Kære du

Jeg kan godt se at du kæmper med en del svære ting og jeg kan godt forstå hvis du synes det er svært at overskue lige nu. 

ADHD kan være rigtig svært at leve med, da man kan være meget udfordret omkring selvkontrol og koncentration ligesom du beskriver du har. Jeg ved ikke om du får medicin i forbindelse med din ADHD? Hvis ikke du gør synes jeg du skal snakke med dine forældre og din læge om den mulighed. Hvis du får medicin kan det også være du skal have tjekket om du får den helt rigtige medicin, eller om du får den rigtige mængde. Som 13-årig er du på vej i puberteten og både din hjerne og din krop gennemgår masser af forandringer. Det kan godt have en betydning for mængden og typen af medicin du får...hvis du får noget. 

Selv med den rigtige medicin kan ADHD være rigtig svært at have med i hverdagen. Men der findes også andet hjælp end lige medicin som kan være en stor hjælp. Her tænker jeg særligt på samtaler med behandlere (den kan være en psykolog) som kan give dig nogle gode øvelser som kan gøre det lettere for dig at have lidt mere selvkontrol end du måske oplever lige nu. Det er noget du eventuelt kan snakke med din læge om. 

Kærestesorg gør så forbandet ondt. Det er svært at miste en kæreste som man elsker rigtig højt og det tager tid at komme igennem. Har du snakket med dine forældre om hvordan du har det lige nu? Jeg tænker at de nok også har prøvet at have kærestesorger og ved hvordan det føles. Bare det at få snakket med nogen om hvor ondt det gør indeni kan være en kæmpe hjælp. 

I forhold til det her med at cutte tænker jeg at det nok er et udtryk for hvor svært du har det lige nu. De unge jeg har talt med som har skadet sig selv har alle gjort det fordi de havde så meget smerte indeni som de slet ikke kunne overskue. De følte at den bedste måde at dæmpe den smerte indeni, var ved at føle en ydre smerte ved eksempelvis at cutte. Jeg tænker at det nok også er sådan for dig. 
Man kan sige at det at cutte er en strategi som nogle bruger for at kunne komme bedre igennem hverdagen. Derfor kan man også vælge at se cutting som et positivt tegn på at man faktisk forsøger at gøre noget for sig selv som gør at man kan få det bedre. 
Problemet er selvfølgelig at cutting ikke er den bedste strategi til faktisk at få det bedre. For alle dem jeg har talt med sker der nemlig det at mens det at cutte måske hjælper lidt på smerterne indeni, lige når man cutter. Men hurtigt oplever de fleste også at de føler skam over at have cuttet, og det er så med til at smerten indeni vokser endnu mere...og så stiger trangen til at cutte endnu mere...og så er man pludselig blevet "fanget" i en handling der kan være svært at bryde. Hos LMS sidder der super dygtige frivillige rådgivere som ved rigtig meget om selvskade. Hos dem kan du få råd til hvad du kan gøre i stedet for at cutte når du føler trangen til at gøre det, og du kan kontakte dem helt anonymt på både chat og telefon. 

Jeg kan godt forstå hvis du synes det hele kan være svært at overskue, og jeg tænker også at det er derfor at selvmordstankerne dukker op lige nu. Selvmordstanker behøver ikke betyde at man ønsker at dø. For langt de fleste handler det nærmere om at man gerne vil skabe en forandring eller forbedring i sit liv så man kan få det bedre i sit liv. Og med de vanskeligheder du oplever lige nu, tænker jeg at det er naturligt at du oplever selvmordstanker. Igen tænker jeg at det er enormt vigtigt at du får fortalt om dine tanker til andre så du ikke går helt alene med dem. Dine forældre måske? Du kan også dele dine tanker med Livslinien som du også kan kontakte anonymt på både telefon og chat. De har åbent alle ugens dage kl. 11-03, så der er mulighed for hjælp det meste af døgnet...lige præcis når det passer dig og når tankerne fylder mest. 

Som jeg startede med at skrive kan jeg godt forstå hvis du synes det hele er svært at overskue lige nu, hvor der er så mange ting der går dig imod. Men jeg ved at det kan blive anderledes...at det kan blive bedre. Du kan godt lykkes med at lave nogle ændringer i dit liv der giver dig et bedre selvværd og en bedre hverdag end den du oplever lige nu. 
Første skridt er at række ud, fortælle andre hvordan du har det, og bede om hjælp. Du tog et stort skridt ved at skrive i brevkassen, og jeg håber du er klar til at tage det næste ved at søge mere hjælp. Måske igennem nogle af de forslag jeg har givet. 

De Bedste Hilsner
Niels-Christian