Kære du

Du er bestemt ikke den eneste der kan blive rigtig irriteret over at begynde at græde foran andre og som godt kunne tænke sig råd til at det stoppede. Jeg vil meget gerne forsøge at hjælpe dig, både ved at forklare hvorfor du måske får det på den måde, men også med nogle ideer til hvordan det kan komme til at fylde mindre for dig.

Det her med at være lidt usikker og ikke synes at det er rart at blive valgt i timerne, er noget som rigtig mange unge kender til. Det er nemlig sådan at selvom man ser sikker ud og gerne vil tale på klassen, kan man alligevel godt være usikker indeni. Derudover er vi alle meget forskellige, nogle er meget udadvendte og åbne, mens andre er mere stille og indadvendte. Der er ikke noget der er mere rigtigt eller forkert end andet, det er bare forskelligt. Men man kan godt føle, både som teenager og som voksen, at de mere udadvendte er de gode, seje og nogle man ser op til, fordi de får en masse opmærksomhed, både fra lærere og fra andre elever. Det er bare vigtigt at huske på at de ikke altid har det meget bedre indeni end dig, de er bare bedre til at skjule deres usikkerhed og det er ikke nødvendigvis godt.

Derudover er du lige nu i den alder hvor du er ved at finde ud af hvem du skal og vil være og det kan godt tage mange krafter og meget energi. Når man hele tiden overvejer sine tanker og følelser og hvordan man er i forhold til andre, så kan man komme til at lægge ekstra mærke til det man ikke kan eller er så god til. På den måde kan du ved at tænke meget over det her med at du begynder at græde og at du ikke siger noget, komme til at blive endnu mere bange for at det sker. 

Jeg kan godt forstå at du synes at det er irriterende at du begynder at græde foran andre, og jeg tænker at der er forskellige ting du kan prøve. For det første synes jeg at det er rigtig vigtigt at du får snakket med nogle voksne omkring det. Jeg tænker om du kan snakke med din mor eller måske din lærer om at du har de her tanker og at de fylder meget for dig? På den måde har du nogen der ved hvordan du har det og nogen der kan hjælpe dig til at få det lidt anderledes. Men der er faktisk også nogle psykologer som man kan snakke med, hvis det begynder at fylde rigtig meget for dig. Der findes ofte en skolepsykolog på din skole, som du kan komme til ved at snakke med gennem din lærer og forældre.

Jeg tænker også på om du kan snakke med nogle veninder omkring det her? Nogle gange kommer man til at tænke at man er den eneste af alle man kender der har det på denne her måde, men jeg tror du vil opdage at der er flere af dine veninder der har det som dig. Ved at snakke med dem, kan du måske få nogle råd til hvordan de slapper af i klassen, men også få lidt støtte af dem, når du rækker hånden op. Det kan være at I kan lave en aftale om atdu kan øve dig sammen med dem eller at I kan have sådan et hemmeligt blik, så at når du bliver nervøs, så kan du lige kigge på dem, og så bliver du rolig.

Det her med at sige noget på klassen, kan være noget der kræver øvelse, altså at det er noget du gør mange gange for at blive bedre til det. Du kan måske aftale med dig selv at du skal række hånden op mindst en gang om dagen i starten og senere kan det være at det skal være hver time. Når du har prøvet det mange gange, tror jeg at du vil se at du bliver bedre til det. I starten kan du prøve at trække vejret helt stille og roligt, og prøve at tænke på noget sjovt eller pinligt. Nogle fortæller at hvis de forestiller sig alle de andre elever eller læreren nøgen, så er det nemmere at snakke foran dem, fordi det så er dem der er pinlige.

Jeg håber at du kunne bruge nogle af mine tanker og ideer, så du snart kan få det godt med at snakke på timen.

Venlig hilsen Marianne