Stjæle

brevkassespørgsmål

Stjæle

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej cyberhus, ved ikke hvilke kategori jeg skal skrive i men prøver bare. Der er noget der nager mig rigtig meget for tiden. Mine veninder stjæler ret tit, og uden at tænke over det har jeg også prøvet det to gange.. Begge gange har jeg fået dårlig samvittighed, og jeg føler at jeg gøre det for at bevise mig selv noget.. Den første gang blev jeg bange og sagde til mig selv at det ALDRIG måtte ske igen. Men pludselig da jeg var sammen med min veninde gjorde jeg det uden at tænke over det. Da jeg kom hjem havde jeg det forfærdeligt og forstod ikke hvorfor jeg havde gjordt det. Jeg ødelagde den ting jeg havde stjålet og smed den ud. Men er så ked af det, vil bare ikke gøre det igen. Føler at jeg gjorde det også for at vise min veninde at jeg er ligesom dem..

Svar: 

Normal
0

21

false
false
false

DA
X-NONE
X-NONE

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
line-height:115%;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Kære du.

Velkommen til.

Jeg synes, at du har skrevet til den rigtige kategori, fordi du jo går rundt og tumler med nogle tanker, som gør ondt inderst inde. Det er godt, du har skrevet herind, for jeg er sikker på, at andre unge har prøvet at stå i en lignende situation som du og de vil også kunne få glæde af at læse dit brev.

Jeg kan godt forstå, at det nager dig, at dine veninder stjæler. Det er ikke let at være vidne til, at andre begår noget strafbart, når man selv ikke vil gøre det. Du skriver, at du føler, at du skal stjæle for at bevise noget overfor dig selv. Det er flot, at du har fundet ud af, hvorfor du har gjort det. Du har tænkt over, at det er, fordi du gerne vil vise din veninde, at du kan være ligesom hende og de andre omkring hende. Ikke alle kan formulere dette så klart, fordi de ikke er klar over, hvorfor de gør det.  Nogle stjæler for spændingens skyld – måske gælder dette også for dine veninder?

Du behøver ikke at stjæle for at din veninde skal acceptere dig. Hvis du vælger at lade være med at stjæle og din veninde vælger dig fra af den grund, er hun ikke værd at være veninde med. Man skal aldrig gøre noget ulovligt, bare for at kunne blive sammen med nogen. Det fører ikke noget godt med sig. En plettet straffeattest pga. tyveri i en butik fx, kan få stor betydning for éns fremtid, da man mange steder ikke vil kunne få et job, fordi man på et tidspunkt har gjort noget ulovligt.

Det er et sundt og godt tegn, når du får dårlig samvittighed, fordi du har stjålet sammen med din veninde. Samvittigheden fortæller dig, at du har gjort noget, som du ikke havde lyst til – noget, du vidste var forkert. Spørgsmålet er nu, hvordan du slipper for den dårlige samvittighed og samtidig bevarer kontakten med din veninde?

Jeg synes, at du i en periode skal tage lidt afstand fra din veninde, for at du kan give dig selv lidt tid til at tænke over, hvordan I kan være sammen uden at skulle stjæle. Du kan sagtens være en god veninde og samtidigt sige fra overfor din veninde, når hun gør noget, du ikke kan lide. Tænk over, om der er andet, I kan lave sammen end at stjæle. At stjæle er spændende for nogle mennesker, men det fører aldrig noget godt med sig – slet ikke, når det på et tidspunkt bliver opdaget.

I et venskab er det vigtigt, at man kan tale sammen – også om de vigtige ting. Jeg synes, du skal tage en snak med din veninde, hvor du fortæller hende, hvor ked af det du er over, at I stjæler. Fortæl hende om din egen oplevelse med at stjæle – at du har dårlig samvittighed og ikke vil stjæle mere. Fortæl hende, at du gerne vil have, at hun også holder op med at stjæle, så I kan være sammen og lave andre ting i stedet. Der findes masser af sjove og spændende ting, man kan lave sammen i stedet for at gøre noget ulovligt. Det gælder bare om at finde på noget og at vælge…. Du kunne prøve at tænke over, hvilke ting du gerne vil lave sammen med hende og så prøve at foreslå hende, at I gør disse ting sammen. Det er en god måde at give din veninde mulighed for at komme væk fra tyverierne og i gang med noget andet.

Jeg har på fornemmelsen, at din veninde måske også har stjålet for at bevise overfor nogle af de andre veninder, at hun tør. Har du prøvet at spørge din veninde om, hvorfor hun stjæler? Det kan være, at hun rent faktisk heller ikke ønsker at gøre det, men ikke ved, hvordan hun ellers skal være sammen med dem, som stjæler. Måske vil hun være glad for at fortælle det til dig, fordi hun selv har følt ligesom dig med hensyn til at stjæle?

Jeg tror på, at du vil finde en måde at få talt med din veninde på. Hvis hun ikke ønsker at lade være med at stjæle og hvis hun ikke vil lave noget andet sammen med dig, må du prøve at finde nogle andre veninder at være sammen med. Det er vigtigt, at du tager afstand fra det at stjæle og at du i stedet bruger din tid på noget mere spændende.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget.

Venlig hilsen

Linda

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program