Seksuelt Misbrug

brevkassespørgsmål

Seksuelt Misbrug

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 16 år 8 måneder siden

Heej Anita ..
Jeg har fået svar fra kommunen. De mener at min mor har penge til selv at betale de 1200,- det koster om måneden for at jeg kan komme til psykolog 1 gang om ugen .. Men det har hun ikke .. Så jeg ved ikke om jeg kan gør noget for at få en psykolog, kan vel kun vente de 5 måneder der er tilbage før jeg bliver 18 .. Så kan jeg vel selv søge om det .. Lægen har sagt han gerne vil betale de 60% til psykologen .. Men har ik råd til de sidste 40% ..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Igår da jeg var til fest mødte jeg ham der gjorde det ved mig dengang .. Jeg ved ikke hvad der skete med mig, men lige så snart jeg så ham vendte jeg bar rundt o løb udenfor .. En af mine kammerater kom ud og trøstede mig, jeg rystede over det hele.. Jeg ved godt han ikke kan gøre mig noget mere . Men jeg frygter ham stadig, jeg ved ikke hvorfor ..
Du fortalte om et center for unge med selvmordstanker .. Det er der ikke her i byen.. I den kommune jeg kommer fra, er vi er ikke så langt fremme i skoene.

Min mor bekymrer mig mere og mere, hun har opgivet tror jeg. Hun skjuler det, men jeg ved hun græder hele tiden. Hun smiler ikke med øjnene mere når hun ser på mig. Tror hun føler sig utilstrækkelig .. Jeg har prøvet at snakke med hende og få hende til at forstå jeg ikke ville kunne klare alt det her uden hende , men ved ikke om det hjælper ..

Kommunen snakker meget om at de unge skal have hjælp inden det ender galt, så forstår jeg bare ikke hvorfor de ikke vil yde den hjælp der er brug for ..
Hvis jeg ikke får en psykolog , hvordan kan jeg så hjælpe mig selv?
Jeg vil ikke gå og være bange for at støde på ham hele mit liv ..

De Kærligste Hilsner Den Fortvivlede Pige ..

Svar: 

Hej Fortvivlede pige

Det må have været en yderst ubehagelig oplevelse for dig, at støde ind i ham, som forgreb sig på dig dengang. Din måde at reagerer på, lyder som en helt normal reaktion. Han er for dig forbundet med en masse ubehagelige minder, som du endnu ikke har fået bearbejdet. Derfor er det helt naturligt, at du frygter ham, også selvom om du ved, at han ikke længere kan gøre dig noget.

Det er så flot, at du har valgt at søge hjælp, - jeg ved, at det kræver meget mod!

Det er beklageligt, at du ikke kan komme til psykolog, fordi du selv skal betale en del af prisen. Det kan føles som et stort slag, når du har fundet modet og viljen til at søge hjælp, at det så er en simpel ting som prisen der skal stå i vejen for, at du kan få den hjælp du har brug for.
Jeg er rigtig glad for, at du stiller spørgsmålet om, hvordan du kan hjælpe dig selv, hvis en psykolog ikke er en mulighed. Det viser, at du er en viljestærk pige, som vil kæmpe for at få det bedre. Godt gået, du kan være stolt af dig selv!

Du skriver, at I har fået svar fra kommunen angående en psykolog til dig. Jeg er ikke helt sikker på, om det betyder at I først har søgt en psykolog gennem kommunen, eller det er gennem lægen det er foregået. Jeg tænker nemlig på, om der evt. er nogle gratis tilbud i kommunen, som du kan benytte dig af? Måske kan kommunens rådgivning til børn og unge hjælpe dig med at finde et behandlingstilbud som du har råd til. Eller de kan måske hjælpe dig med at finde en selvhjælpsgruppe i området. En selvhjælpsgruppe er en gruppe, hvor ligestillede mødes og taler om det, de har det svært med.

Jeg er ikke helt sikker på, om du har forsøgt at få hjælp gennem kommunen. Derfor kan det være, at det svar jeg giver dig, er muligheder som du allerede har afprøvet. Jeg vil derfor opfordre dig til at komme i Chatrådgivningen, hvor du hvor du anonymt kan snakke med en rådgiver. Sammen kan i måske finde frem til et tilbud som du kan bruge. Chatrådgivningen har åbent tirsdag kl. 18-21, onsdag kl. 15-18 og torsdag kl. 15-21.

Du skriver, at du bliver mere og mere bekymret for dig mor. Du føler, at hun har opgivet. Jeg kender ikke de specifikke omstændigheder omkring din mor, men hvis hun har det skidt og måske er depressiv, bør hun søge læge, så hun kan få hjælp!

Du skal vide, at hvis din mor er nedtrykt og har en depression, så er det ikke din skyld. Når mennesker får en depression, skyldes det flere forskellige ting som ramler sammen. Du har før nævnt din mormor,- kan du snakke med hende om din mor? Det er vigtigt, at du ikke går alene med dine bekymringer i forhold til din mor.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange tanker
Anita
 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program