Savner han mig ligeså meget som jeg savner ham?

brevkassespørgsmål

Savner han mig ligeså meget som jeg savner ham?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

Hejsa brevkassen
Jeg har igennem flere omgange efterhånden søgt råd og vejledning ved jer, og det har været en utrolig god støtte hver gang.
Så tusinde tak for det!
Nu til sagen......
Jeg har haft en kæreste, vi var kæreste i ca 6-7 månder og han betød virkelig meget for mig, og omvendt. Vi var sammen hver
evig eneste dag, hvilket godt kunne blive for meget - og endte også ud i skænderier, næsten hver dag i slutningen af vores forhold.
I vinterferien, valgte han at holde en lille diskret pause fra mig. For hver gang jeg spurgte ham om han ville ses, var han træt
eller utilpas og sagde at det ikke rigtig lystede, hvilket selvfølgelig også er helt okay. Vi falder længere og længere fra hinanden,
og det ender med at jeg finder ud af at han har drejet en smule på sandheden - han var ikke skidt, han var ikke sløj derimod
festede han og hyggede sig med drengene.... Det gjode mig utrolig ked af det, at han ikke bare valgte at være ærlig omkring det
og fortælle mig sandheden, istedet for at jeg selv skulle finde ud af det. Men jeg tilgav ham, og jeg kom over det. Jeg var så til fest,
jeg tror det var en uge eller to efter vinterferien og vi sås stadig ikke særlig tit.
Men til festen kysser jeg denne fyr på kinden og undlader at fortælle min kæreste om det. Jeg ses så med ham, dagen efter festen
han er utrolig følelsladet hvilket virkelig undrede mig, da han normalt er ret følelskold og ligeglad som person. Men på daværende
tidspunkt betød jeg virkelig meget for ham, og han skrev og ringede hele dagen lang og bad mig om at komme over.
Det gjorde jeg så, vi havde sex og havde det meget godt. Men problemet var, han ville ikke ses med mig på den måde. Han ville
gerne lige have noget på den dumme, max en time eller to sås vi også skulle jeg, eller han hjem.
Han ville slet ikke sove sammen med mig til sidst.
Vi slog så op, for alvor. Og jeg er stadig i chok over det.
Han er begyndt at skrive, snakke og give andre piger meget opmærksomhed - men om det er for at komme sig over mig, ved jeg ikke.
Han skrev til mig, for ca to uger siden - at jeg var hans et og alt, at jeg var perfekt for ham og at han ville holde hans løfte overfor mig.
Hvilket vil sige, at han ikke får sig en kæreste efter mig. Men jeg ved ikke om jeg stoler på at han vil holde det løfte...
Han skrev jeg var hans livs kærlighed, men et par dage efter fortalte han mig, at der gik en masse om mig som han troede på
da det passede meget godt med situationer osv... og siden da har vi ikke skrevet. :(
Tror du der er nogen mulig chance for, at det ikke bare var løgn al det han har bildt mig ind? At han faktisk elsker mig, og at jeg er
hans livs kærlighed?
For jeg kan slet ikke holde tanken ud, at skulle se ham med en anden.... Jeg elsker ham stadig virkelig meget, hvad gør jeg? ;(

Kh. den knuste pige

Svar: 

Kære dig

Rigtig godt du skriver herind igen! Og utrolig dejligt at du har kunne bruge dine tidligere svar, det er vi super glade for at høre. 

Jeg kan sagtens forstå de mange følelser, du oplever lige nu, for der er jo sket en del, mens du og din kæreste var sammen. Det lyder til, at i både har haft rigtig dejlige oplvelser sammen men også sårende oplevelser. Når man slår op, og forholdet har været fyldt med mange både gode og frustrerende føleser, er det faktisk tit rigtig svært lige at komme sig over det. Lige nu er der mange følelser at bearbejde. Og når jeg læser dit brev, tænker jeg, at du har rigtig mange tanker omkring det som er sket, og det er helt normalt. Langt de fleste mennesker fungere sådan, at deres sind konstant forsøger at "regne den ud", netop tanker om hvorfor han nu gjorde, som han gjorde? hvorfor sagde han ikke noget i vinterferien? Ville han mon bare have noget på den dumme? Og så videre. Man kan føle sig helt skør af alle de tanker, og endda blive meget ked af det. Du spørger til, om der mon er en chance for, at han elsker dig endnu. Jeg kan uden tøven svare, at mulighed er dér da.

MEN det er jo ikke sikkert at det rent faktisk, er sådan et forhold DU gerne vil være i? Man kan godt føle dybe og kærlige følelser overfor nogen, som man faktisk ikke lige nu kan være i et godt parforhold med. Men ingen ved jo hvad der sker om 2, 5 eller 10 år?:-). Når jeg læser dit brev, lyder det lidt til, at han er lidt forvirret og usikker på hans måde at være en god kæreste på, og hans følelser omkring det at være i et forhold. Hvis I igen begynder at være lidt kærester, kunne det måske være en god ide, at du inden snakker med ham omkring dine tanker, som du så fint har beskrevet. Sådan at du føler, du kan stole på hans kærlighed, hvis I igen begynder at være lidt sammen. For det er ikke rart, at føle den anden blot ønsker sex eller ikke er ærlig.

Du skriver, at du slet ikke kan holde tanken om ham og en ny kæreste ud, og det er bare helt forståeligt, men lige nu er der heller ingen ny kæreste, så måske behøves du ikke bekymre dig så meget om det lige nu. MEN jeg tror, de fleste i deres liv vil opleve den knugende smerte i maven ved tanken om, at ens ekskæreste skulle finde en ny. Det er rigtig ubehageligt, men jeg tør næsten godt love dig, at uanset hvad der sker mellem dig og din eks så varer den følelse ikke ved, selvom den er hård og intensiv nu - og måske endda vil være det lidt tid endnu. 

Du lyder som en virkelig følelsesmæssigt klog pige, som tænker over det kæresteforhold du har været i, og det er bare super sejt, for det er absolut den bedste måde i verden at passe på sit eget dyrebare hjerte! Selvom kærlighed til tider alligevel gør ondt, for nogen gange går man bare ikke samme vej.

Jeg håber virkelig du kunne bruge mit svar, og ellers må du jo selvfølgelig altid skrive igen :-)

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover! Og jeg kan da lige fortælle dig, at jeg engang for nogen år siden også havde et ”bristet hjerte”, men jeg kan love dig, at det er helt og fint igen. Og det samme bliver dit.

De bedste hilsener
Mette

MettePSs billede
Mette har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program