Skær..

brevkassespørgsmål

Skær..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 1 måned siden

Jeg er en pige på 15, der har et problem... Eller faktisk er det min veninde og hendes kæreste der har. Jeg fandt ud af for en uge siden at de skære i sig selv. Jeg har godt kunne mærke at hun har haft det hårdt her på det seneste og ikke ville være sammen osv. og da jeg så fandt ud af det ramte det mig pænt hårdt. Vi er ret tætte og det gør virkelig ondt at se hende ha det så dårligt.. Hun vil ikke rigtig snakke om hvad det er, der gør at hun gør det, så jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe hende. Det gør det så heller ikke bedre at vores veninder ved at der er noget vi holder hemmeligt og bliver sure når vi ikke lige orker at være så sociale... De har ingen anelse om at der faktisk er andre der har det hårdt og som ikke går op i om ens negl er knækket.Og så er jeg også lidt bange for at hendes kæreste har en dårlig indflydelse.. de er meget afhængige af hinanden og kæresten som har det endnu hårdere, er jeg bange for overvejer at begå selvmord... jeg tør slet ikke tænke på hvad min veninde så gør... og så hader han mig fordi jeg ved det, så jeg kan ikke rigtig snakke med ham. Jeg har ingen til at tale med det her om, fordi jeg har lovet højt og helligt ikke og sige det... Og jeg har i forvejen nogle problemer med min mor, så jeg har ikke brug for at ha det på mine skuldre.. Og jeg ville ikke kunne bære at vide at det var min skyld at ingen reddet dem, hvis de nu begik selvmord! hilsen den skrupforvirrede..

Svar: 

Hej

Det er en svær situation du er i. Du vil selvfølgelig gerne hjælpe og selvom du har lovet din veninde ikke at sige noget, så bliver du nødt til at gøre det alligevel for hendes eget bedste. Det er den eneste måde du kan hjælpe hende på. Hun vil sikkert blive skuffet og sur til at starte med over at du har fortalt det, men det må du tage med. Med tiden vil hun indse at du har gjort det for det bedste.

At skære i sig selv og at have selvmordstanker er alvorligt og kræver hjælp af mennesker som har særlig forstand på det.

Jeg synes du skal fortælle det til din venindes mor og jeres lærer ( hvis I går i klasse sammen? ), så de kan tale sammen om hvad der skal gøres. Der er ikke noget i vejen for at du fortæller dem at du faktisk havde lovet din veninde ikke at sige noget fordi at det vil de godt kunne forstå, men hvis det ikke kan undgås at din veninde får at vide at du har fortalt det, så stå ved over for hende at du har fortalt det, fordi vi skal huske at du gør det her i en god og vigtig sags tjeneste.

Det er en skam du er raget uklar med din mor. Jeg ved jo ikke hvad der er galt, men er det mon noget I kan løse ?? fordi det kunne da være så rart for dig at du kunne dele dine tanker omkring det her med hende. Kom gerne ind i chatrådgivningen hvis du har brug for hjælp til hvordan du finder ud af det med din mor og hvad du gør i forhold til din venindes kæreste. Jeg ved ikke hvor meget du kender til hans omgangskreds ? men kender du hans lærer synes jeg du skal sige det til ham/hende. Han skal selvfølgelig også have hjælp.

Kærlig hilsen Denise

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program