Spøgelser og døden
brevkassespørgsmål
Spøgelser og døden
Hej ;) Jeg er vildt bange for spøgelser og om aftenen og om natten kan jeg næsten ikke sove fordi jeg er så bange. Da jeg var lille gik jeg ind og sov hos mine forældre når jeg var bange, men det vil de ikke have mere (jeg kan også godt se at jeg er for stor). Jeg er vildt bange og mine forældre siger bare at jeg skal tænke på noget andet, men det kan jeg ikke :'( Jeg er også bange for at dø fordi jeg har leukæmi og jeg vil bare ikke dø. Jeg er bange hele tiden og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hilsen Mathilde
Svar:
Hej Mathilde
Allerførst vil jeg sige, at det er godt, at du skriver herind og gerne vil have råd fra en voksen. Jeg vil også sige, at det er helt i orden at være bange for døden og jeg kan godt forstå, at det er svært at være alene med de tanker.
At være bange er normalt, når man er alvorligt syg. Man kan blive bange for behandlingerne, kontrollerne og især for hvordan det skal gå i fremtiden. Det er faktisk også normalt, at man bliver bange for andre ting, f.eks. spøgelser. Derfor tror jeg, at du er blevet endnu mere bange for spøgelser nu, hvor du også tænker meget på døden, fordi du har leukæmi.
Det er nogle meget svære tanker du går med, og det er alt for meget for en 12-årig at rumme alene. Derfor skal du også snakke med dine forældre om, at du er bange for at dø. Måske synes du ikke, at du vil gøre dem mere bekymrede eller kede af det. Børn vil ofte gerne beskytte deres forældre. Men det er jo dem der er de voksne, og det er dem der skal beskytte og hjælpe dig. Der er heller ikke noget forældre hellere vil - også selvom I bliver nødt til at snakke om nogle meget svære ting. Derfor synes jeg, at det er meget vigtigt, at du fortæller dine forældre det hele.
Hvis dine forældre ved, at du er så bange for døden, som du skriver til mig, så vil de sikkert gerne hjælpe dig igennem det. Måske kan du få lov til at sove hos dem igen, eller måske kan en af dem sove med dig på dit værelse?
Hvis du synes det er svært, at fortælle dem om det, kan du jo vise dem dit spørgsmål og mit svar.
Hvis du alligevel ikke vil tale med dine forældre om det, synes jeg du skal prøve at tale med en sød læge eller sygeplejerske du kender. Eller måske din skolelærer? Det er vigtigt, at du får talt med en voksen som du er glad for, og har tillid til.
Du skal også vide, at du altid kan besøge chatten her i Cyberhus. Den har åben hver mandag til torsdag kl. 14-19 og her kan du anonymt chatte med en voksen. Bare tryk på skiltet når det bliver grønt, måske kunne det være rart for dig, fordi her er det okay at være ked af det eller bange..
Venlig hilsen
Cheva
Relateret indhold
angst
vi havde en brand her for ca. 2 år siden og nu er jeg bange for alt der har med ild at gøre og nu jeg kan ikke engang se på et sterinlys når det er tændt. ved du/i hvad jeg kan gøre.
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
Til alle der bor på instituation
Jeg er en pige på 17, og jeg har boet på døgninstituation i snart 3 år.
Før det var jeg indlagt på ungdoms-spyk. i et par måneder, grundet at komunen frygtede for mit liv.Det havde de også grund til. Jeg var langt ude, og parat til at komme væk. Helt væk.
Men jeg...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
De forventer at jeg er god ):
Hej alle sammen.
Jeg er en lidt sær pige på 13 men det har jeg det egentlig fint med. Jeg tegner rigtig meget og kan slappe af når jeg gør det og det betyder bare vildt meget for mig. Jeg tegner ca 1 time om dagen fordi jeg har lyst men det er bare begyndt at gå mig på at jeg er vildt...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
