Kære A

Jeg kan forstå på dit brev, at du har det svært. At du er træt af dit liv, og at du igennem det sidste halve år har haft tanker om selvmord.

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du har brug for hjælp! Jeg er sikker på at du KAN få det bedre igen, men du har brug for hjælp til at få det bedre.

Jeg kan læse, at det er rigtig svært for dig at fortælle dine forældre om hvordan du har det. At du faktisk helst ikke vil have, at de ved noget om det.

Jeg tænker dog, at du bliver nødt til at fortælle nogen om, hvor svært du har det. Ellers kan de ikke hjælpe dig!

Jeg synes at det, at du skriver det her brev er rigtig fint. At det er første skridt på vejen mod at opsøge hjælp, at du kan skrive og fortælle om hvordan du har det.

Næste skridt er at finde en voksen tæt på dig, som du stoler på, og som du vil kunne tale med. Hvis det stadig er alt for svært for dig at tale med dine forældre, kan du måske tale med din lærer? Du kan også vælge at skrive det ned hvis det er lettere for dig, ligesom du har gjort her i brevet og give det til vedkommende?

Du skriver ikke så meget om, hvorfor det er så svært at være dig lige nu? Jeg tænker dog at uanset hvad det er, som er aller sværest for dig, så kan det blive bedre! 

Hvis du fortsat synes det er svært at gå videre - eller hvis du gerne vil fortælle mere - har du mulighed for at logge på i chatten.

Venligst Line