Kære Jeppe,

Først vil jeg lige takke dig for din ros af vores hjemmeside, dejligt at du kan bruge os til noget!

Jeg kan godt høre at din veninde har det rigtig svært – det må virkelig være hårdt for hende at hun skal forsøge at tjene penge til sin fars behandling. Det er et meget stort ansvar, som hun slet ikke burde have når i kun er 14 år. Det er også meget svært at have en dagligdag hvor man bliver mobbet hver eneste dag, og det lyder til at hun også har det svært derhjemme med sine forældre siden hun forsøger at holde sig så meget ude af huset, og væk fra dem, som muligt. Hun lyder virkelig til at have det svært, og jeg kan godt forstå at hun græder hver dag.

Men hold da op, hun er heldig at have dig til ven! Både fordi hun har dig hun kan fortælle om sine problemer, og også fordi at du skriver hertil for hende. Det viser at du virkelig er en god ven som bekymrer sig for hende, og som støtter hende – det er virkelig sejt gået! Desuden virker du som en sej fyr, der ikke følger de andre i at mobbe hende, som nogle gør fordi det kan være det letteste. Der skulle være flere som dig!

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært at skulle hjælpe din veninde, for det er jo nogle ret svære problemer hun har. Jeg vil gerne forsøge at give dig et par forslag til hvordan du kan hjælpe hende. Jeg synes det lyder til at hun står med et ansvar i forhold til hendes far der er alt alt for stort – og som hun helt klart skal have noget hjælp til at komme af med. Og for at hun kan få den hjælp, så bliver hun nødt til at fortælle voksen om sine problemer- både i forhold til at tjene penge til sin fars behandling, men også i forhold til de andre problemer det også lyder til hun har med sin familie. Hun snakke med en anden voksen fra sin familie? en lærer hun har tillid til? Jeres spejderleder? Eller hun kan evt. få en tid hos sin læge, som også kan vurdere om det måske kunne være godt for hende at snakke med en psykolog. I forhold til mobningen synes jeg også hun skal få snakket med en lærer – da de vil kunne hjælpe til at der bliver gjort noget ved det.

Jeg synes det er rigtig dejligt at høre at hun har dig hun kan snakke med det hele om, og som hun kan stole på. Men det er nogle rigtig svære problemer hun går med, og jeg kunne forestille mig at det også kan være lidt hårdt for dig, fordi du så gerne vil hjælpe, men ikke rigtig kan gøre noget? Det er altså vigtigt at hun også får snakket med en voksen, der kan hjælpe hende med at få gjort noget ved problemerne, og så hun kan få den hjælp som hun fortjener. Hvis hun synes det er alt for svært at snakke om, kan hun også skrive et brev eller en mail til den voksne hun vælger at snakke med.

Du fortæller at du ser at hun også bliver mobbet til spejder. Er det mon kun dig der ser det? Hvad med jeres spejderleder, ser han/hun ikke at der er en der bliver mobbet? Og kunne du forestille dig at hun (eller måske dig?) kunne sige det til spejderlederen, så der kunne blive gjort noget ved det?

Til sidst kan du også foreslå hende at logge på vores chatrådgivning, hvor hun selv kan få flere råd og hvor hun kan selv kan prøve at snakke lidt med en voksen om det hele, inden hun skal gøre det i virkeligheden.

Jeg håber du kan bruge mine forslag, og ikke mindst at du kan få hende til at snakke med en voksen, så hun kan få noget hjælp til at få det bedre.

 Mange tanker fra Helle.