Hej med dig

Først vil jeg starte med at fortælle dig, at det er rigtig flot, at du har skrevet lægebrevkassen, og at du har fulgt Helenas råd. Det kræver mod at gå til læge og fortælle om noget som føles væmmeligt og pinligt. Det er rigtig flot, at du har gjort det!

Som Helena også skriver til dig, så går dit problem ikke væk af sig selv, og derfor er det rigtig godt, at du nu har søgt hjælp. Nu skal du ikke længere gå alene med dit problem. Jeg er sikker på, at lægerne vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe dig.

For at lægerne kan hjælpe dig bedst muligt, er det dog vigtigt, at du svarer helt ærligt på deres spørgsmål. Jo mere du fortæller dem, jo bedre kan de hjælpe dig! Det er derfor meget vigtigt, at du fortæller, hvad barnepigens kæreste gjorde ved dig.

Du skriver, at du er bange for at komme til at græde, når du skal snakke om det. Det lyder som om, at du stadigvæk er meget ked af det han gjorde ved dig, og du skriver også i brevet til Helena, at du har meget svært ved at glemme det der skete, selvom du gerne vil. Jeg synes, at det lyder som en rigtig skræmmende oplevelse, og det må være utrolig svært for at dig at gå helt alene med.

Det han gjorde imod dig var meget forkert af ham. Han gjorde ting ved dig, som han ikke må gøre. Han var der, fordi han skulle passe på dig, og i stedet for at passe på dig, misbrugte han din tillid. Det er meget meget forkert af ham!

Du spørger, om du skal fortælle det, og om det er vigtigt. Det ER vigtigt, at du fortæller det og det er der to grunde til:

Grund nr. 1:
Jeg tror som Helena heller ikke, at han har ødelagt noget i dit underliv. Men det han gjorde ved dig kan alligevel godt være en del af forklaringen på, hvorfor du ikke kan holde dig, når du skal tisse. Det kan være lidt svært at forstå, så jeg vil prøve at forklare dig, hvordan det kan hænge sammen.

Når man oplever ting som er meget ubehagelige eller skræmmende, som det barnepigens kæreste gjorde imod dig, kan man blive meget ked af det. Det kan være svært ved at forstå alle de følelser og tanker man har omkring det der skete.
Hvis man ikke får snakket om det, kan det komme til at fylde rigtig meget. Det vil sige, at man tænker meget på det, og man kan med tiden blive endnu mere ked af det, urolig og måske bange for at alt ikke er som det skal være. Vi kan kalde det, at have det følelsesmæssigt skidt eller ubehageligt.

Når man har det følelsesmæssigt skidt i lang tid, kan kroppen reagere på måder som vi ikke selv kan styre. Det kan måske blive svært at styre når man skal tisse, ligesom du oplever. Man kan sige, at kroppen på den måde prøver at fortælle dig, at der er noget som du er ked af. Noget som du har brug for at få snakket om.

Det kan være lidt svært at forstå. Men på den måde kan det barnepigens kæreste gjorde imod dig, hænge sammen med at du har svært ved at styre det, når du skal tisse. Det betyder ikke nødvendigvis, at han har ødelagt noget i dit underliv, men i stedet at du måske er følelsesmæssigt ked af det.

Hvis lægerne finder ud af, at det måske er derfor, at du har problemer med at holde dig, når du skal tisse, kan det være at du snakke med en læge eller en psykolog om det, der skete da han passede dig.

Ved at snakke om det, kan du få det bearbejdet. Dvs. at du får snakket om hvad der skete, hvad du tænker og føler om det, og på den måde kan du få det bedre. Det kan hjælpe dig, så du ikke længere skal være følelsesmæssig ked af det. Og hvis lægerne tror, at det er derfor, at du ufrivilligt kommer til at tisse i bukserne, så kan det også stoppe, når du får snakket om det, som gør dig ked af det.

Grund nr. 2:
Det kan godt være, at lægerne finder ud af, at det er noget andet, som gør at du har svært ved at styre det, når du skal tisse. Men det er stadigvæk vigtigt for dig, at du får snakket med en voksen om det han gjorde ved dig!

Jeg ved godt, at du synes det er pinligt, og at du ikke har lyst til at snakke om det. Det kan også være meget svært. Men det er meget vigtigt, at du får snakket om det, da jeg kan høre, at det stadigvæk gør dig meget ked af det.
Hvis du får snakket om det, får fortalt om alle dine tanker og følelser omkring det, der skete, kan du få det bedre. Og måske endda slippe for hele tiden at tænke på det. Jeg ved, at det er svært for dig at snakke om, men at snakke om det kan hjælpe dig til at blive en glad pige igen.

Det er derfor meget vigtigt, at du fortæller hvad der er sket. Måske vil det være nemmere for dig, hvis du fortæller din mor det, inden i skal på hospitalet på mandag. Så kan hun måske hjælpe dig, når du skal snakke med lægen.

Jeg ved godt, at det ikke er let, at skulle fortælle andre om noget som man synes er pinligt og væmmeligt. Og når det er noget man er så ked af, at man kan komme til at græde, når man skal snakke om det. Det er helt okay, at man kommer til græde, når man skal fortælle noget som er så svært. Det må du gerne, for det er noget som gør dig virkelig ked af det.

Jeg tror ligesom Helena, at det kan være en god idé, hvis du viser din mor de 3 spørgsmål og svar som du har skrevet her til cyberhus. Du beskriver nemlig rigtig flot, hvordan du har det. Hvis du har en printer, kan du måske printe dem ud og vise hende dem her i weekenden. Og hvis du ikke har en printer, kan du vise hende dem på din computer.

Jeg tror også, at det er en god idé, hvis du tager spørgsmålene (udprintet) med på hospitalet til lægerne. De kan bedst hjælpe dig, hvis de ved det hele.

Det er vigtigt, at du husker på, at det IKKE er din skyld det der skete. Det han gjorde imod dig var meget forkert af ham! Det kan på ingen måde være din skyld, da han var der, fordi han skulle passe på dig, og sikre at der ikke skete dig noget. I stedet misbrugte han din tillid og gjorde noget ved dig, som du ikke havde lyst til – det må han ikke!

Tror du, at du kan vise din mor det du har skrevet her i cyberhus? Jeg ved, at det er utrolig svært for dig, men det er måden, hvorpå du kan få hjælp til at få det bedre.

Det krævede utrolig stort mod for dig at gå til læge helt alene. Det klarede du! Nu håber jeg, at du kan bruge det samme mod til at vise din mor eller lægerne det, som du har skrevet her i brevkasserne, så du kan få den hjælp, som du fortjener og har brug for.

De varmeste hilsner
Marianne