rod! :'(

brevkassespørgsmål

rod! :'(

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 11 år 6 måneder siden

hej brevkasse. starter lige med at skrive at jeg skal til lægen d. 10 ved det er sent, men hvis i kunne svare inden ville det være perfekt. som sagt skal jeg til lægen og snakke, så søger lige så meget bare en kommentar til dette som et svar og råd. det er sådan at jeg for en 7 mdr. siden, fik af vide af min psykolog at jeg har ADD. og senere også af min læge, da hun skulle skrive en lægeerklæring til den skole jeg skulle starte på (hf). -efter det har mine forældre og psykolog spurgt om det ikke bare var en lettelse osv. men jeg har jo ikke fået "løst" mine problemer, jeg har fået en forklaring. jeg har jo stadig en masse problemer, de går jo ikke væk af at der er en der fortæller mig et navn på hvorfor jeg har det sådan. de ting der fylder mest: svært ved at håndtere alle de mange indtryk, mit hoved føles som om der kører 24 forskellige tv kanaler der er tændt hele tiden og er speedet op. tankerne flyver konstant rundt. jeg har koncentration problemer. jeg er konstant anspændt. hukommelses problemer. lav energi i hovedet, fysisk høj energi. rastløs. indre uro. + jeg har social angst. jeg har meget svært ved at finde tryghed. -min psykolog har lige valgt at sige at hun synes vi skal holde en pause... - så er pænt lost. - er langsomt gledet helt ud på grænsen, jeg har tidligere været i behandling for depression, men nu er det nok, jeg føler mig ikke taget seriøst. - lige nu har jeg ikke lyst til at leve, hvis det ikke kan blive bedre. jeg vil virkelig gerne have dæmpet min ADD og Social angst. er der nogen gode medicin produkter, eller andre behandlings muligheder? det hindre mig i alt! :'( hilsen den triste...

Svar: 

Hej med dig..

Jeg kan godt forstå det føles lidt dobbelt at få en diagnose som ADD. På den ene side kan det være rart og dine forældre kan føle det som en lettelse, men på den anden side ændrer det jo ikke så meget for dig, det gør det ikke nemmere lige nu.

Jeg kan godt forstå du gerne vil have dæmpet din ADD og social angst, og ud fra det du skriver, så er det rigtig svært for dig lige nu. Og heldigvis er muligheder og du kan få det meget bedre. Og jeg synes det er super stærkt af dig, at du nu vil undersøge hvilke muligheder du har.

Jeg kan fortælle dig, at der findes medicin og behandlingsformer, der kan hjælpe, men jeg kan ikke svare på hvilke. Det kræver en undersøgelse af dig i virkeligheden og det kræver at jeg enten er læge eller psykiater. Det er jeg ikke og jeg kender dig ikke godt til at komme med nogle forslag.

Det er en opgave for din læge og derfor er det super godt at høre, at du skal til lægen på mandag, fordi det er vejen frem for dig. Det lyder også til at du har en okay kontakt med din læge, og at han er god til at snakke med dig. Det er også vigtigt.

Du skriver at din psykolog lige nu siger, at I måske skulle holde en pause.

Det fortæller mig to ting:

1. Enten så har du ikke fået fortalt din læge eller psykolog om de tanker du har fortalt mig. Fordi hvis du havde det, så vil jeg ikke mene du havde brug for en pause, men i stedet har brug for en rigtig god hjælp.

2. Det kan også betyde at den psykolog bare ikke er den rigtige for dig og der er brug for at finde en anden slags hjælp som er bedre for dig.

Det brev du har skrevet her i brevkassen er meget præcist og flot skrevet. Du er rigtig dygtig til at sætte ord på hvordan du har det inden i og klar over at du har brug for hjælp. Det er både vigtigt og flot af dig, men har du fortalt din læge det samme?

På mandag er det vigtigt du fortæller det til din læge og hvis du synes det er svært at sige det direkte, så tag en kopi af dit brev her med til lægen, fordi de ting du fortæller mig her er vitgtige informationer for din læge. Det gør det meget nemmere for din læge at finde det rigtige behandlingstilbud til dig. Så prøv at gøre det på mandag.

Det er vigtigt at lægen har fundet ud af at du har ADD, fordi nu er det nemmere at finde den rigtige behandling for dig. Så du er rigtig godt i gang og jeg tror det vil blive lettere for dig. Så få en rigtig god snak med lægen på mandag.

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program