stød i hjertet

brevkassespørgsmål

stød i hjertet

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 7 måneder siden

hej cyberhus i går og idag har jeg lige pludselig fået det sådant at jeg skulle trække mig helt sammen, og på samme tids punkt får jeg et stød i hjertet, lige inden at det har sket har jeg tænkt meget på den pige jeg elsker, jeg er i tvil om hun elsker mig eller ej. vi har været sammen hvor hun har sagt at hun elsker mig. men her på det sidste har hun ikke svaret på ret mange af mine beskeder. jeg savner hende meget, det kan ikke beskrives med ord hvor meget jeg savner hende. det kan ikke beskrives med ord hvor højt jeg elsker hende. jeg føler at hun har såret mig meget her på det sidste. håber i ved hvad der er galt med mig hilsen A

Svar: 

Hej A

Det kan være rigtig svært, hvis de følelser man har for en anden ikke er gengældte. Jeg kan forstå på dit brev, at du har det rigtig svært lige nu. At du er forelsket i en pige, men er i tvivl om hun føler det samme for dig?

Du har oplevet at få "stød" i hjertet mens du tænkte på hende. Jeg tror ikke, at der er noget alvorligt galt med dig. Nogle gange hvis der er noget man er rigtig ked af, eller hvis man er stresset, kan man godt mærke det i kroppen. Nogle kan få ondt i maven. Andre kan få ondt andre steder i kroppen, ligesom du har oplevet det.

Hvis det kommer igen eller hvis du bliver meget bekymret kan du gå til din læge og så kan han undersøge dit hjerte. At alt er som det skal være.

Det at være forelsket i en anden kan være noget af det dejligste man kan opleve. Jeg kan høre, at I har haft en fin tid sammen, hvor hun også har haft følelser for dig. Men lige så dejligt det kan være at være forelsket, lige så svært kan det være når det er forbi.  

Jeg kan sagtens forstå, at du har det rigtig svært lige nu og at du føler dig såret. Til gengæld er jeg også sikker på, at du med tiden vil få det bedre - også selvom I to måske ikke finder sammen igen. Jeg tænker også, at du igen vil opleve det at blive forelsket, og at der er en anden, der også bliver forelsket i dig :0)

Venligst Line

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program