skære i mig selv..

brevkassespørgsmål

skære i mig selv..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

hej jeg har en kæreste, og vi har det rigtigt godt sammen og alt det der, men en dag fortalte jeg ham jeg havde skåret i mig selv, fordi jeg har det af helvedes til, men jeg har ikke fortalt jeg havde problemer i: så siger han til mig at jeg ikke skal gøre det, men en dag bliver jeg pisse ked af det og jeg skar i mig selv, han spørg mig så hvor det kommer fra, jeg kigger ned og siger at jeg skar mig. så siger han at han slår op hvis jeg gør det igen, og nu har jeg gjort det igen... jeg vil ik fortælle ham det :'(

Svar: 

Kære Du,

Jeg vil lige starte med at sige, at det lyder vel nok dejligt at du har en kæreste, og at i har det rigtig godt sammen! Jeg kan høre at du er glad for ham, og jeg kan godt forstå at du nu er bange for at han vil slå op med dig, fordi du har skåret i dig selv igen.

Du skriver at du har det ad helvedes til, og det lyder til at du føler dig lidt alene med dine problemer? Det er rigtig godt at du skriver hertil, for det viser at du gerne vil gøre noget ved dine problemer, så du kan få det bedre igen. Og så dine problemer ikke kommer til at gå ud over dit forhold til din kæreste.

Du skriver at du ikke vil fortælle din kæreste at du har skåret i dig selv igen. Jeg synes det er okay at du ikke fortæller ham det. Men jeg synes det er vigtigt at du får snakket med en voksen om hvorfor du har det ad helvedes til. Det er vigtigt at du ikke går alene med dine problemer, og det kan også hjælpe at få snakket om sine følelser. Er der en af dine forældre du kunne forestille dig at snakke med? Eller måske en lærer på din skole du stoler på?

Og så tror jeg også det kunne være godt for dig at få snakket med din kæreste - i stedet for at fortælle ham at du har skåret dig, kunne du prøve at snakke med ham om nogle af de ting du er ked af? Han kan sikkert også godt mærke på dig, hvis du går og er ked af det? Så måske kunne det være rart bare at få snakket lidt om det?

Hvis du synes det er svært at snakke om dine problemer, kan du evt. logge dig på vores chatrådgivning og øve dig lidt. Her kan du også få flere råd fra en voksen.

Jeg håber du vil finde en at få snakket med!

Mange tanker fra Helle.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program