Hej med dig

Jeg forstår virkelig godt, at det nogle gange kan være svært at åbne op og fortælle om alt det, der fylder for dig. På dit brev lyder det som om, at det er virkelig svært for dig, så svært at du ikke kan holde til det længere. Du har allerede nu åbnet dig op ved at skrive til os her i brevkassen, og det synes jeg er rigtig flot og et skridt i den rigtige retning for dig, så vær stolt af dig selv.

Når man har rigtig svært ved at åbne op og snakke om de problemer man har, tænker jeg, at der kan være flere forskellige grunde til at have det sådan. Måske har man aldrig lært, at det er okay at fortælle om de ting, der er svært for en - aldrig er blevet støttet i at det faktisk kan være en stor hjælp at dele tanker og følelser og få andre perspektiver på det, der fylder. Det kan også være, at man har haft en dårlig oplevelse med at åbne sig op, som faktisk gør at man ikke har mod på at gøre det igen, og at det derfor måske kan virke mere sikkert bare at holde tingene for sig selv. Det kunne måske også have noget at gøre med, at man ikke føler sig så meget værd, at andre ikke behøves at bekymre sig om ens problemer. Jeg vil understrege at uanset hvad det er der gør, at du har ekstra svært ved at åbne dig, så skal du vide, at du har rigtig stor værdi og det der fylder for lige nøjagtigt dig, er lige så vigtigt som det, der fylder for alle mulige andre.

Jeg tænker på, om du mon har nogen i dit liv, som du er særligt tætte med, fx din mor eller far, moster, gode veninde eller lærer? Når du har svært ved at åbne dig, tænker jeg nemlig, at du skal prøve at øve dig i det, med de personer du er allermest trygge ved. Når der er noget nyt vi skal blive bedre til, tager det altid tid og kræfter for os. Det er en proces, hvor du som mål har at du skal kunne snakke om dine problemer, men jeg tænker, at det er bedst at blive bedre til noget hvis man tager det skridt for skridt. Derfor synes jeg, at du skal prøve at udvælge den person som det ville være bedst for dig at snakke med. Jeg tænker at du kan prøve at lave et lille tankeeksperiment. Du kunne prøve at sætte dig i den anden persons sted og perspektiv og forestille dig, hvordan du ville reagere hvis den her person åbnede sig for dig, og fortalte dig om et problem hun har? Hvordan villle du reagere? Jeg tror, at du ville hjælpe personen så godt som du kunne, og samtidigt mærke at det var dejligt at hun viste dig den tillid, at hun turde at fortælle lige netop dig om hendes problem. Faktisk kan det næsten være et kompliment for den person man vælger at åbne sig for, fordi man viser at man gerne vil lytte til den anden, og være der for hende. På den måde kan det faktisk nogle gange være en øjenåbner, at tænke over hvordan man selv ville reagere i en situation, som man er bange for, hvis man havde en anden rolle. For jeg tror på, at den du fortæller om dine problemer, vil have det på samme måde. Vi mennesker er nemlig skabt til at hjælpe hinanden, og støtte hinanden når det hele er svært.

Nogle gange kan der også være nogle problemer, som er rigtig hårde og svære både at være i og tænke på, så svære at det kan føles helt umuligt at få dem sagt. Men jeg tror på, at det faktisk er de problemer, som er aller vigtigst at få snakket om. Det kan endda hjælpe bare at sige dem højt, da man på den måde kan føle en lettelse over, at der er en anden, der er med til at bære problemet, og det ikke bare skal blive ved med at køre rundt og rundt inde i ens eget hoved. Men hvis det kan være rigtig svært at sige noget ansigt til ansigt, kan det nogle gange være lettere at skrive et brev til den person som du har lyst til at dele dine problemer med. I brevet kan du skrive alle dine tanker og følelser ned og på den måde komme af med det hele og være sikker på, at du får sagt alt det, du har brug for. Hvis det er svært at give brevet til personen, kan du fx putte det i postkassen eller lægge det et sted hvor du ved at han/hun ser det, i personens taske, på hovedpuden eller et andet sted. Det kan måske især være en god løsning at skrive et brev, hvis man går og tumler med noget som er helt vildt svært og samtidigt har det så svært med at åbne sig, som det lyder som om, at du har.

Du skal vide, at uanset hvad det er du har på hjerte, er du altid velkommen til at skrive til os i vores 1-1 chat her i Cyberhus. Det er en helt anonym rådgivning, hvor der vil sidde en rådgiver klar til at lytte og snakke om lige det, du har brug for. Vores rådgivere har erfaring med rigtig mange forskellige problemstillinger, og du skal vide at du kan sige alt. Du kommer ind i vores chat ved at trykke her.

Ligemeget hvad det er, der fylder for en, er det okay. Det er altid okay, at åbne op og sige ting højt - og hvis de er svære, kan det være rigtig hjælpsomt at få lettet sit hjerte. Vi kan nemlig ikke holde til at gå med det hele selv. Så jeg håber virkelig at du kan finde modet og få fortalt den person du er mest tryg ved om dine problemer, måske i et brev. Jeg tror på, at du kan gøre det. Når først du har taget hul på det, tror jeg på, at det vil gå bedre næste gang du har noget, som du har brug for at dele. Efter første gang, vil du måske også opleve, at det ikke var lige så slemt at åbne op og tale med andre som du havde frygtet.

Du har vist dit mod ved at skrive herind, og jeg synes du skal tage det med dig videre. Jeg tror på dig. Jeg håber meget at du snart får det bedre og sender åbenhed og varme din vej.

Bedste hilsner fra

Annika