Rød i hovedet!
Rød i hovedet!
Jeg bliver hele tiden rød i hovedet, det er rigtig irreterende.
Jeg bliver mest rød i hovedet hvis jeg står og skal sige noget foran klassen, alle siger at jeg bliver rød i hovedet.
Det er rigtig irreterende hvis det er overfor ham jeg godt kan li´ :(
Jeg har tænkt på om jeg skal prøve noget pudder eller noget der gør huden brun.
Hvad skal jeg gøre?
Kære pige på 12 år!
Der er mange der har det samme problem som dig, at de bliver røde i hovedet når de føler sig usikre eller mærker andres opmærksomhed.
Ofte er det noget der går i arv og har noget med hvordan man fysisk er indrettet med hud og blodkar og sådan noget.
Jeg tror at det er svært at skjule med pudder eller lignende, man ville nok se mærkelig ud, hvis man prøver.
Jeg tror at det er vigtigt at du accepterer at sådan er du, og at du ikke lader dig holde tilbage af det.
Den eneste måde at blive mere sikker på, er at øve sig mange gange. Så jo flere gange du står frem i skolen eller i det hele taget står ved dig selv som du er, jo mere sikker vil du blive.
Det er normalt at man er usikker i din alder og man bliver mere sikker med alderen. Jeg tror at det også vil gøre, at du bliver mindre og mindre rød i hovedet.
Det vil også kunne hjælpe hvis du f.eks. kunne sige: ”Jeg har det med at blive rød i hovedet når jeg skal stå frem eller sige noget. Jeg er flov over det, men jeg kan ikke lade vær. Så ved I det!”
Lige i starten er det en overvindelse, men det vil hjælpe dig hvis du gør det.
Så held og lykke med at øve dig!
Kærlig hilsen
Anita