Selvmords tanker

brevkassespørgsmål

Selvmords tanker

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 10 måneder siden

Hej jeg er en pige på 13, som har prøvet selvmord 2 gange ved at ta piller, Jeg vejer 86 kg og jeg hader mig selv.. jeg vil bare godt væk.. min søster som er på alder med mig, kalder mig fede ko, siger jeg er grim hver dag, fordi hun er meget tyndere end jeg.. Jeg er blivet drillet alle de år jeg har gået i skole.. Jeg vil bare ikke mere.. Jeg har selvmordstanker og jeg tænker hele tiden på døden, jeg tegner mennesker der dør og jeg skriver digte om selvmord.. jeg tror bare godt jeg vil ha at der er nogen der skal elske mig, og hvis jeg er væk, en ser de personer der ikke var søde ved mig, at de har begået en fejl.. Men imens jeg tænker på selvmord tænker jeg også på, min mor og min lille nye nevø på 3 måneder, og min anden nevø på 7 år og hans søster på 6.. Hvad de ville sige hvis deres moster var her mer.. :´( Jeg elsker mine to nevøér og min niece og min mor.. Jeg har to store søstere på 24 og 23 de har begge prøvet selvmord... Jeg vil ikk mere.. min nevø på 7 år har jeg taget på, så jeg vil ikke mere.. Hjælp mig.. Hilsen den bange pige.. B

Svar: 

Kære B

Jeg kan forstå på dit brev, at du har det rigtig svært lige nu. At du er ked af din vægt og at du har mange tanker om selvmord. Jeg kan også forstå at du er en pige, der er blevet mobbet i skolen.

Du skriver at når du er væk, så vil alle de personer, der ikke har været søde ved dig, forstå at de har begået en fejl. Jeg kan godt forstå, at du kan få den tanke. At du får lyst til at straffe dem, der ikke har behandlet dig pænt. Jeg synes bare, at det ikke er nogen god måde at løse dine problemer.

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du har brug for hjælp til at løse dine problemer. Jeg kan forstå, at du har en familie, der betyder meget for dig. At tanken om dine nevøer og din mor og moster afholder dig fra at begå selvmord.

Du skriver at du to gange tidligere har prøvet at begå selvmord ved at tage piller. Jeg tænker, om der er nogen, der kender til disse forsøg og om du dengang fik hjælp til at få det bedre?

Du skriver også at du har to voksne storesøstre som begge har prøvet selvmord - har de fået det bedre nu, og har de fået hjælp??

Jeg ved, at der er andre piger, der ligesom dig har svært ved at acceptere deres udseende og vægt og som også kan have tanker om selvmord. Jeg tænker at dine storesøstre måske har oplevet lidt det samme som dig. At de også har eller har haft det svært!

Det kan sommetider hjælpe at tale med andre, der har oplevet noget lignende, så man ikke oplever at man står helt alene. Måske kunne du tale med dine ældre storesøstre, om hvor svært du har det lige nu? Måske kan du tale med din mor om det??

Jeg tænker i hvert fald, at du har brug for hjælp til at løse dine problemer. Det kan du ikke klare alene. Det første skridt mod at få hjælp er at fortælle andre, om hvor skidt man har det.

Du fortæller, at det især er det med vægten der er et stort problem for dig. Jeg tænker, at du ikke skal stå alene med ansvaret for ikke at tage mere på. Det skal de voksne hjælpe dig med. I mange kommuner er der tilbud til overvægtige børn og unge. Der findes også julemærkehjem, hvor man lærer at tabe sig og hvor man kan bo i en periode. Man møder andre børn og unge, der har samme problemer som en selv.

Jeg tænker, at du kan få hjælp til at blive gladere. Men det kræver, at du fortæller nogen om hvordan du har det. Hvis du synes, det er svært kan du logge på i chatrådgivningen og chatte anonymt med en voksen om dine muligheder.
Chatten er åben mandag- torsdag kl. 15 -19.

Venligst Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program