Hej.

Jeg har aldrig været den bedste til at håndtere sociale situationer, men på det sidste er det blevet temmelig slemt. I hverdagen klarer jeg det ok, selvom jeg føler at jeg presser mig selv til at snakke med andre. Jeg kæmper også med mit selvværd, da jeg altid føler at jeg skal have succes på alle punkter i mit liv for at leve op til andre. Da det er noget nær umuligt, føler jeg mig konstant uværdig til at snakke med andre.

Det er dog til fester og andre større arrangementer, at problemet er størst. Den slags situationer hvor man skal "mingle" og gå ubesværet rundt fra person til person og have en overfladisk samtale. Her sker det tit, at der går en slags klap ned for mig, især hvis jeg ikke lige er sammen med de få mennesker som jeg stoler nogenlunde på. Alle mine negative følelser bliver forstørret 100 gange. Jeg bliver helt sikker på, at alt hvad jeg siger vil lyde forkert og kedeligt. Jeg mister evnen til at joke og lave sjov med folk, og hvis jeg prøver, bliver det anstrengt og akavet. Jeg får en følelse af at alle andre bedømmer mig og ikke kan lide mig, og ser mig som en belastning (hvilket jo bliver en selvopfyldende profeti). En stærk trang til bare at forsvinde og aldrig mere skulle snakke med andre mennesker vokser i mig, tit efterfulgt af ondt i maven eller hovedet.

Jeg kan ikke få mig selv til at fortælle om det til mine venner eller forældre, så jeg har enormt svært ved at bedømme om det jeg står med er almindelig social akavethed, eller om det er noget værre, hvor jeg har brug for hjælp til at komme videre.

Jeg kunne rigtig godt bruge et råd.

Vh