Hej med dig..

Jeg synes det er en rigtig god ide, at få spurgt en anden voksen om dine tanker mog oplevelser, for jeg kan sagtens forstå at det må være irriterende, når andre spørger og er bekymrede for noget som du nikke selv føler er et problem. Men omvendt, så kan man jo også komme i tvivl, hvis andre hele tiden kommentere på det. Så godt lige at tjekke det ud et andet sted..

Jeg har tænkt lidt og besluttet at dele mit svar op i 3 afsnit, fordi jeg synes der er 3 vinkler som alle er vigtige:

1. Normalt
Da jeg læste dit spørgsmål, så synes jeg det var vigtigt, at du fik at vide hvad der er normalt at spise og hvordan langt de fleste unge og voksne spiser. Og det normale er at spise morgenmad, frokost og aftensmad, og så lidt mellemmåltider, hvis man bliver mere sulten. Så det normale er faktisk, at føle sig sulten om morgenen og når det bliver frokosttid. Hvis man ikke føler sig sulten om morgenen og til frokost, så er det vigtigt at man lige bliver nysgerrig og finder ud af hvorfor. Om det er okay eller om der er en grund til at man ikke bliver sulten.

Du skriver, at du faktisk spiser lidt mellemmåltider, men jeg er usikker på hvor meget du spiser. For hvis du for eksempel spiser om formiddagen og meget, så er det jo klart du ikke er sulten til frokost.

2. Sundhed
Så tænkte jeg også på sundhed og at det var vigtigt for dig at vide, at kroppen faktisk har brug for energi og det er den fra maden jeg mener. Din krop skal udvikle sig og vokse, og det kræver mad. Derfor er det meget usundt ikke at spise morgen og middagsmad. Din fars kæreste har ikke helt ret, fordi så enkelt er det ikke. Man kan for eksempel vænne ens krop til at spise meget lidt og så mærker man ikke sult. Men det betyder jo ikke, at det er sundt ikke at spise. Det betyder bare at man har vænnet sin krop til noget som ikke er sundt og det vil gå ud over kroppen på et tidspunkt.

Men hun har ret, hvis man ellers spiser normalt og sundt, altså mindts 3 gode målstider om dagen. Så skal man ikke overspise og spise endnu mere når man ikke er sulten.

3. Følelser
Det sidste er det her med følelser, fordi det med mad og sult hænger rigtig meget sammen med følelser. Du kender garanteret godt udtrykket, at man trøstespiser. Altså hvor man måske spiser en ekstra is eller pizza, fordi man bare er ked af det og at mad og slik på en møde trøster lidt. Sådan er der mange ting og det omvendte kan også ske, hvor man ikke spiser, fordi der er noget som er svært.

Nogle gange kan det være små ting, eller bare en vane som udvikler sig uheldigt. Du skriver for eksempel, at du ikke er vant til at spise frokost og at du ikke spiser i madlavning, fordi du synes det er klamt. Det fortæller mig, at du ikke har et normalt forhold til mad og derfor bliver jeg også bekymret for dig.

Det er slet ikke sikkert det er et stort problem, fordi det kan sagtens bare være en dårlig vane du langsomt er kommet ind i, måske også fordi dine forældre ikke virker til at være bekymret for dig og dine madvaner. Men derfor synes jeg det er super vigtigt, at du lige får tjekket op på det, så det ikke udvikler sig til noget rigtig svært og farligt for dig.

Det du fortæller mig, kan godt udvikle sig til en spiseforstyrrelse og derfor er det vigtigt at have styr på det inden det udvikler sig til noget der er så farligt.

Derfor er mit råd til dig, at du enten får snakket med en sundhedsplejerske på din skole eller får lavet en aftale med din læge. Få fortalt det samme som du har skrevet til mig og så hør hvad de siger. De kan se dig, tage din fedtprocent og spørger dig mere om dine madvaner. på den måde kan de give dig et præcist svar på, om der er grund til at være bekymret eller om dit forhold til mad bare er den måde din krop fungere bedst på..

Jeg håber du tager næste skridt, så du kan være sikker nede i maven...

Venlig hilsen
Erroll