Kære L.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært. Det er aldrig rart ikke at føle man har kontrol over sig selv og sin krop. Det er dog rigtig dejligt at høre, at din familie støtter dig og er der for dig igennem det hele.

Spiseforstyrrelse rammer flere unge, og kan være rigtig svær at komme ud af igen. Jeg synes det er rigtig godt, at du arbejder på at ville have hjælp. Det er helt klart noget der vil medføre, at du godt kan komme af med den igen!

Jeg kan godt forstå, at du er rigtig træt af at høre på alle de kommentarer om, at du er for tynd. Du ved det jo godt :-) Jeg ved ikke hvor åben du er overfor folk omkring din spiseforstyrrelse, men hvis du har lyst, kan du jo altid fortælle folk, at du har en spiseforstyrrelse, som du prøver at komme ud af. Det vil give folk en bedre forståelse for hvorfor du er så tynd, og de vil måske ikke komme med så mange "belærende" kommentarer omkring din krop, hvis de ved, at du er opmærksom på det. Alternativt tror jeg, du må prøve på at huske, at folk siger det, fordi de gerne vil hjælpe dig, og at det er ment i en kærlig mening. Jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtig træls at høre på, når det er noget du går og kæmper med hver dag, men hvis du husker på, at folk siger det for at hjælpe dig, så kan det være, at du bedre kan acceptere deres kommentarer.

Du skriver, at din mor og søster støtter dig rigtig meget, og at du har prøvet forskellige ting for at komme ud at spiseforstyrrelsen, men at der ikke er noget der har hjulpet. Nu ved jeg ikke hvad du har prøvet, men du kan evt. prøve at snakke med din mor om følgende ting, kunne være en mulighed:

1) Flere med spiseforstyrrelse kan have gavn af at arbejde med et belønningssystem, evt. kombineret med psykologrådgivning og en kostplan lavet af mennesker, der har forstand på spiseforstyrrelser. Belønningssystemet går ud på, at du skal skrive en masse ting ned, du rigtig gerne vil eller godt kan lide. Det skal selvfølgelig være ting som er realistiske. Det kunne være en shoppetur med din mor, et par nye bukser, en tur i tivoli, osv. Så kan man fx sige at når du har taget 2 kg. på, så skal din mor og dig ud at shoppe, og så skal I en tur på restaurent når du har taget yderligere 3 kg. på. Det skal selvfølgelig være noget som kan motivere dig til at begynde at tage på.

2) Du kan blive medlem af Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. De tilbyder bl.a. støttegrupper for andre i samme situation som dig. Det kunne måske være rart for dig at høre nogle andres historier, og tale med nogle, som hver dag oplever det samme som dig. Der er kompetente voksne, som har rigtig godt styr på at arbejde med unge med spiseforstyrrelser, og de vil måske kunne rådgive dig i den rigtige retning. Hvis du ikke allerede har prøvet det, kan du også både ringe og chatte med voksne i foreningen mandag-torsdag. Linket er her: http://www.lmsos.dk/kan-vi-hjaelpe-dig/jeg-har-en-spiseforstyrrelse/ 

3) Som jeg nævnte i punkt 1, kunne en psykolog og/eller en kostplan fra en kostvejleder evt. med viden omkring spiseforstyrrelser måske være en rigtig god idé. Kostplanen vil indeholde sunde måltider, som ikke skal give dig dårlig samvittighed, og den vil sikre, at du tager kilo på, på en sund måde. Samtidig vil psykologen måske kunne arbejde med dine tanker og følelser, og måske gøre dig klogere på, hvorfor du har fået en spiseforstyrrelse.

Jeg håber, at du snart får det bedre!

Kærlig hilsen

Christina.