Spiseforstyrrelse eller hvad?..

brevkassespørgsmål

Spiseforstyrrelse eller hvad?..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 10 måneder siden

hmm.. jeg er en pige på 15, og jeg blir 16 her om.. ehm.. en uge ? føler mig ik specielt syg eller noget, men har siddet og lavet projekt opgave den seneste uge, og så dukked denne side op.. mine veninder har.. ehm.. været meget OPS på at jeg ik rigtig spiser, og har faktiks ik tænk så meget over det? ved det her spørgsmål ska ind i brevkassen " sundhed og sygdom" men kan ikke klikke det derind.. har fundet nogle forskellige sider med symptomer.. og min veninde laved en test til mig uden jeg selv havde læst siden. efter de svar så ku der værer over 50% chance for at jeg enten har eller er på vej ind i en spiseforstyrrelse.. jeg spiser ikke morgenmad, spiser et stykke frugt ved halv 12 tiden.. og så spiser jeg det der ca svare til en halv potion af hva man normalt spiser? jeg bryder mig ikke om at spise mans andre ser på mig, og jeg træner hele tiden.. ser mig selv om en tyk pige, og når jeg ser mig selv i spejlet.. så ser jeg ik andet end fedt over det hele.. vil tabe mig, og det er jeg også igang med nu.. jeg træner hver dag, og så går jeg til noget rytmisk gymnastik, som er rigtig god træning ca 4 timer om ugen :) elsker at være aktiv, og men ja.. ka det tyde på jeg har en spiseforstyrrelse eller noget?:/ vil helst ik ende med at blive syg ._. for ska på idræts efterskole til sommer..

Svar: 

Hej med dig!

Det er rigtig godt, at du har valgt at skrive til brevkassen med din tvivl, for det er vigtigt at være opmærksom på signalerne om at noget kan være galt.

Jeg synes, at det er bekymrende når du fortæller, hvor lidt du spiser, hvordan du kun ser fedt på hele din krop, og hvor meget du træner for at tabe dig. Jeg kan ikke se dig, og kan derfor ikke vide, om du ren faktisk har brug for at tabe dig. Men uanset hvad, så er det ikke sundt for dig, at du sulter dig selv. Og det er vigtigt, at du får hjælp til at spise rigtigt.

En spiseforstyrrelse handler om noget dybereliggende end mad og vægt. Det handler ofte om, at der er noget som man er ked af. Noget som man ikke helt ved, hvordan man skal håndtere og kontrollere. Og fordi man ikke kan kontrollere det, der gør ondt, så begynder nogen i stedet for at kontrollere deres krop, ved at begrænse den mængde mad de spiser.

Det er vigtigt, at du snakker med en voksen om, hvordan du har det, så I sammen kan finde ud af, om du skal have hjælp. Kan du måske snakke med din mor, en lærer på skolen, eller en anden voksen du kender?

Du kan også kigge forbi Chatrådgivningen her i Cyberhus. Her kan du få hjælp af en rådgiver til at finde ud af, hvem du kan snakke med. Det er vigtigt, at du får snakket med en voksen om dine spisevaner og dit syn på dig selv, så du kan få hjælp, hvis du er ved at udvikle en spiseforstyrrelse. Chatten er åben mandag til torsdag kl. 15 -19.

Mange hilsner
Marianne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program