Hej med dig

Det lyder som om, at du er rigtig træt af at blive råbt af, og det kan jeg godt forstå, da det kan være rigtig ubehageligt. Derudover synes jeg også, at det lyder som om, at du har nogle andre bekymringer, og jeg synes derfor at det er rigtig godt, at du skriver til os her i Cyberhus, da det kan hjælpe at snakke med andre om de ting, der er svære at være i.

Jeg kender godt det du skriver med at søskende driller hinanden, og tænker ligesom dig, at det er helt naturligt. Det er ikke noget man selv synes er alvorligt, men faktisk bare er for at lave sjov, som når du kilder din bror eller i leger slåskamp. Men på det du skriver, kan jeg også godt høre, at din far altså ikke synes at det er sjovt, og han begynder at råbe rigtig højt af dig, når det sker. Jeg tror nogle gange det er sådan at det er den ældste det går udover når søskende driller hinanden, selvom det faktisk ikke er den ældstes skyld. Derfor er det måske dig din far råber af, selvom det måske burde være jer begge, eller kun din lillebror. Nogle gange tror jeg, at forældre bare kan miste overblikket, og kommer til at råbe rigtig højt, selvom det slet ikke er okay. På det du skriver, lyder det som om, at din far måske er rigtig presset, siden han råber sådan af dig. Det er ikke rart at blive råbt af, og du skal vide, at det ikke er i orden at han råber så højt, at du faktisk bliver bange for ham. For man skal selvfølgelig ikke være bange for sin far.

Du skriver også, at du plejer at gå ind på dit værelse for at græde, eller nive dig selv hårdt så du ikke kommer til at græde. Du skal vide, at det er helt okay og naturligt at græde, når man bliver ked af det, ligesom du bliver når din far råber af dig. Det er kroppens helt naturlige reaktion, når man har oplevet at ens grænser på en eller anden måde er blevet overskredet. Så selvom din søster kalder dig grimme ting, når du græder skal du ikke være flov over det eller føle dig forkert, eller for følsom. Jeg tænker også, at det med at din søster fx kalder dig taber, idiot eller slår dig, måske fra hendes perspektiv bare er drillerier, ligesom når du skriver, at du kan finde på at drille din lillebror for sjov. Måske er din søster i teenagealderen, og kan måske derfor godt være lidt mere strid, uden at hun inderst inde mener noget ondt med det. Men selvom det bare er for sjov, er det okay at sige fra overfor hende, og fortælle hende, at det gør dig ked af det, når hun opfører sig sådan overfor dig. Når du niver dig selv, for at undgå at græde, kan det måske føles som om at, det der faktisk gør ondt inde i dig, bliver flyttet til en fysisk smerte der på din krop hvor du niver dig selv. Men jeg tænker, at det er bedre for dig bare at græde, da det ikke er særlig godt at nive i sig selv.

Det sidste du skriver i dit brev er, at du tænker meget over, hvorfor dine forældre ikke bare bliver skilt, og at du er bange for at være alene med din far. Nogle gange, hvis man hører ens forældre skændes, kan man blive bange for, at de skal skilles, andre gange kan man selv ønske at de bliver skilt, fordi man fx har det svært med enten sin far eller mor. Så jeg tror faktisk der er en del børn, der nogle gange har overvejet om alting mon var bedre hvis ens forældre bliver skilt. Jeg tænker, at det er rigtig træls for dig, at du ikke tør være alene med din far, og at det måske vil være rigtig rart for dig at snakke med nogle om det her. Jeg tænker, du måske kunne prøve at tage en snak med din mor om det hele eller en anden person som du er tryg ved, og fortælle hende at du bliver så ked af det og bange, når din far råber. Hvis det er din mor, du vælger at snakke med, kan hun måske prøve at snakke med din far, om den måde han er på overfor sine børn. Jeg forstår godt, at det måske kan være svært at snakke om, men nogle gange er de svære ting, dem som faktisk er allervigtigst at snakke med nogle om, da det er dem, som ikke er rare at gå med selv. Jeg tænker nemlig, at vi mennesker er skabt til at hjælpe hinanden, og lytte og prøve at forstå hinanden, og du må derfor se om du kan finde mod og prøve at række ud efter den hjælp som du har brug for. En anden mulighed kunne også være at prøve at skrive et brev til din far. Det er svært for mig at vide, men det kan være at han faktisk ikke er klar over, hvor ked af det du bliver når han råber af dig. Hvis du skriver om hvordan du har det i et brev til ham, kan han se at det faktisk er noget der fylder rigtig meget for dig, og det kan være, at det vil gøre indtryk på ham, og han derfor bliver mere klar over hvordan han opfører sig.

I dit brev lyder det som om, at din far mest har råbt af dig når du har drillet din lillebror, eller i hvert fald i situationer med ham. Jeg tænker derfor, at du måske kunne prøve at undgå at drille din lillebror, selvom det bare er for sjov, for at se om det så vil gøre at din far råber mindre af dig. Nogle mennesker har et rigtigt stort temperament, som gør at de glemmer at tælle til 10 når de bliver sure, og det går så udover dem der er tættest på. Men det er stadigvæk din fars skyld, og ikke din, når han bliver så vred og råber så højt at han ikke kan styre sig selv. Så du må ikke bebrejde dig selv. Men du kan måske prøve at ligge mærke til hvordan din far ellers opfører sig, når i fx bare spiser aftensmad eller ser en film eller noget andet.

Hvis du har lyst til at skrive mere om det hele, så er du altid velkommen i vores chat her i Cyberhus, hvor du kan skrive med en rådgiver, som vil lytte og prøve at komme med gode råd. Du kommer ind til chatten ved at trykke her. Jeg håber at du kunne bruge mit svar.

Bedste hilsner

Annika