Hej med dig!

Det lyder til, at der er mange tanker og følelser, der fylder meget hos dig. Jeg synes det er rigtig flot klaret, at du har haft mod og overskud til at skrive herind med dem!

Jeg kan ikke sige, ud fra dit brev, om du har en spiseforstyrrelse eller ej, men jeg kan høre, at du har mange negative tanker om det at spise og din krop. Det er tanker, der ofte hører med til en spiseforstyrrelse. Jeg tænker derfor, at det er rigtig godt, at du er så opmærksom på dem og at du har lyttet til dem, så du kan få hjælp til at komme af med dem. Det er rigtig vigtigt at snakke med nogle om sådanne tanker, så man ikke går rundt med dem for sig selv. Tanker har det med at vokse sig store og uoverskuelige hvis ikke man får sat ord på dem og får dem frem i lyset.

Der er flere forskellige muligheder for at snakke med nogle om det:

For det første synes jeg det er en rigtig god ide at få snakket med dine forældre om dine tanker. Det kan være rart at snakke med sine forældre, så de kan støtte en og bakke en op i kampen mod en spiseforstyrrelse. Nogle gange har man brug for at man ikke selv står med hele ansvaret og i de situationer kan det være rart at have ens forældre i baghånden. Men jeg ved også godt, at det kan være svært at snakke med sine forældre om noget så svært og personligt. Jeg tror dog, at du ville føle en lettelse hvis du fik det sagt.

En anden god ide er at tage et smut forbi din læge for at snakke med hende/ham om dine tanker. Din læge ville kunne lave en lidt bedre og grundigere vurdering af dig og vil derudfra kunne give dig det bedste tilbud, der kan passe til dig. Her kan det også være rart at have sin forældre med. Det kan være en stor støtte at have en med til en sådan samtale, eller i hvert fald til at følges med en til og fra lægen.

Endeligt vil jeg fortælle dig om en forening, der hedder LMS (landsforeningen mod selvskade og spiseforstyrrelser). De har en række tilbud, hvor man har mulighed for at snakke med nogle, der ved rigtig meget om spiseforstyrrelser og alle de tanker, der ofte hører med til den sygdom. Du finder LMS her.

Du skal også være meget velkommen på cyberhus egen 1-1chat, hvor man kan snakke helt anonymt med en voksen rådgiver om alle de tanker, der fylder meget hos en. Du kan finde chatten her.

Det er faktisk typisk hvis man har en spiseforstyrrelse, at man ikke selv kan se, at man er tynd. Det er ret skræmmende, fordi noget der er meget tydeligt for alle andre kan man slet ikke selv se. Det skyldes at ens syn på sig selv og sin krop er helt forvrængede. Det er noget du også beskriver i dit brev. Jeg synes det er godt, at du er opmærksom på den forskel mellem andres mening og din egen. Man kan godt lære at mærke og se sin egen krop rigtigt igen.

Det er også helt naturligt, at hvis man har en spiseforstyrrelse, så kan man have det lidt ambivalent med at få det bedre, fordi man på den ene side gerne vil have et bedre og mere normalt og afslappet forhold til mad, men samtidig ikke vil tage på fordi de negative tanker om ens egen krop stadig fylder meget og påvirker en i stor grad. Det er også en ambivalens jeg kan høre på dig i dit brev.
Husk i den forbindelse på, at der er forskel mellem din eventuelle spiseforstyrrelse og dig. En spiseforstyrrelse er en sygdom, men lad det være DIG der bestemmer! Du har fortjent et liv med sjov og lykke, så jeg håber virkelig, at du vælger at tage kampen op imod dine negative tanker!

Jeg håber du kan bruge mit svar og har mod på at tage kampen op imod dine negative tanker og følelser. Det er en hård kamp, men du har vist mig et stort mod og styrke ved at skrive herind, så jeg er slet ikke i tvivl om at du kan klare den. Du har fortjent at få det bedre!

De bedste hilsner Astrid