Kære Du

Det lyder til at være nogle rigtig svære tanker du går rundt med og jeg vil også sige, at det bestemt ikke lyder til at være et nemt liv du har. Derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har valgt, at skrive her til igen. Det kræver meget mod at fortælle andre om de ting som du beskriver her i brevet og det er virkelig godt gået, at du vælger at skrive her ind for, at fotælle om det hele. Jeg vil forsøge, at skrive hvad jeg tænker omkring det som du beskriver og at komme med et par råd til, hvad jeg tænker du kan gøre for, at hjælpe dig selv.

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du har gået rundt og haft det rigtig skidt i lang tid. Ingen fortjener og have det sådan og du lyder til at være en pige med en masse kærlighed og en masse gode ting at byde ind med. Det kan jeg høre, når du beskriver hvordan du taler om din søster og din far og det er tydeligt, at du holder utrolig meget af dem. 

Det lyder til, at der er rigtig mange svære ting der fylder i dit liv og derfor kan jeg godt forstå, hvis det kan føles helt uoverskueligt at se, hvor du skal starte, for at ændre dit liv, så det bliver bedre. Jeg tænker, at du måske har det sådan, at når de svære følelser bliver for stærke og fylder for meget, kan det at skære i sig selv eller lade være med at spise, være en måde at få det ”ud af kroppen” på? Det kan være en måde at få kontrol over sit eget liv på, når det ikke virker muligt at gøre det på andre måder. Fx. kan du selv kontrollere hvad og hvornår du spiser og det, at du ikke spiser særlig meget og taber dig, kan måske give dig en følelse af, at der endelig er noget du selv kan styre? Det er faktisk en helt normal måde at reagere på, når man har det svært og det er ikke bare lige sådan, at stoppe med det.

Det at skade sig selv og have en spiseforstyrrelse er en sygdom og det er ikke altid noget man selv kan ændre på. Som du selv skriver, er du træt af at have det sådan, men alligevel kan du ikke stoppe. Det kan virke underligt, men vi mennesker fungerer sådan, at vi finder på alle mulige mærkelige måder at "overleve" på, når livet bliver rigtig svært. For at kunne fungere i hverdagen, når man ikke har det godt, bliver man nødt til at finde en måde at håndtere det hele på. Din krop har fundet en måde og lige nu er det ved at skære i og gøre skade på sig selv. Måske har du det sådan, at det nærmest kan lindre de svære tanker når du skærer i dig selv eller har tabt dig og derfor er det også noget man meget nemt bliver afhængig af, fordi det kan give følelsen af, at hjælpe lige når man gør det. Derfor kan det også være svært at gennemskue, hvordan man skal holde op med det, for hvordan pokker skal man så klare de svære tanker, der bliver ved at dukke op? Det handler tit om både at prøve at finde ud af, om der er noget andet man kan gøre, når tankerne presser på - men også om at finde ud af, hvorfor man bliver så ked af det, at man får lyst til at skade sig selv.

Når jeg læser dit brev tænker jeg faktisk, at du selv har en masse tanker om, hvorfor du gør disse ting. Jeg synes det er nogle rigtig gode tanker du gør dig, men jeg tænker også, at det er svært for dig at få det bedre, fordi din familie også har det meget svært. Det er vigtigt, at kunne snakke med sin familie og når man har det rigtig svært som du har, er det ikke noget man kan klare alene. Derfor er det også meget vigtigt at du får snakket med nogle om det og du fortjener også, at have nogle der støtter og hjælper dig. Jeg synes det er rigtig godt, at du har prøvet at snakke med din far om, hvor svært du har det og det er slet ikke fair, at han beder dig om at lade være. Jeg tænker, at din familie er utrolig presset og at din far måske ikke ved, hvor svært du faktisk har det? Jeg tænker, at det kan være en god idé, hvis du viser ham det brev du har skrevet og mit svar til dig.

Jeg kan godt forstå du tænker meget på din søster, men det er rigtig vigtigt, at du også tænker på dig selv og giver dig selv lov til, at være lidt "egoistisk". Du har også brug for opmærksomhed og hvis din far har svært ved at klare det alene, kan det være, at du skal finde en anden, som du også kan snakke med. Jeg tænker på, om du måske har en lærer på din skole, som du stoler på og kan have lyst til at snakke med. Her kan du også gøre det, at du starter med at visse dette brev, for jeg tænker, at det virkelig beskriver dine tanker og dit liv godt. Bare det at snakke med en og få sagt det hele højt, kan være en kæmpe letteles. Derudover kan din lære også hjælpe dig med at komme til at snakke med en skolepsykolog, hvis du har lyst. Jeg kunne forestille mig, at du måske har det lidt svært med psykologer og/eller læger, efter de grimme oplevelser som du har haft med fiksering og lign. Derfor tænker jeg også, at det kunne være godt, hvis du kan få en god og fast psykolog som du kan snakke med engang imellem og hvor du selv kan være med til, at bestemme hvad der skal ske. 

Der er også forskellige ting, som du selv kan gøre for at hjælpe dig selv til at få det bedre. Jeg tænker, at det måske kan være en god idé, at du prøver, at skrive dine tanker og følelser ned, når du får lysten til at at gøre skade på dig selv, tabe dig eller når tankerne bare bliver alt for overvældende at gå rundt med. Det er kun dig selv der skal se bogen og derfor kan du skrive lige hvad du har lyst til. Der er normalt, at det kan være rigtig svært at sætte ord på de følelser man har, men bare det at få skrevet et eller andet ned, kan give en større ro og måske endda også en forståelse af, hvad du føler, når du får tankerne og lysten til selvskade. Som jeg tænker at du også ved, er det kke bare sådan at holde op med at have anoreksi og skære i sig selv og derfor er det også vigtigt, at du ikke giver op. Det er en svær opgave og bare det, at du har besluttet dig for at gøre noget, er det kæmpe stort skridt. 

Jeg ved ikke om du kender LMS? Det er en rigtig god hjemmeside og rådgiving, hvor de ved en masse om både spiseforstyrrelser, selvskade og det at have det rigtig svært. Du kan læse mere om dem på deres hjemmeside her. De har også en rigtig god rådgivning, hvor du både har mulig for at ringe, chatte eller komme ind og snakke med dem. Du kan være helt anonym uanset hvad og her er det dig selv der bestemmer tempoet. Du kan læse mere om de forskellige former for rådgivning på deres hjemmeside.

Venlig hilsen Katrine