Hej Mikkel

Hvor er det bare en svær situation du står i, at du gerne vil hjem til din mor, men at der er andre der bestemmer, at det må du ikke. Det må føles både uretfærdigt og hårdt. og derfor kan jeg godt forstå du prøver at finde en forklaring og nogle råd til hvad du nu skal gøre..

Nu kender jeg jo ikke dig og din familie, og ved ikke hvorfor du ikke må komme hjem. Men jeg går ud fra at Viborg kommune har en grund til at tro, at det ikke ville være godt for dig at bo sammen med din mor.

Nu er jeres sag så kommet til Ankestyrelsen og jeg kan godt forstå, hvis du føler det er ret uoverskueligt.

Jeg har to forslag til dig, fordi jeg synes der er to ting i det her. Det ene handler om hvad loven siger og det handler om hvordan du har det inden i.

Til det første, det med loven, så synes jeg du skal prøve at kontakte Børns Vilkår. Du kender dem måske...? De har både chat og brevkasser ligesom i Cyberhus, men de har også noget der hedder "Bisidderordningen". Det er et sted hvor børn og unge kan få rådgivning om lovmæssige ting, men de kan også få en voksen med i retten eller til møder. Det er en voksen som taler din sag og sørger for at dine rettigheder bliver overholdt, og at du blive behandlet ordentligt. De er rigtig søde og dygtige synes jeg. Tjek det ud her.

Det andet handler om hvordan du har det inden i, fordi det er vigtigt at du også får hjælp og støtte til det. Og her kan du også bruge Børns Vilkår, men måske ville der også være andre. Der hvor du bor, er der en sød pædagog? Eller plejemor? Er der en voksen som du har det ok med og som ville være god at snakke med?

Du er også altid velkommen i chatten her i Cyberhus, hvor du anonymt kan chatte med en voksen som også gerne vil både lytte og prøve at hjælpe.

Jeg ved godt du står i en svær situation og jeg håber... lige meget hvad resultatet bliver i Ankestyrelsen, at du kan få svar og begynde at få en hverdag, hvor du ikke skal tænke på hvor du skal bo. For hvis du tænker på det rigtig meget, så er det svært at finde ro lige meget hvor du bor..

Venlig hilsen
Erroll