Kære dig og velkommen til Cyberhus.

Det er super du skriver herind, og jeg vil gøre hvad jeg kan, så vi sammen kan prøve at finde en vej ud.

Rigtigt mange unge bruger desværre cutting, som en måde at håndterer tankerne på. Tanker som både gør en vred og ked af det, og som kan være svære at snakke med andre om. Jeg forstår godt din opevelse af at både grine og græde når du cutter. Det er både en oplevelse af magt over din smerte indeni, og den smerte du påfører dig selv.

Problemet ved dette er, at smerterne indeni, kun bliver bedøvet for en kort periode, når man skærer i sig selv, og derfor er man nødt til at skære igen og igen. Jeg tror hurtigt vi kan blive enige om at man ikke får problemerne løst, man udskyder dem blot lidt.

Du fortæller ikke så meget om hvilke nagative tanker du går rundt med, men jeg ved det er vigtigt at få hjælp så du kan få bearbejdet det der er sket, så du kan få det godt igen. Du må ikke gå rundt med det alene.

Du lyder som en klog pige, og du ved jo også at cutting ikke hjælper på sigt, det er kun en "nu og her" rus, som deværre giver nogle ar for livet. Så dine tanker om at ville stoppe, lyder som en rigtig god ide, og samtidg med så skal du finde en at snakke med om dine problemer, så du ikke begynder på andre ting der kunne skade dig.

Jeg bed lige mærke i ordene du fremhæver JEG KONTROLLEREDE"... og jeg ved det jo ikke, for du fortæller ikke så meget om dit liv generelt, så det er kun tanker jeg gør mig, som måske kan sætte gang i en proces ved dig: Er der sket noget i dit liv som du ikke ønskede, og som du ikke havde kontrol over? Det er måske lige der du skal starte, for jeg fornemmer helt klart du går rundt med nogle ting som gør meget ondt indeni i dig, og som du skal have hjælp med at komme ud med og få bearbejdet. Denne proces er ikke let, men jeg lover dig du får det godt bagefter.

Jeg forstår godt hvor svært det kan være at snakke med andre om. Men jeg kan forsikre dig om, at der intet er at frygte eller være flov over. Du skal tage magten tilbage over dit liv, og kræve den hjælp du har burg for. Du fortjener at at være glad, livet venter på dig.
Du siger du ikke rigtigt snakker med dine forældre, men måske du alligevel skulle prøve at fortælle hende lidt om hvordan du har det. Hun er trods alt den nærmeste til at lytte og hjælpe dig.

Jeg syntes det er rigtigt godt at du føler du er tryg ved din gymnastik lærer, og jeg vil da helt klart opfordre dig til at snakke med hende. Du kan jo blot starte med at sige at du  har brug for at snakke med hende, og jeg er sikker på at hun vil gøre hvad hun kan for at hjælpe dig.

Hun kan sikkert sammen med dig, finde ud af hvad der er den bedste hjælp for dig. Du behøver ikke fortælle hende alt, men brug hende til at få støtte og opbakning til at finde frem til den rette hjælp til dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar til at sætte gang i din proces til at finde vejen ud, og jeg sender dig en masse positive tanker og ønsker dig alt godt.

Du er altid velkommen til at skrive tilbage, hvis du føler der er mere du har brug for at fortælle om.

Kærlig hilsen

Isabella