Såret (over et spil)

brevkassespørgsmål

Såret (over et spil)

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 14 år 1 uge siden

Som i nok ved, er der mange som er blevet såret.. Men jeg er blevet såret indtil flere gange, nogen gange føles det som om jeg ikke er tjent med livet. Jeg er på noget som hedder Habbo.dk og har fået en hel masse venner på min egen alder, og jeg ved at de er ligeså gamle som mig (har set dem over facebook også har de sendt billeder over mobil). Og de venner jeg har på Habbo.dk betyder en hel del, fordi jeg ikke har så mange venner irl. (i virkeligheden).. Og nogle af de venner som jeg har over Habbo.dk blir ved med at såre mig igen og igen.. Og her er spørgsmålene..: Hvad skal jeg gøre for at blive glad? Jeg snakker med andre.. Men det hjælper ikke så meget.. Skal jeg snakke med dem om, hvad jeg føler? Hvis det ikke hjælper, hvad skal jeg så gøre?

Svar: 

Hej med dig...

Øv, det er bare ikke rart at blive såret af de venner du har på Habbo, og jeg kan sagtens forstå at de betyder en del for dig. Men hvor er det sejt du har prøvet at snakke med nogen om det. Fordi selvom du ikke synes det har hjulpet, så kan det være en rigtig god ide at snakke med nogen om hvordan du har det inden i.

Nu har du skrevet til mig, og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe dig.

Ja, du skal prøve at snakke med dem om hvad du føler. Jeg ved ikke om du mener dem på Habbo eller dem i virkeligheden, men jeg synes du skal prøve to ting.

1. Det første jeg synes du skal prøve er, at få snakket med en voksen om det her og det kunne godt være dine forældre eller en lærer som du synes er sød. Når du snakker med dem er det vigtigt du forklare præcist hvad der sker, når du synes de sårer dig. Fortæl hvad der sker, hvad du siger, hvornår det sker og måske har du har en fornemmelse af hvorfor det sker, så prøv at sige det også. Du kan måske prøve at vise det når du er logget ind på Habbo, så er det lidt nemmere for den voksne at forstå lige nøjagtig hvad du mener.

Det er nemlig vigtigt at du fortæller så meget som muligt, fordi så kan den voksne bedre hjælpe og komme med ideer til hvad du kan gøre nu.

Hvis du ikke synes der er en voksen du kan bruge lige nu, så prøv chatten her i Cyberhus. Her sidder der også voksne du kan snakke med her og du er anonym. Det kunne være en god måde at øve sig i og måske har de også nogle ideer du kan bruge.

2. Når du har snakket med en voksen om det her, så synes jeg du skal sige til den eller dem som såre dig, at du ikke synes det er så rart. Hvis for eksempel der er en der siger noget som gør dig ked af det, så sig det til personen. Måske tænker personen ikke over, at det såre dig og måske kan det gøre at den person lærer dig bedre at kende og så ikke såre dig i fremtiden.

Selvom det føles svært lige nu, så skal du huske på det rigtig gode du har gjort nu. Du har både snakket med nogen og skrevet herind. Så jeg håber du prøver det som jeg har foreslået og at det bliver lidt lettere for dig.

Held og lykke med det..

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program