Kære Cyberhus.
Jeg synes det har været en svær tid, med mange følelsesmæssige ting som har gået mig på - vedørende min ven M.
Jeg må tilstå at jeg har fået stærke følelser for ham, men jeg kan mærke at det ikke er forelskelse, mere bare tryghed og fordi vi er blevet så tætte og jeg kan mærke det er længe siden, jeg har været det med en anden fyr. Der forgår inden sex eller intimitet imellem hinanden, vi er kun venner og det ville altid kun være.
Vi har tilbragt meget tid sammen, de sidste par måneder og haft det mega fedt sammen og lavet alt sammen. (Gået i byen, trænet sammen, sovet sammen, set film, spist sammen)
Så jeg tror  nærmere, det er en glæde af hvor meget man holder af et andet menneske.
Men jeg synes ikke det er en fed følelse jeg har. Fordi jeg ikke mener at man skal have sådan en følelse, når man bare er venner..
Fordi jeg har ingen problemer med han er sammen med andre (så længe de er gode for en) men jeg kan mærke på det sidste, har han bare stige mig til hovedet og jeg ligger vågen om natten og føler mig frustreret over nogle ting, som jeg alligevel ikke kan ændre på.
Jeg ønsker jo bare at det forsvinder og alt bliver som før (oppe i mit hovedet) men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gøre det?
Handler det om jeg skal give slip på ham?
Jeg har aldrig haft det sådan med en anden fyr? Jeg ønsker hverken det ene eller det andet skal ske imellem os. Jeg ønsker bare at vi kun er venner, så jeg forstår ikke hvorfor jeg har denne stærke følelse til ham. Vi kender jo hinanden godt og kan tale om alt sammen, så hvorfor opstår den pludselig lige nu?
Er det et lille pus som spiller ind i alt det gode imellem os?.....
Når vi har været så meget sammen og sovet sammen og haft det rigtigt sjovt sammen - skal ens grænser så lige spilles ind samtidigt.
Der er en ting som er vigtigt at få sagt.
Jeg har ikke haft en bedste ven i mange år, så det er kæmpe stort for mig at finde den rigtige bedste ven.
Jeg har følt mig meget ensom, selvom jeg har haft bedste veninder og gode venner og veninder.
Så det kan være at han går ind og udfylder dette tomrum som jeg har haft længe og det kommer så til udtryk i følelser nu?
Han har en veninde som har behandlet ham dårligt, efter min mening. Hun kontaktede ham ikke i 2 måneder næsten og de var stadig venner på facebook og hun like hans statusser. Hun var blevet sur over at han sagde til hende, at hun skulle gå fra sin kæreste fordi hun ikke have det godt sammen med ham.. Også for kort tid sammen,  (skal siges at han heller ikke kontakte hende, i den periode)  skrev hun en lang besked til ham via facebook, om hvor svært hun havde haft det osv og hun var hans bedste ven og håbet på det hele kunne blive godt igen.. Han vælger at gå tilbage til sin veninde og blive venner igen.
Jeg ved godt det ikke rager mig en skid, men jeg forstår bare ikke hvorfor han gør det og kan blive så sur på hendes på hans vegne, selvom jeg ikke skal det. Kun fordi jeg synes ikke hun er en god veninde, når hun laver dette nummer! Fordi jeg mener ikke ens bedste veninder/venner skal behandlede en sådan også komme kravlende tilbage når man har brug for en! Man har selv valgt at droppe en pga. Nogle ting. Men at så forventer at bliver tilgivet? Det ville være det samme, hvis jeg stoppede med at kontakte en, fordi at jeg var uenig i hendes mening om min situation, skulle hun så tage mig tilbage. Efter jeg ikke har givet at kontakte hende i flere måneder! Hvad er det for noget?
Men som sagt, ved jeg godt det ikke handler om mig, men en sag imellem dem og hvis de kan få det godt igen, så det jo også fint. Et eller andet sted, jeg spørger bare mig selv, hvornår sker det så igen. Fordi i min verden er det ikke en troværdig veninde, ligemeget hvor meget man elsker hinanden, skal man ikke finde selv i alt og man skal holde fast i sin selvrespekt eller kan folk kører rundt med en som de gerne vil.
Men angående M og jeg, har jeg valgt at ikke ville sige det til ham, at jeg har stærke følelser for ham, selvom jeg ikke ønsker vores venskab på nogle måder skal udvikle sig også i stedet tage en snak om vores venskab og hvordan vi har det med hinanden...
Men jeg tror bare der går længe før de følelser går væk.
Jeg tror at jeg skal acceptere situationen.
1 accepter jeg har følelser for M, men det nok skal gå væk igen.
2 accepter at M og L er venner igen og de glade for hinanden også være glade på ders vegne.
Men hvordan gør jeg lige det? Hvad er opskriften på det? Hvordan i alverden for jeg indstillet min hjerne til at tænke sådan, jeg forstår det ikke..
Jeg elsker ham jo kun som bedste ven og jeg føler mig hverken troet eller jaloux på L? Men føler måske han ikke tænker på sig selv, ved at tage hende tilbage og tro at alt nok skal blive igen? Mega naivt, men igen er det noget jeg ikke skal tænke på eller bruge så meget energi på.
Kan bare mærke jeg har ondt i hjertet hele tiden og maven, når jeg tænker på det. Jeg kan ligge vågen det meste af natten og tænke over det også når vi er sammen, lades jeg som ingenting. Vi har altid været ærlig overfor hinanden og det ønsker jeg også vi er nu.
Vi har været bedste venner i nogle måneder kun. Men vi har kendt hinanden siden januar, vi lærte at kende hinanden igennem samtalegrupper i ungdomshuset. Som er en terapi gruppe, for unge som føler sig ensom.
Skal siges M er 19 år og heteroseksuel og jeg er 21 og homoseksuel og M ved godt jeg er homoseksuel og har intet problem med det.
Jeg håber I kan hjælpe mig..