjælpe en med at bære det svære.
Derudover tænker jeg at du skal se om du kan tilgive din eks-kæreste og Jonas. Det er svært og jeg kan forestille mig at det er det sidste du har lyst til. Men at tilgive behøver ikke at betyde at du acceptere det der er sket, men mere at du kan få det til at fylde mindre indeni. Det kan være at du skal snakke med din eks og Jonas for at fortælle hvad den her oplevelse har gjort ved dig, men også for at sige at det ikke var ok det der skete. Det er ikke sikkert at I skal være venner, men måske bare have ren luft imellem jer og du kan føle at du har sagt fra over for dem.
Hvis du føler at det er svært at tale med nogle du kender og at selvskaden bliver ved med at fylde, så synes jeg at du skal kigge på LMS' hjemmeside. Det er en forening der blandt andet hjælper og rådgiver unge der skader sig selv. Du kan både læse om andre der har været i lignende situation som dig, men også få anonym rådgivning. Du kan finde deres hjemmeside HER.
Jeg håber snart at din sorg og smerte kommer til at fylde mindre så du igen kan blive den glade og nysgerrige teenager du har ret til at være.
Venlig hilsen Marianne